Skrevet af Selina
Jeg kom egentlig op på sygehuset den 6. november 2002 for at snakke med en gynækolog omkring smertestillende under fødslen, men da min bedste veninde var død tre forinden, kom samtalen til at handle om noget helt andet.
Jeg bor på Bornholm, og min veninde skulle altså bisættes på Sjælland. Hun skulle bisættes en uge før min termin, og da jeg havde været indlagt i uge 36 med småveer, vidste jeg, at fødslen kunne gå igang når som helst.
Jeg følte mig meget usikker ved at skulle tage med natbåden til København, der tager 6 timer, og have en fornemmelse af, at fødslen ville gå igang. Tænk hvis fødslen gik igang, og jeg ikke nåede at deltage i bisættelsen. Det vidste jeg, at jeg ville fortryde resten af mit liv.
Jeg bad simpelthen personalet på sygehuset, om de ikke nok ville sætte mig igang, så jeg kunne nå at komme til bisættelsen. De var ikke ligefrem glade for det, men gynækologen sagde, at hvis jeg var åben, ville de gerne gøre det under omstændighederne, men hvis jeg ikke var, måtte jeg altså vente, til det selv gik igang.
Jeg krydsede selvfølgelig fingre for, at jeg havde åbnet mig. Bare 1 cm ville være nok. Tænk engang, jeg var hele 3 cm åben, så der var ingen problemer i at sætte mig igang.
Jeg fik en tid til kl. 9 dagen efter. Vi tog hjem med lidt blandede følelser. Det var underligt for mig at vide, at jeg ville blive mor for anden gang næste dag.
Den 7. november 2002
Kl. 9.00 mødte vi glade og spændte op på fødeafdelingen. Jeg blev undersøgt og var nu 5 cm åben. Jordemoderen tog vandet 5 minutter over 9, og så kunne vi ellers vente på, at veerne kom. Vi satte os ind i opholdsstuen sammen med min mor og lillebror og spillede lidt Trivial Pursuit.
Kl. 10 kommet veerne med ca. 10 minutters mellemrum og er ikke særligt kraftige. Vi sidder og hygger os samt spiser morgenmad. Min svigermor, som også skal deltage i fødslen, kommer lige forbi for at se, hvordan det står til og giver mig ordre på, at jeg altså ikke må føde før kl. 16, hvor hun har fri fra arbejde. Min svigermor har selv født 5 børn, men hun har aldrig selv deltaget i andre fødsler end hendes egne, så hun var meget glad og stolt over, at hun fik lov til at overvære hendes første barnebarn komme til verden.
Kl. 11 er der stadigvæk ikke rigtig kommet gang i veerne. Jeg få lagt et lavement, for at jeg ikke skal blive totalt pinligt berørt over, at der kommer noget ud under fødslen.
Kl. 12 kommer veerne lige pludselig med 2 minutters mellemrum, og jeg siger til min mor, at nu vil jeg altså gerne ind og besøge lattergassen lidt.
Kl. 13.40 bliver jeg undersøgt igen. Jeg er nu 7-8 cm åben.
Kl. 13.55 er jeg 9½ cm åben, og ligesom ved Felicias fødsel var den sidste halvdel meget sej, så jordemoderen måtte hjælpe til med fingrene igen. Av av av!
Kl. 14.50 kommer presseveerne så. Fed fornemmelse, for nu vidste jeg, at smerterne snart ville forsvinde helt. På et tidspunkt under veerne spurgte jeg jordemoderen, om vi ikke kunne tage en timeout, men det kunne vi desværre ikke.
  Kl. 15.16 kommer Simon. Han skriger, mens han krop stadigvæk er inde i mig, så man kan sige, at han havde mod på livet. Han vejede 3.280 gram og var 51 cm. Og hvis det ikke skal være løgn, var han som snydt ud af næsen på sin far.
Simon er endnu et af mine helt private mirakler. Min lille Simon mand.
10-01-2004
|
 |
Læs mange flere spændende fødselsberetninger og skriv din egen:
 Din historie
|
|
|
 |
GRAVIDA - gratis magasin til dig
Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.
|
 |
MIN BABY - gratis magasin til dig
Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.
|
 |
DIT BARN - gratis magasin til dig
Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.
|
|
|
|
© 1999-2025