Skrevet af Sara
Jeg blev mor til en dreng den 31/3-2005, og jeg tror egentlig, jeg havde en god fødsel. Det er svært at vurdere, da det var min første, og jeg synes at kunne læse mig frem til, at fødsler opleves meget forskelligt!
Jeg havde verdens nemmeste graviditet uden kvalme, vand i kroppen eller andre gener. Jeg red min hest hver dag indtil 8. måned, hvor jeg faldt af. Det var et meget hændeligt uheld, og det skal siges, at jeg havde redet meget forsigtigt, og ikke er den, som falder af normalt. Men føj for en oplevelse. Heldigvis skete der ingenting med bebsen.
Jeg havde sammen med min mand øvet den psykoprofylaktiske metode (åndedrætsmetoden) og håbede, det kunne hjælpe mig igennem fødslen. Jeg ville gerne undgå en epidural, da jeg er ret
bange får nåle.
Men 2 dage efter terminen gik vandet kl. 8, og veerne begyndte. De første par timer sad jeg og så film, mens vandet bare væltede ud.
Kl. 12 måtte der gøres noget, inden vi fik vandskade i lejligheden. Vi tog på hospitalet, hvor jeg blev "tappet". Jeg var kun et par centimeter åben, så vi valgte at tage hjem igen.
Kl. 17 tog veerne til, og vi kørte igen af sted. Nu var jeg 4 cm åben, og SÅ tog det fat! Jeg åndede, det bedste jeg havde lært, men veerne lå lige oven i hinanden og var meget kraftige. Jeg fik tilbud om lattergas, og det hjalp at trække vejret i en maske.
Under hele forløbet sad jeg i hjørnet i en lænestol i bælgmørke, og derfra flyttede jeg mig ikke gerne. Da jeg var helt åben, kom jeg op på den forhadte fødebriks og balancere.
Men presseveerne kunne ikke få min dreng ned på bækkenbunden, og hjertelyden dykkede. Min jordemoder og hendes studerende mente, det var en god idé at hente en børnelæge og en garvet jordemoder, som hurtigt bestemte sig for at sætte en blød kop på.
Så skulle der presses, fik jeg at vide, lige meget om der var veer eller ej. Og presse, det gjorde jeg! Med lyd på! Det lød som en ukrainsk vægtløfter, har min mand senere fortalt.
Men i 3 pres var han ude, kl. 21.35, smuk og fin, 3.890 gram og 55 cm.
Jeg ved, nogle kvinder siger, de kunne føde dagen efter. Helt så kæk var jeg ikke, men åndedrætsmetoden virker, dog kræver den meget koncentration i den sidste fase.
Jeg synes, presseveerne var klart det værste. Det føltes som en lavine i kroppen. Og der lå man med benene i vejret og strittede!
Jeg synes, min fødsel var en god men voldsom oplevelse, men puh et hårdt arbejde. Jeg tror nu nok, jeg kunne gøre det igen.
20-06-2005
|
Relaterede artikler
© 1999-2025