Skrevet af Randi
Efter at have berettet om min søns fødsel her på siden ("Da Lukas kom til verden"), syntes jeg, at den næste fødsel også skulle med. Dette også for at vise hvor forskellige 2 fødsler i virkligheden kan være, selvom det er samme far osv.
Nå, men jeg havde termin den 15/5-03, og dagen kom og gik, uden at der skete noget. Da jeg med min søn 2½ år tidligere var gået 10 dage over tiden, bekymrede det mig ikke synderligt, fordi jeg så var forberedt på at "gå over tid". Men intet skete!
Så den 28/5 - 13 dage over tid - var jeg ude på svangreambulatoriet til tjek (CTG, scanning m.m.), og da blev jeg så gudskelov indstillet til igangsætning den 30/5, hvis jeg vel at mærke var "moden" nok. Det var jeg, og kl. 10.15 prikkede de hul på fostervandet.
Så ventede vi på veer, som der ingen kom af, og kl. 12.00 fik jeg ve-stimulernde drop, og så gik det ellers stærkt. Kl. 13.30 begyndte jeg at få lattergas.
Kl. 14.20 begyndte veerne at bide rimelig godt, og jeg husker, at min jordemoder, der havde sat mig igang, kom ind for at sige farvel, og at jeg skulle huske på, at de havde masser af smertestillende til mig, så jeg skulle endelig bare sige til.
Det var vist umuligt at nå noget som helst, for kl. 14.45 troede jeg, at jeg skulle på wc - det skulle jeg selvfølgelig ikke, det var presseveer. Presseveer?! Det var jo kun 25 minutter siden, at veerne begyndte rigtig at bide, og dengang med min søn havde jeg veer i 24 timer og 1 times presseveer, så dette kom virkelig bag på mig.
Nå med min "nye" jordemoder, som heldigvis var min konsultationsjordemoder, kom, men jeg var kun sølle 6 cm åben, og så kunne jeg jo godt regne ud, at med de presseveer jeg havde, og at jeg kun var 6 cm åben, ja så skulle hun vist ordentlig til at "brodere dernede" efter fødslen. Men sådan skulle det heldigvis ikke blive.
Min datter ville hurtigt ud, når hun nu blev tvunget til det, og sørme kl. 14.53 var jeg 8 cm åben og godt på vej mod de 10 cm med hver ve. Kl. 15.00 kunne hovedet skimtes, og kl. 15.05 - i en presseve! - flyver min datter bogstaveligt talt ud i armene på jordemoderen.
Så 45 minutter efter det hele for alvor går igang, ligger jeg med min dejlige datter, som hedder Cille, i armene. En stor dejlig pige på 3.890 gram og 54 cm.
Jeg må indrømme, at jeg altid havde hørt skrækhistorier om igangsættelse, drop m.m., men alt dette er for mit vedkommende manet til jorden. Dette var så afgjort den bedste af mine 2 fødsler, fordi det gik hurtigt.
Man bløder mindre, fordi livmoderen ikke er så "træt" og derfor bedre kan trække sig sammen, og man har det generelt bedre. Dette skyldtes selvfølgelig ikke kun igangsætningen, det er selvfølgelig også, fordi jeg er blevet en lidt hurtigere "føder" her anden gang, fordi kroppen har prøvet det før. Så næste gang glæder jeg mig allerede til!
28-12-2003
|
© 1999-2025