Skrevet af Lotte
Den 16. november, 5 dage inden vi skulle rejse på afslapningsferie til Thailand med vores datter på 1 år, tager jeg en positiv test til alles store overraskelse.
Planen var, at vi skulle vente med at starte, til vores datter var 2 år, og nu var hun lige fyldt 1 år. Mig som troede, jeg skulle ned til de kulørte paraplyer og lækre drinks. Næh nej, jeg var gravid igen. En tanke jeg skulle vænne mig til. Jeg var ikke stoppet med at amme vores ældste endnu, og nu var der en ny på vej.
Vi tog på ferie uden at fortælle nogen om det. Først da vi kom tilbage 14 dage senere, fik resten af omverden det at vide. Også de blev meget overrasket.
Ja, mit arbejde var nok dem, der blev mest overrasket, dog meget positivt, på trods af jeg kun havde været tilbage siden august.
I starten af april spørger min arbejdsplads, om jeg er interesseret i at gå på nedsat tid mod lægeerklæring, så vi slipper for (eller i det mindste gør noget for det), at jeg går tidligere fra på grund af komplikationer, som jeg gjorde med min datter (gik fra 6 uger før).
Det virker min læge ikke synderligt begejstret for, så jeg fortsætter, og ca. 14 dage senere konsulterer jeg min læge, som mener, jeg er meget blød, og min livmoderhals er forkortet som sidst. Her er jeg ca. i 6. måned.
Jeg får en fuldtidssygemelding og bliver sendt hjem, indtil jeg skal føde. Jeg får besked på at slappe af.
Stor skuffelse, for jeg nød at arbejde, og jeg kedede mig stort og proppede nu bare i kæften, bagte kager og lavede flødesovs i stor stil.
Ca. 14 dage inden min termin den 23. juli 2004 var jeg hos jordemoder, som prøvede en hindeløsning, som absolut ikke lykkedes. Jeg var så elendig træt af at være gravid. Havde oven i købet fået rigtig store smerter i mit skamben, så alt jeg foretog mig, gjorde sindsygt ondt.
Nu var jeg blevet så led og ked af det hele, at jeg lavede ting, jeg måske ikke burde, men nu syntes jeg bare ikke, det var sjovt mere. Jeg havde oven i købet rendt til indtil flere kontrol på sygehus, og intet tydede på, jeg skulle føde før tid - ikke engang livmoderhalsen var forkortet. Men min sidder bare længere tilbage end så mange andres.
Fredag den 23. juli 2003 var jeg til jordemoder på min terminsdato. Heldigvis var jordemoderen en, jeg havde haft nogle gange efter utallige besøg på fødegangen, fordi jeg havde store smerter og til tider ikke kunne mærke liv.
Hun foretog en noget mere aggressiv hindeløsning, der gav blod. Herefter gik jeg en lang tur med veer, og ca. 1½ time efter jordemoderbesøget kl. 16.30 fik jeg nu mindre veer. Jeg sad og prustede hos mine forældre.
Så hele natten gik med toiletbesøg, veer, 10 minutters søvn og så forfra igen vel vidende, det i virkeligheden kunne gå i sig selv. Men jeg var optimist, og efter at have afleveret vores datter hos bedsteforældre, kørte vi til fødegangen kl. 10.
Her blev vi mødt af vores jordemoder, den samme som fra dagen forinden. Jeg fik noget akupunktur til at slappe lidt af på. Så lå jeg på en stue i nogle timer, hvorefter en læge og jordemoderen besluttede, at jeg havde lidt nok.
Veerne var begyndt at tage til, selvom jeg stadig kun var åbnet 3 cm som ved ankomst kl. 10. Jeg skulle nu gå de 100 meter op til en fødestue, og derefter ville der komme en narkoselæge og lægge en epidural. Fantastisk tænkte jeg, var så glad for det sidst.
Men denne læge havde åbenbart været i byen dagen forinden, for han stak mig med lokalbedøvelse 5 gange og forsøgte 3 gange med epiduralen. Og det gjorde sindsygt ondt. 15 minutter senere virkede den, og jeg kunne slappe af. Jordemoderen tog vandet kl. 15.30, og nu var jeg åbnet ca. 5 cm.
Kl. 17.45 syntes jeg den var ved at forsvinde, så jeg fik suppleret epiduralen. Men jeg syntes stadig, det gjorde ondt.
Så nu kom jordemoderen kl. 18.15 og sagde, jeg var åbnet 8 cm, og hun ville åbne mig fuldt, og jeg bare kunne presse. Pyha allerede? Så nu, mens jeg stadig var bedøvet, begyndte jeg at presse, og kl. 18.33 kom baby. 3.600 gram og 53 cm lang. ½ kg større en storesøster og 1 cm længere.
Og så var det lige, vi skulle finde et navn, for vi var bare ikke enige. Så søndag formiddag kl. 11 kom storesøster og kyssede lillesøster, og vi tog hjem. Mandag fandt vi navnet til lillesøster. Nikola. Så nu har vi 2 fantastiske piger: Filippa og Nikola.
10-10-2004
|
© 1999-2025