Ingen tilfælde af mæslinger i 2003 Der har de seneste 17 måneder ikke været rapporteret om et eneste tilfælde af den potentielt farlige børnesygdom mæslinger i Danmark.
5540
Der har de seneste 17 måneder ikke været rapporteret om et eneste tilfælde af den uhyre smitsomme og potentielt farlige børnesygdom mæslinger i Danmark.
Det er den længste mæslingefri periode nogensinde i landet, og Statens Serum Institut ser det som tegn på, at Danmark er frit for mæslingevirus.
Afdelingslæge Steffen Glismann fra Statens Serum Institut advarer dog om, at mange danskere stadig er modtagelige over for sygdommen. Enten fordi de aldrig har fået en MFR-vaccine, der beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, eller fordi de ikke har haft mæslinger.