En hurtig bagsæde-fødsel Gitte nåede ikke ind til sygehuset, da hun fik veer - hun fødte på bagsædet i bilen!
3392
Skrevet af Gitte
Jeg hedder Gitte og er 26 år. I februar 2004 fødte jeg mit første barn, Victor. Min mand og jeg blev gift i august, hvor Victor var lige godt 5 måneder.
At jeg allerede var blevet gravid igen, var der ingen, og da mindst af alt os selv, der vidste! Cirka 14 dage efter brylluppet stod jeg dog med en positiv test i hånden.
Graviditeten forløb over al forventning; minimalt ubehag og med en vægtstigning på knap 6 kg.
Jeg blev sat til den 19. april, men da jeg første gang fødte godt 14 dage før tid, regnede jeg bestemt også med at gøre det denne gang. Det holdt stik!
Jeg gik i seng lørdag den 26. marts og mærkede intet men var overdrevet træt, da jeg havde bihulebetændelse. Senere omkring klokken 3 mærkede jeg nogle små niv, der måske kunne være fødselstegn, måske ikke.
De tog dog til og efter en time var jeg ret sikker på, at nu var det nu. Jeg vækkede min mand, der var afsindigt længe om at vågne.
Jeg ringede også til fødegangen, hvor de mente, at jeg skulle komme forbi til tjek. Jeg fik ringet til min mor, der skulle se efter Victor, og jeg fik smidt nogle ting i en taske. Dumme mig havde selvfølgelig intet pakket.
Da min mand endelig var klar efter at have foretaget så vigtige ting som at børste tænder og komme voks i håret, kunne vi køre. Klokken var da 5.13.
Veerne var nu voldsomt slemme, og jeg sejlede frem og tilbage på bagsædet, mens jeg græd og hylede. Efter nogen tid mærkede jeg pludselig, at jeg fik presseveer. Meget hurtigt fik jeg lagt mig til rette og flået bukserne af.
I den første presseve klokken 5.25 kom der ligesom en boble, som jeg troede var hovedet. Den sprang dog, så bagsædet svømmede i fostervand. I den næste ve kom hovedet så, og i den sidste kunne jeg selv trække ham ud og op på maven. Han blev født klokken 5.28.
Lige efter hostede jeg voldsomt, og i samme sekund smuttede moderkagen ud! Jeg puttede ham godt under min jakke og bad så min mand om at ringe til fødegangen og fortælle, hvad der var sket. Han kørte dog så stærkt på det tidspunkt, at han ikke var meget for at skulle ringe, så jeg gjorde det selv.
På fødegangen blev de noget overraskede over at høre, at vi allerede havde født. Cirka 5-10 minutter senere var vi ved sygehuset, hvor jordemoderen og nogle sygeplejersker kom løbende for at tage imod os.
Jordemoderen kravlede ind over os og klippede navlestrengen, og så blev Oscar pakket fint ind i varme tæpper. De fik fisket moderkagen op, og jeg kom over i en seng og blev kørt op på fødestuen, hvor jeg måtte sys med tre sting.
Jeg er aldeles angst for nåle og flippede lidt ud, men jordemoderen var bare så sød og dygtig, så det var trods alt ikke så slemt.
Efterfølgende fik vi morgenmad og ringede til familien og Gud og hver mand og fortalte og fortalte. Alle var helt rundt på gulvet, da vi ringede meget tidligt på grund af sommertid!
Senere blev vi kørt på barselsgangen, hvor vi var et par dage. Oscar fik lagt en sonde, da hans blodsukker var faldet på grund af den hurtige fødsel.
Han er nu 3 måneder og er en stor og dejlig dreng.
Relaterede artikler
© 1999-2025