Fremtidig børnepasningsorlov skal bestilles nu Inden 1. april 2004 skal forældre beslutte sig for, hvornår de har tænkt sig at afholde den børnepasningsorlov, som en stor gruppe forældre har til gode.
3156
Danske forældre tvinges nu til at lægge planer for familien mange år frem. Inden 1. april 2004 skal de beslutte sig for, hvornår de har tænkt sig at afholde den børnepasningsorlov, som en stor gruppe forældre har til gode, og som gælder indtil 2011.
Inden længe vil alle med orlovsret modtage et brev, hvor de bliver bedt om at angive, om de har tænkt sig at udnytte retten og i givet fald hvornår.
For hvert barn, der er født før 1. januar 2002, har man ret til 13 ugers orlov, der skal holdes, inden barnet fylder 9 år.
Kun godt 5.000 danskere er lige nu på orlovsordningen, der giver en indkomst på 374 kroner om dagen.
Kun godt 5.000 danskere er lige nu på orlovsordningen, der giver en indkomst på 374 kroner om dagen.
"Ingen har planer så langt frem i tiden. Hvordan kan man så udvælge de uger, som man skal tilbringe med børnene helt frem i 2011?", siger formand Henriette Bjergvang fra Landsforeningen af forældre til børn i daginstitutioner.