Sådan kom Cecilie til verden Hejdi fødte datteren Cecilie efter 3 lange dage med veer.
6167
Skrevet af Hejdi
Jeg fødte vores lille prinsesse torsdag den 13. januar 2005 efter 3 lange dage med veer. Jeg havde termin den 8. januar og var efterhånden ved at blive lidt utålmodig, men som førstegangsfødende er det jo meget normalt at gå over tiden.
Det hele startede meget tidlig tirsdag morgen mellem kl. 4 og 5. Jeg vågnede ved, at jeg havde ondt i maven, faktisk næsten lige som stærke menstruationssmerter. Men det tænkte jeg ikke videre over, så jeg lagde mig til at sove igen.
Kl. 9.50 skulle vi til jordemoder og undersøges. Samtidig skulle vi finde en dato, hvor jeg eventuelt skulle sættes i gang. Men min jordemoder mente ikke, det var nødvendigt, da fødslen højest sandsynligt var lige rund om hjørnet. Hun syntes, vi skulle tage hjem og slappe rigtig godt af og eventuelt se, om vi ikke kunne få sovet lidt, hvis nu vi skulle tilbringe natten på hospitalet.
Så vi tog spændte hjem. Men sove, det kunne vi selvfølgelig ikke, så jeg tog min dyne med ind i stuen og lå på sofaen og så lidt TV. Mine veer var til at have med at gøre - de gjorde ondt, men det var til at holde ud. Men de kom meget uregelmæssigt. Der var mellem 10 og 20 minutter imellem, og de varede mellem 20 og 35 sekunder.
Jeg fik ikke sovet den nat. Jeg lå bare inde i sengen og tog tid på min veer. Og da jeg blev træt af det, tog jeg et dejlig varmt bad. Bagefter sad jeg lidt foran min computer, og så gik jeg i seng igen. Kl. ca. 6 sendte jeg en SMS til min mor, og vi aftalte, at hun skulle komme med rundstykker.
Kl. 15 er jeg ved at være rigtig udkørt og ville bare gerne sove. Men mine veer er for smertefulde til, at jeg kan sove. Så jeg ringer op på fødegangen, og de synes, at vi skal komme der op og blive tjekket.
Da vi kommer der op, viser det sig, at jeg ikke har åbnet mig det mindste, så jeg er faktisk slet ikke i fødsel endnu. Men da jeg er så træt og udkørt, får vi lov til at blive.
Vi bliver vist ind på en stue, hvor jeg får en dejlig seng at ligge i. Min kæreste får en drømmeseng, da han heller ikke har fået meget søvn. Jeg får så en indsprøjtning Pethidin, som har en bedøvende og muskelafslappende virkning. Så kan jeg endelig få slappet lidt af og får da også sovet et par timer.
Kl. 19 kommer der en jordemoder og tjekker mig. Hun fortæller så, at livmoderhalsen nu er helt udslettet, og at jeg har åbnet mig ca. 1 cm. Hun synes, at vi skal tage hjem og slappe af i trygge omgivelser, og så vil hun gerne se os igen, når der er 3-4 minutter mellem mine veer. Så vi tager hjem igen.
Min kæreste forslår, at vi skal se en film, men jeg vil hellere ligge på sofaen og slappe af. Jeg har nu veer med ca. 5 minutters mellemrum, og jeg beslutter mig for at tage et varmt bad, men jeg skal lige på toilettet først. Til min store overraskelse er jeg begyndt at bløde og tror faktisk også, at slimproppen er gået sig en tur.
Kl. 21.30 er der nu 4 minutter mellem mine veer, og de varede vel godt 60 sekunder. Og smerterne kan også godt mærkes nu, av av! Jeg ringer endnu engang til fødegangen, da man som førstegangsfødende nok er en smule nervøs og bange, da man ikke ved, hvad der skal ske. Vi får så lov til at komme der op igen.
Men først skal vi lige forbi og have min mor med, da hun gerne vil være med til fødslen. Da vi kommer der op, har jeg åbnet mig 2-3 cm, og da de ikke har travlt, får vi lov til at blive.
Jeg får noget hospitalstøj og bliver vist ind på en af deres fødestuer med karbad, da jeg gerne vil i bad og eventuelt føde i vand. Jeg får så derfor et lavement, så jeg ikke kommer til at lave ulykker i vandet under en ve!
Kl. 23.10 har jeg stadig kun åbnet mig godt 3 cm. Men der er nu kun 1-2 minutter mellem mine veer, og de varer godt 45 sekunder. Mine veer gør nu rigtig ondt, og jeg kan ikke forestille mig, at de kommer til at gøre mere ondt.
Min jordemoder tilbyder at give mig akupunktur, hvilket jeg siger ja til. Men jeg fortryder igen ret hurtigt, da hun vil til at sætte en nål mellem mine øjne. Jeg har det ikke særlig godt med nåle, så det droppede vi hurtigt igen.
Kl. 03.20 har veerne rigtig taget til, og jeg får lov til at komme i karbad. Det er virkelig bare skønt at komme ned i det varme vand og være næsten vægtløs. Og så tog det også lidt af mine smerter. Der bliver rigtig pjasket med vandet, hver gang der kommer en ve, så min mor og kæreste, som sidder på hver deres side af karbadet, må gå til side.
Kl. 04.10 er der stadig ikke sket meget. Jeg har kun åbnet mig ca. 4 cm, så nu tænker jeg bare, at hvis det skulle tage så lang tid at åbne mig 4 cm, hvor lang tid vil det så ikke tage at åbne mig de sidste 6 cm?
Min jordemoder synes også, at det hele går lidt for langsomt. Men hun vil lige se tiden lidt an, og hvis der så ikke snart sker noget, vil hun prikke hul på fosterhinden, da mit vand heller ikke er gået endnu.
Kl. 04.55 er mine veer ligesom begyndt at tage lidt af, og det ville jo ikke være så godt, hvis det hele gik i stå. Så jeg bliver desværre nødt til at komme op af badet. Da varmt vand virker smertelindrende, kan det godt få veerne til at gå lidt i stå. Så jeg kommer op og må ind på briksen og ligge. Men det kan jeg slet ikke. Jeg har det bedst med at sidde på gulvet.
Kl. 05.30 er der rigtig godt gang i mine veer igen. Jeg får lov til at tage et brusebad, hvor min kæreste bruser mig, mens jeg sidder på en stol. Det er rigtig skønt, men mine veer er nu så slemme, at jeg ikke rigtig kan finde ro på nogen måder. Det varme vand hjælper da, men det er så lidt.
Kl. 06.05 får jeg kørt en CTG-scanning, som viser, at jeg har veer med 2-3 minutters interval. Men det hele går stadig lidt for langsomt, så min jordemoder beslutter sig for at prikke hul på fosterhinden, da mit vand endnu ikke er gået. Så vi håber på, at det vil sætte lidt mere gang i det hele.
Jeg synes godt nok ikke, at det vat rart at ligge oppe på briksen og få prikket hul på fosterhinden, da det er svært at ligge stille, når der kommer en ve. Men det taget heldigvis ikke lang tid.
Kl. 07.00 har jeg stadig veer med 2-3 minutters interval. Jeg får atter lov til at komme í karbad, hvilket jeg er meget glad for, da jeg kan slappe meget bedre af mellem mine veer. Jeg er virkelig også bare ved at være så udmattet og har næsten ingen kræfter tilbage. Jeg har bare lyst til, at det hele skal være overstået, så jeg kan få sovet. Jeg har jo kun fået sovet 3-4 timer på 3 dage, og det er jo ikke meget.
Kl. 08.30 er jeg helt færdig. Mine kræfter er helt opbrugt, og jeg kan bare ikke holde det ud mere. Så min jordemoder beslutter sig for at tilkalde en narkosevagt, da der er snak om, at jeg skal have en epiduralblokade. Jeg havde ellers hele tiden sagt, at sådan en ville jeg altså ikke have lige meget hvad. Men på dette tidspunkt er jeg ligeglad med, hvad de gør, bare jeg kan få lov til at slappe af.
Kl. 09.10 kommer der en narkoselæge og giver mig en epiduralblokade. Og det er virkelig bare guld. Jeg kan endelig få lov til at ligge ned og slappe af, og jeg kan heller ikke længere mærke mine veer. Men vi har stadig et problem, jeg har stadig ikke åbnet mig mere siden sidst.
Så min jordemoder undersøger mig indvendigt, og hun synes, at hun kan mærke, at hovedet vender forkert, så det kan være derfor, at jeg ikke har åbnet mig mere. Hun tilkalder en overlæge, som også lige skal undersøge mig.
Kl. 10.30 ankommer overlægen, og han undersøger mig så. Og han nemer også, at Cecilie ligger forkert og derfor ikke kan komme det sidste stykke ned i bækkenet. Han mener så, at jeg skal have foretaget et kejsersnit så hurtigt som mulig, men min jordemoder vil godt lige give det lidt mere tid. Det går han så med til, men hvis jeg ikke har åbnet mig de sidste 5-6 cm inden for en time, så skal jeg have et kejsersnit, hvilket jeg ikke er særlig glad for.
Jeg får lagt en drop med noget vefremkaldende, og der bliver skruet helt op, så jeg får altså den ene ve efter den anden uden pause. Så det er vist godt, at jeg ikke kan mærke noget.
Kl. 11.05 bliver jeg undersøgt igen, og endelig er der sket noget. Jeg er åbnet alle 10 cm. JUBII! Cecilie har også fået vendt hovedet og ligger nu rigtigt. Så nu venter vi bare på presseveerne. Nu er jeg endelig ved at kunne se en ende på det hele, og jeg glæder mig så meget, til det hele er overstået, og jeg kan holde mit barn i mine arme.
Kl. 11.15 bliver jeg bedt om at komme op og stå lidt for ligesom at skubbe lidt på. Men det er rigtig ubehageligt, så jeg står ikke op særlig længe.
Kl. 11.25 får jeg presseveer, hvilket jeg ikke kan mærke på grund af epiduralblokaden. Så min jordemoder bliver nødt til at fortælle, hvornår jeg skal presse. Så nu er det bare med at finde de sidste kræfter frem.
10 minutter senere kl. 11.35 kom vores lille prinsesse til verden. En fin lang pige på 3.350 gram og 53 cm. 11 minutter senere fødte jeg moderkagen.
Nu kan jeg endelig slappe af og nyde min lille datter. Det var en lang og hård fødsel, men det var det hele værd. Og jeg gør det gerne igen for hendes skyld.