Skrevet af Anette
Jeg havde termin den 7. maj, men der var der intet, der tydede på, at der ville ske noget. Men for at få lidt gang i det, gik jeg nogle lange ture, men det hjalp nu heller ikke.
Søndag aften den 9. maj havde jeg dårlig mave. Det tog jeg nu ikke så tungt, for jeg havde døjet med det en lille måned.
Mandag morgen kører jeg ned og afleverer min store søn i dagplejen, og dagplejemoderen siger: "Nå, heller ikke her i weekenden. Nej, den vil ikke ud". Jeg fortsætter på cykel til Aalborg for at købe sandaler til knægten. Der er en smule murren i maven men stadig ikke noget, der betød, at fødslen var nær.
Om eftermiddagen får jeg hentet knægten, og vi går på legepladsen, hvor vi snakker med vores naboer. Der er klokken 18, og naboen spørger, om ikke det er ved at være tid. "Jo", siger jeg, "det skulle have være i fredags, men der er intet, der tyder på noget endnu".
Farmand er hjemme kl. 19.15, og vi spiser til aften. Jeg har enkle plukkeveer men stadig ikke noget at råbe hurra for.
Min veninde dukker op ved 8-tiden. Vi skal se Farmen, og nu er der så lige det, at vi i en hel uge har joket med, at jeg sikkert ville få veer midt i programmet, da beboerne på farmen får besøg af en løve.
Og ganske rigtigt. Kl. 20.44 kommer den første ve, lige som løven træder ind i billedet. Jeg siger ingenting, for det kan jo ikke være rigtigt, men efter 35 minutter med veer med 4 minutter imellem, må jeg give mig til kende og sige, at min veninde nok bliver nødt til at overnatte, for det er vidst nu.
Jeg får ringet til fødegangen, og jeg skal komme med det samme, så jeg får fat i en taxa. Manden skal vækkes, men han vil dog lige have kaffe først. Men det fik han altså bare ikke lov til. Taxaen venter på os nu, så ud af døren.
Og nej, hvor var turen lang, synes jeg, og de bump, der er på vejen, er noget, fanden har skabt. Endelig når vi Aalborg Sygehus Nord. Jeg har aldrig fået taget mig sammen til at se, hvor fødegangen lå, så det eneste vi finder, er trappen. Det tager sin tid, men op kommer vi.
Vi bliver modtaget kl. 22.00, og der er jeg allerede 5 centimeter åben. Vi bliver vist hen på en fødestue. Jeg ville gerne have født i vand, men der var optaget. Jeg kommer i det lille badekar for at tage smerterne, men efter bare 20 minutter har jeg pressetrang. Op af karet igen og ind på fødestuen.
Vel oppe på briksen, og nu synes jeg ikke, det er sjovt længere, men jeg klarer mig ved hjælp af min kærestes hånd.
Klokken 23.30 er der vagtskifte. Ind kommer en ny jordemoder og præsenterer sig, og fandme om ikke hun begynder at massere min ryg, da jeg får den næste ve. Jeg vender mig om og peger på hende med min pegefinger og hvæser surt: "Du piller bare fingrene fra mig". Jeg kan ikke klare, at nogen rører ved mig under mine veer.
Presseveerne kommer som et lyn fra en klar himmel, og efter 4 presseveer er prinsessen født - 3 timer efter første ve.
Hun var en lille pige på bare 49 cm og 2.700 gram, men i dag næsten 13 måneder efter er hun en livlig lille pige på 76 cm og 8,4 kg, som lige er begyndt at gå, og hun er i alt.
11-07-2005
|
Relaterede artikler
© 1999-2025