På trods af, at Sundhedsstyrelsen i 1992 gik ud med anbefalingen om, at gravide så vidt muligt bør holde sig fra alkohol, bliver der hvert år født flere hundrede børn i Danmark med fysiske og psykiske skader, som formentlig skyldes moderens alkoholforbrug under graviditeten.
At et dagligt alkoholforbrug skader det ufødte barn er påvist i både danske og internationale undersøgelser. Konsekvenserne rækker fra lette indlæringsvanskeligheder til vidtgående fysiske og psykiske handicap.
Men ofte erkendes alkohol slet ikke som årsag. May Olofsson anslår, at under halvdelen af de børn, der fødes med et fysisk eller psykisk handicap på grund moderens alkoholforbrug, får stillet en alkoholrelateret diagnose.
May Olofsson sad med i det udvalg under Sundhedsstyrelsen, der i 1992 anbefalede total afholdenhed under hele graviditeten. I 1999 ændrede styrelsen anbefalingen til, at det var i orden at drikke et enkelt glas i ny og næ, bare man ikke drikker mere end en enkelt genstand om dagen og ikke hver dag.
"Det skete med den begrundelse, at det ikke er videnskabeligt bevist, at en enkelt genstand er skadelig for fosteret", siger May Olofsson. "Omvendt ved vi, at alkohol virker på fosteret som en cellegift. Og vi skal huske på, at de børn, der fødes med alkoholskader, ville være blevet fuldstændig sunde og normale, hvis det ikke havde været for moderens alkoholforbrug".
"Det ser ud til, at alkoholforbruget er faldet blandt de gravide, efter at anbefalingen blev ændret. Der er flere, der slet ikke drikker, det gennemsnitlige forbrug er faldet, der er færre, der drikker meget, og færre der drikker meget på én gang", siger læge Ulrik Kesmodel, der har forsket nøje i gravides alkoholforbrug.
Kilde: Berlingske Tidende
04-10-2004
|
Relaterede artikler
© 1999-2025