Mine 2 forskellige fødsler Gitte fortæller om sine 2 forskellige fødsler, da hun fødte datteren Ane og sønnen Asmund.
4964
Skrevet af Gitte
Da jeg ventede min datter i 2001, blev jeg i første omgang sat med termin i slutningen af oktober. Jeg undrede mig meget over dette, da jeg ikke mente, jeg havde haft min sidste menstruation så sent.
I april flyttede jeg kommune og fik i den forbindelse en ny læge. Jeg nævnte min tvivl for ham, og han sendte mig med det samme til scanning på Odense Universitets Hospital. Her blev jeg scannet og sat til den 29. september 2001.
Pyha en forskrækkelse, hvis jeg var gået i aktiv fødsel "1 måned før tid", og så havde født til termin alligevel.
Den 29. september 2001 var en lørdag, og onsdag aften begyndte mine plukkeveer at være rigtig slemme, og vi kørte hele vejen fra Nyborg til Svendborg Sygehus (45 minutter i bil). Jeg blev undersøgt, men var ikke mere end 2 cm åben, så jeg blev sendt hjem til fjernsyn og afslapning.
Torsdag morgen måtte jeg derned igen, da jeg havde veer med 2-3 minutters mellemrum og ½-1 minuts varighed. Jeg var ikke mere end 4 cm åben, og de anbefalede nok engang, at jeg tog hjem.
Fredag bed jeg tænderne sammen og tænkte, at jeg ikke ville køre den lange vej for ingenting. Veerne tog af og til, som vinden blæste, og det lykkedes mig da også at få sovet natten til lørdag. Men lørdag morgen gik slimproppen, og jeg kørte igen på sygehuset.
Her fik jeg at vide, at de i hvert fald mindst havde ventet at se mig fredag, men jeg var mere end velkommen - og ikke mere end 5 cm åben.
Jeg kom i et varmt bad og fik taget vandet. Så skal jeg ellers love for, at der skete ting og sager. Veerne væltede over mig. Jeg prøvede igen med et varmt bad. Det hjalp i meget kort tid, så fik jeg tilbudt lattermasken. Det gav mig vild kvalme, og jeg måtte takke nej efter ét forsøg.
Så måtte jeg overgive mig og bad om en epidural. Klokken var her omkring 11. Jeg blev lovet en med det samme, men kom til at vente i smertehelvede i 2 timer på grund af en akut krise på operationsgangen. Det var weekend, og derfor var der kun én narkoselæge på arbejde. Men endelig fik jeg den lagt, og fra der af nød jeg min fødsel.
Ane kom til verden efter 20 minutters presseveer klokken 16.31 på terminsdatoen. 4.100 gram og 54 cm.
Min anden graviditet forløb på nogenlunde samme måde. Jeg blev igen scannet for terminsdatoen (jeg havde dengang med uregelmæssige menstruationer), og blev sat til den 10/6-2003.
Den 3. juni 2003 var en tirsdag. Om morgenen klokken 6.00 kørte vi på sygehuset (OUH), da jeg havde haft veer hele natten. Jeg var 3 cm åben og blev sendt hjem. De sagde, at jeg godt kunne forvente, at jeg først ville føde dagen efter.
Dagen derhjemme gik med at spise guldkorn og mælk - det var det eneste, jeg kunne få ned på grund af kvalmen og veerne.
Veerne tog stille og roligt til op ad dagen, men da jeg jo havde været 4 dage om det sidst, tænkte jeg ikke mere over det.
Klokken 20.00 faldt jeg i søvn foran fjernsynet - min mand var faldet i søvn ved siden af vores datter, da han puttede hende. Klokken 21.00 vækkede en ve mig. Jeg tænkte, at et varmt bad nok ville kunne lindre, inden jeg skulle i seng.
Efter en time i badet skulle jeg på toilet, og ud kom slimproppen. Smerterne var voldsomme, og veerne kom meget jævnt og med god styrke. Jeg vækkede min mand, fik ringet efter mine forældre, som skulle passe den lille.
Da klokken var 00.00, holdt vi på OUH's parkeringsplads foran fødeafdelingen. Jeg havde den vildeste pressetrang og kunne ikke bevæge mig, så min mand fløj op på fødegange og fik en kørestol og en sygeplejerske med ned.
Jeg kom ind på fødestuen klokken 00.05 og mødte en rigtig sød jordemoder og hendes elev. Eleven fik lov at undersøge mig først, og jeg sagde, at jeg altså meget gerne ville presse NU. Hun bad mig vente, til jordemoderen havde set efter, og jeg var 10 cm åben. Og SÅ blev der presset.
Jeg pressede og pressede og følte, det var sandpapir, og jeg hulkede, for jeg kunne bare ikke mere. Det gjorde ondt og var ubehageligt, og så sagde de til mig: "Jamen, fosterhinden er heller ikke sprunget".
Min mand jublede - et barn født i sejrsskjorte. Jeg rasede: "Prik dog hul, jeg skal bruge den smørelse", og det gjorde de så. 2 pres og Asmund blev født den 4. juni 2003 klokken 00.29. Han vejede 3.595 gram og var 53 cm lang.
Næste gang tør jeg ikke vente så længe. Havde jeg været 5 minutter længere om at forstå, at jeg var i fødsel, var han født på parkeringspladsen foran fødestuen. Næste gang er, hvis alt går vel, den 17. april 2006.
Relaterede artikler
© 1999-2025