Gravide advares mod piercing Jordemødre og plastikkirurger fraråder kvinder at pierce sig i navlen og kønsdele, hvis de planlægger en familieforøgelse.
9706
Jordemødre og plastikkirurger fraråder kvinder at pierce sig i navlen og kønsdele, hvis de planlægger en familieforøgelse.
Jordemødre oplever ofte, at den gravide får store og permanente ar i maveskindet efter fødslen på grund af piercing.
"Arret bliver typisk til et 2 centimeter bredt bånd omkring navlen, og det ser bestemt ikke kønt ud. Det er absolut på sin plads at overveje konsekvenserne, inden man piercer sig", advarer afdelingsjordemoder Kit Dynnes Hansen fra Hvidovre Hospital.
På Rigshospitalet oplever jordemødrene, at mange kvinder selv vælger at tage piercingen ud, fordi den generer. Arret slipper de dog ikke for.
"Generelt fraråder vi piercing på usmarte steder under graviditeten. Piercing i for eksempel brystet, skamlæberne eller navlen giver infektionsfare", siger jordemoder Grete Plenov fra Hillerød Sygehus.
Ifølge speciallæge i plastikkirurgi, Anna Jørgensen, er piercinger en endnu dårligere idé efter en graviditet, hvor det i sjældne tilfælde endda kan være farligt.
"Hvis graviditeten har medført en skjult navlebrok, risikerer man i værste fald at prikke hul på tarmen med en piercing i navlen", advarer Anna Jørgensen.
Kilde: Politiken
12-09-2005
Relaterede artikler
Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby: piercing
Læs meget mere om at være gravid og alt hvad det indebærer for dig og dit kommende barn: