Skrevet af Tina
Den 18/12-2005 fik vi en lille dreng, som skabte stor glæde for os. Fødslen gik godt efter omstændighederne, men jeg blev bange under min fødsel. Den var benhård, min krop kunne slet ikke følge med, og jeg havde mange smerter efter fødslen.
Jeg så så lidt tilbage til min første fødsel for 5 år siden. Den gik, som en fødsel nu skal gå, selvom jeg godt ved, at 2 fødsler ikke er ens. Men min sidste fødsel blev ikke glemt og var hele tiden i mit baghoved.
Min kæreste og jeg snakkede om at få en lille en mere, men jeg tror nu, at det var min kæreste, som ønskede det mere end jeg, da jeg ikke kunne glemme min fødsel og tanken om at skulle igennem det igen. Åhh nej, men en lille en mere, det kunne nu være dejligt. Så kunne vores lille Mathias få rigtig glæde af sin lillesøster eller lillebror, da hans storebror er 6 år.
Tankerne fløj igennem mit hoved, og jeg kunne godt se det dejlige i at få den sidste så tæt op ad den anden. Men fødslen kom igen igennem mine tanker og blev der. Men jo mere man snakkede om det, jo mere kunne man ikke lide at lyde som en "kujon", så det blev til, at jeg skulle lægge mine p-piller på hylden, og så ville vi prøve.
Mathias blev 7 måneder, graviditetstesten var positiv, og jeg kom ind i stuen og sagde: "Så farmand, så skal vi til det igen". Et stort smil fra min kæreste kom, og jeg blev helt blød i mine knæ og tænkte: "Ja da, det er det helt rigtige".
Men nu er jeg i uge 28 og sikken en graviditet. De første 15 uger var jeg så bange for at føde igen, at jeg valgte den svære beslutning om at få et kejsersnit. Så vi tog til Odense Universitetshospital og fik en snak men overlægen om kejsersnit.
Han kunne da godt forstå, at jeg var så bange for at føde igen efter så kort tid, og min fødsel gik mig så meget på. Vi gik derfra med en smil på læberne og blev enige om, at jeg skulle have en epiduralblokade, selvom jeg kunne nu godt have valgt kejsersnit, men jeg ville hellere føde "normalt". Så det var dejligt.
Men nu i uge 28 har jeg kun haft smerter over det hele i min krop. Jeg kan ingen ting, jeg har store smerter i min ryg og i mine ribben, jeg har konstant plukkeveer, jeg kan ikke sidde ret længe af gangen, jeg kan ikke få noget nattesøvn, da jeg vågner hele tiden med smerter i mine ribben, jeg kan ikke løfte Mathias, som jeg vil og heller ikke skifte ham, da han sparker mig i maven.
Det er ikke nemt at blive gravid så kort tid efter, at man lige har født, men det siger jo næsten sig selv. Så denne graviditet er ikke en drømme-graviditet. Jeg glæder mig bare, til det er overstået, så jeg kan blive mig selv igen. Fri for smerter og være den mor igen, som de kender.
Min mor har forsøgt at hjælpe mig igennem denne graviditet, da hun kender sin datter og siger, at jeg "banker" min krop lige nu, så jeg skal slappe af. Men det kan hun jo sagtens sige, og et smil på mine læber kommer frem, da jeg jo godt ved, at det er rigtigt. Vi glæder os meget til, at vores lille guldklump kommer til verden.
Hvorfor jeg ville skrive denne lille historie er fordi, at jeg ville give en lille smagsprøve til de kvinder, som planlægger et lille barn mere så kort tid efter, de lige har født. Tænk jer rigtig godt om, inden I gør det. Ens krop kan slet ikke følge med, og man har mange smerter, hvor i min verden er graviditeten det smukkeste, en kvinde kan opleve.
18-02-2005
|
© 1999-2025