Skrevet af Heidi
Jeg havde haft en nem graviditet uden alt for mange kvaler. Det eneste problem jeg havde, var alt for højt blodtryk gennem de sidste 5 måneder.
Det hele starter med, at jeg mandag den 4. oktober 2004 har fået tegnblødning. Jeg ringer til fødeafdelingen og fortæller det. Jordemoderen siger, at det er et godt tegn, og hun spørger også, om jeg har fået veer, men det har jeg ikke.
Den 5. oktober 2004 skal jeg til jordemoder kl. 8.20, men da jeg kommer derop, er min egen jordemoder syg, så det bliver min venindes mor, der er jordemoder.
Da jeg afleverer min urinstrimmel, spørger hun, om låget var taget af bøtten, men det var det ikke. Urinprøven viser, at jeg har protein i min urin, og mit blodtryk er igen meget højt (144/92). Jeg skal måske lige sige, at jeg har haft for højt blodtryk, siden jeg var i uge 33+1 af min graviditet.
Da jordemoderen skal skønne den lilles vægt, siger hun det samme, som min egen jordemoder har sagt en uge før, nemlig 3.300 gram. Hun synes heller ikke, at der var nok vand inde hos den lille. Derfor sender hun mig over på fødegangen for at få kørt en strimmel, få taget nogle blodprøver og lavet en ny urinprøve.
Strimlen viser, at den lille har det godt, og imens jeg ligger med bælterne på, får jeg to meget kraftige plukkeveer. De gør ikke ondt, men det strammer i hele maven.
De sender mig også til en vægtscanning og flowscanning. Her viser det sig, at den lille vejer omkring 3.500 gram, men flowet i navlestrengen ligger under middel. Da jeg fortæller hende, at jeg har fået tegnblødning, spørger hun, om hun skal prøve at løsne hinderne i forsøg på at sætte fødslen i gang.
Hun fortæller mig, at min livmodermund er ved at være helt væk, og at jeg er ca. 2½ cm Åben. Hun løsner hinderne, til jeg er 3½ cm åben og siger, at hvis jeg ikke har født selv inden torsdag, skal jeg sættes i gang ved, at de tager vandet.
Vi tager så hjem og venter på, at der skal komme veer. Der kommer lidt veer, da vi kommer hjem, men de går væk i løbet af aftenen.
Den 6. oktober har jeg stadig ikke fået veer. Den 7. oktober ringer jeg til fødegangen for at høre, hvad tid jeg skal komme for at blive sat i gang. Jordemoderen siger, at jeg skal komme kl. 9.
Jeg går ind og vækker kæresten, som ligger og sover endnu. Han hører det ikke første, anden og tredje gang, jeg siger det til ham, men fjerde gang hører han det, og jeg fortæller ham, at vi skal være på fødeafdelingen kl. 9.
Han står op og tager tøj på. Vi vælger at gå derud, for det taget kun omkring 15 minutter, også selvom man er højgravid.
Vi kommer derud kl. 8.30. Her bliver vi mødt af jordemoderen, som skal være hos os under hele forløbet. Jeg får så kørt en strimmel, som igen viser, at den lille har det godt, og jeg får taget mit blodtryk, som ligger på 120/95.
Det næste, der er skrevet, er taget fra min fødselsjournal, men jeg har skrevet lidt om på det.
Kl. 9.30 er jeg 3 cm åben, og livmodermunden er udslettet. Vandet bliver taget, og der kommer en lille skylle klart fostervand. Jeg får så lov til at komme op og gå. Jordemoderen siger til mig, inden jeg hopper ned fra sengen, at hvis jeg ikke har fået veer kl. 12, lægger hun et ve-drop.
Jeg når kun lige at hoppe ned fra sengen, så kommer den første ve. Jeg læner mig ind over min kæreste, som sidder på en stol.
Kl. 10.25 er der nu hyppige veer, derfor sættes CTG. Kl. 10.30 er der hyppige veer, og der sættes atter CTG på, som er normal. Der gives klyx med god effekt.
Kl. 11.20 er der god hjertelyd, og jeg går i brusebad. Kl. 11.45 kommer der hyppige veer, og der er fortsat god hjertelyd.
Kl. 12.15 er der gode hyppige veer og fortsat god hjertelyd. Jeg kommer ud af brusebadet og får steriltvandspabler for lændesmerter med meget god effekt.
Kl. 12.30 bliver jeg undersøgt og er 8-9 cm åben. Der siver klart fostervand med en lille smule blod i. Derfor påsættes skalpeelektrode, og der gives lattergas som smertelindring med meget god effekt.
Kl. 12.45 har jeg begyndende pressetrang. CTG viser 135 slag pr. minut på barnet med let nedsat variabilitet i perioder. Der er accelerationer, og der er enkelte ve-synkrone decelerationer.
Kl. 12.55 kan barnet ses under ve. Veerne er med 3 minutters interval. Jeg opfordres til at presse, og barnet kommer langsomt bedre frem. Jeg klager over hovedpine. Mit blodtryk er 180/95.
  Kl. 13.30 er der ve-svækkelse, og jeg opfordres derfor til at stimulere brystevorter, og det har en god effekt. Herefter viser CTG’en ve-synkrone decelerationer og accelerationer atter normal variabilitet. Det skal lige siges, at jeg ikke synes, det var særligt fedt at ligge der og nulre mine brystvorter.
Kl. 13.54 føder jeg en pige, som har navlestrengen stramt rundt om hals, krop og ben. Hun er umiddelbart lidt slap og blå men retter sig hurtigt. Hun får derfor 8 i Apgarscore efter 1 minut og 10 efter 5 minutter. Vægten er 3.560 gram, og længden er 54 cm.
Jeg har revet en hudflap af i venstre side, som syes med tre knuder. Så det var en meget hurtig fødsel. I dag er hun en glad pige på 6½ måned.
13-06-2005
|
© 1999-2025