Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 NYT!  LÆS DET NYE "MIN BABY" GRATIS

Læs den nye udgave af MIN BABY - et GRATIS magasin til dig med alt om det bedste vi har. Læs det gratis her
Da Shania kom til verden Da Shania kom til verden

Betina havde veer i over 1 døgn, før der endelig skete noget.
 2561 

Skrevet af Betina

Veerne startede kl. 4.05 den 22. august 2003. Det var bare en let murren i maven. Jeg troede først, det var plukkeveer, men da det tog til i styrke, vidste jeg godt, det var nu. Nu havde jeg endelig veer!

Kl. 7 havde jeg ikke rigtig sovet, så jeg stod op, smed tøjet og hoppede i bad. Veerne var på det tidspunkt ikke særlig stærke, og da min mor kom ud på badeværelset, kunne jeg glad fortælle hende, at NU skulle hun snart være mormor. Hun gik ud i køkkenet og lavede kaffe, mens jeg tog tøj på.

Vi sad i stuen og drak kaffen, mens vi tog tid på veerne. De kom med 6-15 minutters mellemrum.

Kl. 13 kørte vi ind på sygehuset (blot lige for at blive tjekket for at se, hvor langt det hele var nået). Der var travlhed på fødegangen, så der gik lidt tid, inden en jordemoder kom. Jeg blev undersøgt. Jeg var 1 cm åben med en livmoderhals på ½ cm. Laaang vej endnu! Jeg blev blot sendt hjem og afvente stærkere veer. Da vi kom hjem, holdt jeg mig beskæftiget med lidt rengøring.

Kl. 23 havde veerne taget godt til i styrke, så vi ringede til fødegangen, og de ville gerne se mig igen. Jeg blev undersøgt. Øv! Stadig kun 1 cm åben og livmoderhalsen ½ cm. Jeg blev sendt hjem og blev bedt om at få lidt søvn, så jeg kunne have kræfter, til når det hele skulle overstås.

Natten var et helvede! Jeg kunne ikke ligge ned, så hver gang der kom en ve, rejste jeg mig op, som om jeg havde ild i røven. Kl. 4 om morgenen havde jeg nu haft veer i 24 timer, og der var ikke sket en skid. Hold kæft hvor var jeg træt!

Kl. 8 om morgenen den 23. august tog vi for 3. gang ind på sygehuset for at blive tjekket. En virkelig sød jordemoder tog imod mig og undersøgte mig. Stadig kun 1 cm åben, men til gengæld var der ingen livmoderhals.

Jeg fik kørt en strimmel, og vi snakkede lidt, mens jeg lå der. Hun kunne se på det hele, at mine veer kun var begyndende - endnu! Hun mente, at min livmoder var for træt (også mig selv), så den havde svært ved at lave stærke veer. Jeg fik 2 smertestillende piller med hjem og blev bedt om at få søvn, da jeg var total bombet og havde pisse ondt. Jeg fik også beskeden: "Du skal nok ikke regne med at føde indenfor det næste døgn".

Jeg var hjemme igen omkring kl. 10, tog pillerne og gik i seng. Jeg sov ikke rigtigt, da det stadig gjorde vildt ondt.

Ved 12-tiden tog fanden bare ved. Veerne gjorde bare så ondt og trak helt ned i benene, så det eneste jeg kunne var at rende rundt. Min mor tog tid på veerne. De kom nu med 2-5 minutters mellemrum. Min mor hjalp mig på alle mulige måder at stå, ligge og med vejrtrækningen, da jeg havde det hele fuldstændigt ude af kontrol.

Kl. 14 gik jeg i panik. Jeg følte, jeg skulle presse. Jeg bad min mor om at ringe til fødegangen, for nu var jeg utryg ved at være hjemme. Vi kunne bare komme.

Kl. 14.30 var vi ved sygehuset. Der var vagtskifte, så der gik næsten 20 minutter, inden en jordemoder kom. Jeg fortalte hende, at jeg følte det pressede, så jeg blev bedt om at tage bukserne af, så hun kunne undersøge mig.

Jamen jøsses! 10 cm åben og i fuld fødsel. Hun kunne ovenikøbet se hovedet! Så det var af med tøjet og i en af deres sexede skjorter.

Mine presseveer var ikke helt stærke nok, så kl. 15.10 blev der prikket hul på fostervandet. Flot klart fostervand sivede ud. Det satte lidt skub i det hele.

Men det hele måtte trækkes ud. Shania smuttede op, hver gang jeg pressede, så jeg måtte gispe hende længere ned. Først på venstre side, så på højre og så på knæ og albuer. Det sidste syntes jeg specielt ikke var særlig morsomt. Jeg kunne ikke klare at sidde sådan, så jeg fik en varmepude på lænden. Det hjalp lidt.

Kl. 16.25 havde jeg virkelig stærke presseveer, og endelig måtte jeg presse. Jeg pressede og pressede, men syntes ikke der skete noget. Hjertelyden dykkede lidt, så det var på med en iltmaske, og hjertelyden var fin igen.

18 minutter senere sagde jordemoderen: "Nu er hovedet ude. Den har meget hår på hovedet", og vupti - en lille slimet pige blev lagt på min mave, og et dejligt (men noget højt) skrig kom der. Hun blev født kl. 16.43.

Nøøøj, hvor var det en lettelse! Alle smerterne forsvandt, og jeg havde fået en dejlig lille prinsesse. Hun vejde 2.900 gram og var 49 cm. Det var den mest utrolige oplevelse.

Jeg blev syet med 2 små sting, og bagefter fik mormoren lov til at give bettepigen tøj på, mens jeg lå og sundede mig lidt.

Efter det fik vi lov til at være lidt alene. Jeg kunne slet ikke få øjnene fra hende. Hun var så lille og velskabt, og så var hun MIN lille prinsesse.

Lidt senere skulle vi ind på patientværelset igen. Sygehjælperen, som var med under fødslen, kom med et par madder og drikkevarer til os. Men jeg var slet ikke så sulten, som jeg troede. Jeg havde bare mest lyst til at sidde og nusse min lille pige.

Min mor kørte derefter hjem efter min far, lillesøster og lillebror, så de også kunne få lov til at se hende.

Omkring kl. 21 blev jeg ført op til barselsgangen. Bettepigen var sød den første nat til at give mig rimelig søvn. Hun var vist også selv meget træt.

Jeg var hjemme igen omkring kl. 21.30 dagen efter. Det var nu skønt at komme hjem og slappe af i vante omgivelser.

20-02-2004

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Læs mange flere spændende fødselsberetninger og skriv din egen:

Din historie









Vi er eksperter i privat pasning og tilbyder erfarne børnepassere til familier, som I en periode kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi kan også passe børnene, hvis I skal til fest, eller bare har brug for en aften uden børn.

 PVB Pædagogisk Vikarbureau





Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn





På Babysutten.dk hjælper vi dig med at finde en personlig gave. En gave der er en glæde at give og en glæde at modtage. Kom ind og se vores store udvalg af sutter med navn, sengetøj med navn og mange andre personlige babyting.

 Babysutten.dk






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook