Skrevet af Thea
Lørdag den 18. december fik min mand og jeg en super dejlig lille datter. Sabina blev født kl. 13.30 og vejede 3.009 gram og var 50 cm lang.
Lørdag morgen kl. 5.30 gik vandet, og min mand var taget på arbejde. Kl. 7:20 ringede jeg til min mor, som skulle køre mig til sygehuset, og til min mand på hans arbejde og spurgte, om han ikke havde lyst til at tage resten af dagen fri.
Der blev helt stille i telefonen, hvorefter han råbte "Det er løgn - er det nu vi skal føde - jeg tager toget og kommer med det samme", hvorefter han knaldede røret på!
2 minutter efter ringede han op igen og undskyldte, at han var blevet så målløs. Han lød helt panisk, og jeg prøvede at berolige ham med, at veerne ikke var startet endnu, så han skulle ikke stresse sådan, at han ville få et hjertetilfælde.
Kl. 07.30 begyndte veerne lige så stille at melde sig. Jeg gik i bad for at være klar, til min mor hentede mig. Tja og så kunne jeg jo lige så godt lige bruge tiden til at fjerne hår på benene, vaske hår osv. Dog blev det lidt hårdt til sidst, og jeg måtte erkende, at veerne for alvor var kommet for at blive - i hvert fald noget tid endnu.
Kl. 08.50 var der ca. 15 minutter mellem veerne, og vi tog af sted mod sygehuset. Min mand blev samlet op på stationen, og vi kørte af sted. Veerne tiltog kraftigt efter bare 5 minutter i bilen, så det blev en meget lang tur til sygehuset.
Da vi ankom til fødegangen ca. kl. 09.20, var veerne tiltaget kraftigt, og der var ikke andet end små 2-3 minutter mellem veerne. Jeg havde på køreturen til sygehuset åbnet mig 3-4 cm.
Jeg havde ønske om at føde i karbad, men fødestuerne med karbad var desværre optaget, og vi kom i stedet ind på en lille men hyggelig stue. Jeg gik derfor i varmt brusebad for at dulme smerterne. Det hjalp også en del at bruse med varmt vand på lænd og underliv. Men tiden var lang.
Ca. kl. 12 blev en af de større fødestuer med karbad så ledig, og de begyndte at fylde karbadet op til mig. Men veerne tog meget hurtigt til, og der var under 1 minut mellem veerne. Så jeg nåede aldrig at komme i vandet!
Kl. 12.30 begyndte presseveerne, og jeg havde åbnet mig yderligere 5 cm. Nu havde jeg 1 cm igen - pyha.
Kl. 12.45 var jeg åbnet fulde 10 cm, og presseveerne var for alvor gået i gang med fuld kraft.
  Kl. 13.30 blev vores lille pige så født helt uden problemer. Jeg tror vist, jeg kneb en lille tåre, og ligeså gjorde min mand.
Under hele forløbet var min mand utrolig hjælpsom uden at være alt for anmassende, og det var skønt at blive puslet om, når det gjorde allermest ondt.
Under selve fødslen havde jeg den samme jordemoder igennem hele forløbet. Hun var rigtig god til at vejlede mig igennem veerne og fødslen, og hun var smadder god til at forklare min mand, hvad hun lavede, og hvad der skete og hvorfor undervejs.
Sabina blev lagt til næsten med det samme, efter hun var blevet født. Og hun var super god til at tage rigtigt fat med det samme.
Vi fik lov til at blive på fødestuen i næsten 3 timer efter fødslen, så der var bestemt ingen stres for at komme op på barselsgangen.
Imens vi var på fødestuen, fik vi besøg af mine forældre og min mands mor og hendes kæreste. Det var nogle stolte "førstegangsbedsteforældre", der kom på besøg.
Sygeplejerskerne kom med sandwichs, saftevand, vand, kaffe og kage til os - super skønt sådan efter en fødsel. Jeg tror også, at jeg fik "smidt" en sandwich, 3 stykker kage og en masse væske indenbords på meget kort tid.
Efter vi havde slappet af på fødestuen, pakkede vi vores ting sammen og kom op på barselsgangen, selvom jeg nok allermest havde lyst til at komme helt hjem. Jeg kom desværre også til at ligge på stue med en ung pige, der bestemt havde sine problemer både privat og med sin lille ny.
Om aftenen på barselsgangen kom min bror og hans kæreste og besøgte os og tog herefter en meget træt nybagt far med hjem.
Dagene efter fik vi en masse besøg af både familie og venner. Det var lidt hårdt men også hyggeligt at vise den lille ny frem for offentligheden.
Mælken løb til mandag nat/tirsdag formiddag - og heldigvis uden de helt store smerter og problemer.
Sygeplejerskerne var enormt søde og hjælpsomme på barselsgangen. Men alligevel fik jeg nok af "sidemandens" problemer, så der gik ikke mange dage, før jeg/vi vendte næsen hjemad. Vi var hjemme igen tirsdag den 21. december om eftermiddagen.
 Hele fødslen forløb smadder godt helt uden komplikationer af nogen art. Faktisk synes jeg ikke, at det var så slemt, som jeg havde gået og forestillet mig. Men jeg fik det jo også rimeligt hurtigt overstået. Det var i hvert fald det værd.
Nu er vi så en mere i familien, og det er bestemt dejligt at være blevet forældre for første gang.
Og pyha, hvor er det dog gået hurtigt derudaf efter fødslen. Sabina er nu blevet 4 måneder, og vi kan slet ikke følge med. Men dejligt kan vi begge kun sige, at det har været.
08-06-2005
|
 |
Læs mange flere spændende fødselsberetninger og skriv din egen:
 Din historie
|
|
|
 |
GRAVIDA - gratis magasin til dig
Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.
|
 |
MIN BABY - gratis magasin til dig
Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.
|
 |
DIT BARN - gratis magasin til dig
Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.
|
|
|
 |
© 1999-2025