Skrevet af Tine
Jeg var sat til den 4. december. Vi boede på det tidspunkt i Oslo. Den 2. december fik jeg veer fra middagstid og fremad i løbet af dagen. De blev bare værre og værre.
Kl. 01 ringede vi til sygehuset og fik at vide, at der var for lang til mellem veerne.
Kl. 03 ringede vi igen og insisterede på at komme derud, for jeg kunne slet ingen ting. Det gjorde bare ONDT! De sagde, at vi bare skulle komme derud. Det var så en tur på 20 minutter i taxa til 300 kroner (man får 80% retur).
Vi kom ind på en stue, og de begyndte at måle veer og hjertelyd. Alt så fint ud, men jeg var kun 1-2 cm åben.
Vi fik besked på enten at tage hjem eller blive og så gå en tur og tage et bad. Vi valgte selvfølgelig at blive.
Allerede efter et par timer kom jeg på fødestuen. Jeg kom i badekar for at lindre smerterne. Det hjalp, men jeg var urtolig udmattet.
Jeg havde slet ikke styr på klokken. Tiden gik bare, og dagene gik.
Jeg fik akupunktur, lattergas og til sidst epiduralblokade. Det eneste, der ikke hjalp, var akupunkturen. Det var skønt at få noget, der kunne lindre smerterne bare lidt. F**k hvor havde jeg bare ondt.
Jeg fik tilbudt mad op til flere gange, men jeg kunne bare ikke få noget ned.
Jeg åbnede mig MEGET langsomt, og til sidst onsdag nat den 3. december begyndte de at snakke om kejsersnit. Jeg havde jo haft veer regelmæssigt siden tirsdag kl. 17.30. De besluttede sig for at vente og se tiden an.
ENDELIG kl. 06.42 den 4. decmeber blev Oliver født. Jeg havde smertefulde presseveer i ca. 2 timer. Så gik det hele bare stærkt.
Navlesnoren var for kort, og han var lidt slap, så den fik "far" ikke klippet. De tog ham med, og hans højre arm/skulder hang lidt, men blev hurtigt god igen. Far gav ham tøj på, mens jeg skulle føde moderkagen.
Der skete så det, at moderkagen satte sig fast på livmoderen og ville ikke slippe. Jeg begyndte at miste blod. Min mand sagde, at det strømmede ud, ligesom hvis man tænder for en vandhane.
Til sidst kom den dog ud. Men der var vild panik, for der var blevet revet hul, og blodet flød bare, så jeg skulle opereres akut.
Jeg så kun Oliver ganske kort, da han lå hos sin far. Så blev jeg kørt væk.
Jeg kom under narkose og blev opereret. Kl. 9 kom min mand op til mig. Han ville tage hjem for at sove lidt, forståeligt nok. Han havde jo været vågen siden tirsdag morgen.
Jeg blev gjort ren og kom ned på barselsgangen. Kl. 13 så jeg Oliver for første gang. Hvor var han dog bare dejlig. 4.290 gram og 55 cm. Nu vejer han 9 kg og er 70 cm.
Jeg har søge psykologhjælp på grund af den hårde fødsel, og fordi jeg mangler noget ved ikke at få Oliver hos mig med det samme m.m. Tak for du gad at læse dette.
10-06-2004

|


 |
Læs mange flere spændende fødselsberetninger og skriv din egen:
Din historie
|

|
|













 |
GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.
|

 |
MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.
|

 |
DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.
|

|
|

 |