Skrevet af Nannasofia
Da min kæreste og jeg besluttede os for, at nu var det ved at være "babytid", smed vi p-pillerne. Der gik ca. 6 måneder, før jeg blev gravid.
Thomas var i USA, og jeg var egentlig begyndt at undre mig over, hvor min menstruation blev af. Jeg var gået en uge over tiden, men gravid kunne jeg da ikke være. Men jo, klogere blev jeg, da jeg tog en test! Der var sørme to streger.
Jeg ringede helt rundt på gulvet til Thomas i USA. Han kom hjem en uge senere, og vi tog en tur til lægen. Det hele så fint ud, og lægen regnede ud, at jeg havde termin den 17. juni.
Min graviditet forløb helt uden problemer. Jeg red på min hest indtil uge 31, og så var det også helt slut. Jeg kunne nemlig overhovedet ikke komme i sadlen mere.
Dagen før min termin fik jeg veer, og da der efterhånden kun var ca. 5 minutter imellem, ringede vi til fødegangen, og de bad os komme forbi. Jeg var desværre kun 1 cm åben, men eftersom jeg ikke havde mærket så meget liv, som jeg plejede, så skulle vi blive natten over.
Jeg lå hele natten med veer. Thomas var heldigvis ved siden af mig. Om morgenen blev jeg undersøgt igen, jeg var kun 2 cm åben. Jeg tænkte virkelig, hvis det her skal gå så langsomt, så dør jeg, inden baby bliver født! Men jo jo, jeg fik nogle afslappende piller, som jeg skulle tage hjem og sove på, men det er jo ligesom ikke let at sove med veer. Så sovet fik jeg ikke.
Veerne tog til i løbet af aftenen, og vi tog på Skejby igen. Vi blev modtaget af den dejligste jordemoder, som tog sig af os. Jeg blev igen undersøgt, og endelig var der håb for en fødsel. Jeg var nu 4 cm åben.
Jeg kom i badekar, og der lå jeg i en god time, så blev det for koldt, og jeg ville op. Kl. 02.40 havde jeg virkelig ondt, så jeg bad om en epidural, og det var sgu det bedste, der kunne ske for mig lige på det tidspunkt.
Samtidig fik jeg lattergas, som resulterede i, at når hun skruede op for det, begyndte jeg seriøst at grine.
  Klokken 05.00 fik jeg presseveer, og klokken 06.14 kom Oliver til verden. Helt perfekt og fin var han. Han vejede 3.530 gram og var 52 cm lang.
Selvfølgelig gør det ondt at føde, men så snart du får dit lille vidunder op på maven, er alt virkelig helt glemt.
Vi kom på patienthotellet med det samme. Oliver er i dag 3 måneder og det dejligste i hele verden!
19-10-2005
|
Relaterede artikler
© 1999-2025