Mange nyfødte har alkoholskader Hvert år får ca. 2.000 nyfødte børn konstateret skader, som skyldes, at moderen drak for meget alkohol under graviditeten.
3061
Hvert år får ca. 2.000 nyfødte børn konstateret skader, som skyldes, at moderen drak for meget alkohol under graviditeten.
Mange flere børn lider i virkeligheden af alkoholskader, men enten bliver det aldrig opdaget, at deres symptomer skyldes alkoholskader, eller det bliver opdaget alt for sent.
Hvis man allerede i barnets første uger finder ud af, at moderens forbrug af alkohol under graviditeten har gjort skade, så gør det faktisk en stor forskel, mener psykolog Inger Thormann.
Derfor er det vigtigt, at lægerne sørger for at henvise gravide der drikker, så specialister kan tage sig af det nyfødte barn.