Skrevet af Camilla
Jeg fødte vores lille dreng tirsdag den 18/1-2005 efter 36 timer med veer.
Jeg havde termin den 11/1 og var eftehånden ved at blive lidt utålmodig, men som førstegangsfødene var det jo meget normalt at gå over tiden. Jeg havde dog bildt mig selv ind fra starten, at jeg ville føde før tid, så da han lod vente på sig, blev jeg endnu mere utålmodig.
Det hele startede natten mellem den 16. og 17. Jeg kunne mærke, at der var noget i gærde og sagde til min kæreste, at vi hellere måtte gå i seng og få sovet lidt i tilfælde af, at der skulle ske noget.
Da vi var kommet i seng, kunne jeg selvføgelig ikke sove, og jeg begyndte at tage tid på det, jeg troede var veer. De kom meget uregelmæssigt. Der var mellem 5 og 15 minutter imellem, og de varede mellem 30 og 45 sekunder.
Jeg sov ikke den nat, og da klokken nærmede sig 6 om morgenen, vækkede jeg min kæreste og sagde, han hellere måtte stå op og gå i bad, for jeg ville gerne ind og tjekkes. Så vi ringede til fødegangen, og ved 9-tiden kom vi derop.
Jeg var desværre kun 1 centimeter åben, og fik at vide, at jeg kunne gå hjem og drikke en øl og tage et par panodiler, så jeg kunne få lidt søvn. Jeg fik da også sovet et par timer, indtil min telefon ringede. Det var min fars kone, der ville høre, om der var ved at ske noget, men vi sagde ingenting.
Jeg syntes stadig, at det blev ved med at gøre mere ondt, men jeg gad ikke at tage på barselsgangen for at blive sendt hjem igen. Men kl. 22 mandag aften gik den ikke længere. Vi tog derop igen for at få at vide, at jeg var 2 centimer åben. Så atter engang gik turen hjemad, og jeg fik en pille, der skulle virke muskelafslappende, så jeg kunne få sovet lidt, men selvfølgelig fik jeg ikke sovet.
Natten mellem den 17. og 18. var lang, og jeg kæmpede en kamp for ikke at ringe til fødegangen. Jeg kunne ikke holde ud at blive sendt hjem en gang til. Så kl. 8 tirsdag den 18. sagde jeg, at nu ville jeg gerne på fødegangen igen igen for at blive undersøgt, for nu gjorde det altså rigtig ondt. Så afsted kom vi.
Og endelig langt om længe var jeg 3 centimeter åben. Nu tænkte jeg bare på, at hvis det skulle tage så lang tid at åbne sig 3 centimeter, hvor lang tid ville de sidste 7 cm så ikke tage. Men der blev jeg heldigvis positivt overrasket.
Nå, men jeg fik det berømte lavement, og vi kom ind på en fødestue. Det første jeg gjorde var at brække ren mavesyre op. Ikke rart. Min jordemoder sagde, at når jeg var 5 centimeter åben, måtte jeg komme i karbad, så det glædede jeg mig til.
En time senere var jeg de 5 centimeter åben, og jeg kom i karbad. Men føj hvor var det varmt, så efter en halv time kom jeg op igen.
Jeg lagde mig på ryggen i sengen - den eneste måde jeg kunne holde ud at ligge på. Endnu en time var gået, og nu var jeg 8 centimeter åben. Da mit vand ikke var gået, tog jordemoderen det, og jeg fik besked på at gå lidt rundt, så det kunne få lov at sive ud. Ja tak, det er sgu da ikke nemt at gå rundt, når man har veer hvert andet minut.
Det gik rigtig stærkt, og jeg var rigtig glad og kunne begynde at se en ende på det hele. Og efter endnu en time måtte jeg presse. Jeg synes dog aldrig rigtig, jeg fik pressetrang, så jeg pressede sgu bare, når der kom en ve.
40 minutter senere kom vores lille Kristian til verden. Han havde navlestrengen 2 gange rundt om halsen, men den var heldigvis så lang, at der ikke kunne ske noget.
En dejlig stor dreng på 4 kg og 56 centimeter. 7 minutter efter pressede jeg moderkagen ud. Så skulle jeg syes, og folk siger, at det er værre end at føde. Det syntes jeg nu ikke, bortset fra det sidste sting, som jeg fik uden bedøvelse, fordi hun var for langsom, så den holdt op med at virke. Det gjode avs!
Så lå vi ellers der på fødestuen og hyggede os med lidt mad og vores dejlige lille søn, og efter 4 timer blev vi ført på barselsgangen.
Det var en stor oplevelse, og jeg blev overrasket over, hvordan smerten var. Jeg havde forestillet mig det helt anderledes. Jeg synes bestemt, det gjorde ondt, men overhovedet ikke så ondt, som jeg havde forestillet mig. Jeg klarede mig da også igennem fødslen uden nogen form for smertelindring. Ja, jeg er lidt stolt af mig selv.
22-02-2005
|
© 1999-2025