Skrevet af Theresa
Det startede allerede onsdag aften ved 22-tiden. Jeg havde veer med 3-4 minutters mellemrum. De bed ikke voldsomt men nok til, at jeg mente, at det var nu.
Min mand blev hjemme fra sit natarbejde, og jeg ringede til min veninde, som skulle være med. Hun bor på Amager og skulle helt til Hørve, der er ca. 100 km. Hun kom kl. 2.30, og vi sad og hyggede imellem veerne. Omkring kl. 4 blev der længere tid imellem, og kl. 5 kom der slet ikke flere.
Min veninde kørte hjem for at gå på arbejde, og jeg gik i seng, for tænk hvis det gik i gang igen, så måtte jeg hellere være frisk. Kl. 10 fik jeg veer igen, og kl. 11.30 syntes jeg, at de bed så meget, at jeg ville på sygehuset. Jeg fødte nemlig på 2½ time sidst.
Min veninde kom endnu engang og havde en anden veninde, der skulle hente de 2 store, så ville min far komme fra København og hente dem hos hende. På sygehuset blev jeg undersøgt. Jeg var 1 cm åben, og veerne var gået lidt i sig selv igen. Vi skulle så gå rundt et par timer, og så ville jeg blive undersøgt igen.
Da vi kom efter et par timer, var der stadig intet sket. Jeg fik hende til at løsne hinderne for at få sat skub i det. Det skete der intet ved, så vi tog lidt slukørede hjem til de 2 store drenge. Min veninde blev natten over, da det er en lang vej at køre, og hun er selv gravid med termin i november.
Desperation var nået, så fredag morgen blev manden sendt på apoteket efter amerikansk olie. Jeg tog en spiseskefuld og ventede på mave/skidepinen. Den skulle gerne komme indenfor 3 timer, men INTET skete. Så min veninde valgte at køre hjem til hendes 2 drenge. Da var kl. 15.10. Hendes sidste ord var: "Nu kører jeg, så du kan føde".
Kl. 15.40 kom den første ve, kl. 17.30 afleverede vi de store hos min anden veninde, og kl. 18.20 ankom vi til sygehuset. Jeg var 3 cm åben og havde ikke haft vandafgang men masser af tegnblødning. Men som jeg forklarede dem, hvis der havde været vandafgang, ville de også have travlt, da de andre så er født indenfor 15 minutter.
Jeg gik i karbad, og kl. 21.10 fik jeg små presseveer. Jeg kom op og blev undersøgt. Der manglede bare en kant, så hun ville tage vandet og så fjerne kanten, mens jeg småpressede med. Det tog 3 presseveer, så fjernede hun hånden, og Kristoffer "stormede" ud mod friheden. Hun nåede lige at stoppe ham, og så skulle jeg holde igen i 2 presseveer. Skide svært at holde igen på en så voldsom trang.
Første presseve jeg måtte presse, blev hovedet født, og anden ve blev Kristoffer født helt. Da var kl. 21.30. Han var blå og ville ikke sige noget, så hun gav ham lidt zoneterapi, og der fik hun skruet op for blusset. Nej hvor han skreg. Han havde haft navlestrengen rundt om halsen + en hånd imellem. Han blev vejet til 3.500 gram og målt til 54 cm.
Vi tog hjem efter 4 timer, og de store kom hjem dagen efter. De er så glade for ham begge to. Det skal også lige siges, at min veninde ikke kom med til fødslen, da vi var enige om, at hun ikke skulle køre turen forgæves en gang til. Så hun må nøjes med at se det på video.
14-10-2003

|


 |
Læs mange flere spændende fødselsberetninger og skriv din egen:
Din historie
|

|
|













 |
GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.
|

 |
MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.
|

 |
DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.
|

|
|

 |