Skrevet af Karina
I 1999 ventede jeg mit første barn. Jeg var sat af lægen til den 17/6-1999, men dagen kom, og ingenting skete.
Den 18/6 var jeg hele dagen i haven og gik i seng ved 22-tiden. Jeg vågnede kl. 02 med et sæt. Hvad var det? Nå, sikkert ingenting, så jeg lagde mig til at sove igen. Men 20 minutter efter var den "gal" igen, og så var jeg ikke i tvivl. Ju-hu, veer. Endelig.
Men timerne gik, og der var længe imellem. Kl. 9 kontaktede jeg sygehuset og blev bedt om at komme ind og blive checket. Som sagt så gjort. Men jeg havde kun åbnet mig 1 cm, da vi kom. Men så tog veerne til. Kraftige smertefulde veer væltede ind over mig. Men åbne mig, det ville jeg ikke.
Ved 12-tiden fik jeg noget beroligende, og min mor og mand blev bedt om at gå en tur i byen, og de måtte først komme igen 2 timer senere. Men jeg vågnede efter ca. 1 time, da fostervandet begyndte at sive. Så begyndte pinslerne for alvor.
Min livmoderhals ville ikke give sig, så under de hårde veer stod jordemoderen og masserede min livmoderhals. Ved 21-tiden kom jeg i karbad, men heller ikke det ville hjælpe. Op igen.
Så begyndte overlægen at komme rendende, men han mente, at vi skulle vente 1 times tid til og så se. Ja, det sagde han så 4 gange, og min mor og mand var ved at gå i panik.
Da klokken blev 03.45, fik jeg presseveer, men jeg måtte ikke presse. Men det var umuligt. 1½ time senere kom vores skønne datter endelig til verden. Godt trykket, men helt perfekt. 3.560 gram og 53 cm. Pu-ha, sikken en omgang.
Fødsel nr. 2
Jeg var sat til den 22/4-2003. Men, Jonas kom først til verden den 2/5-2003.
En almindelig fredag drak jeg kaffe hos veninden, og jeg havde mange plukkeveer. Jeg kom hjem ved 14-tiden og opdagede, jeg var begyndt at bløde, men jeg havde læst, det sagtens kunne tage flere dage, før fødslen gik igang.
Jeg valgte dog at ringe til min datters farmor og få hende til at hente hende i børnehaven, og så kunne vi se, hvad der skete. Men der skete ingenting.
Min mand og jeg spiste aftensmad og lagde os på sofaen og så lidt TV. Vi fik da også besøg af et hold venner om aftenen. kl. 21.30 lå jeg på sofaen, mens min mand og vores venner sad i køkkenet og drak kaffe. Men så gik vandet, og jeg måtte kalde på min mand og sige, at han skulle komme med nogle håndklæder. Og så kan det nok være, vores venner kom ud af døren.
Da de kørte, gik jeg på wc for at finde et rent bind og trusser, og så startede veerne. Jeg troede aldrig, jeg var nået ud i køkkenet for at ringe til jordemoderen. Men jeg fik det da gjort og fik beskeden: "Kan I så se at komme afsted".
Vi havde ca. ½ time til sygehuset, men min mand troede, vi havde god tid, så han satte en kande kaffe over til køreturen. Da den var klar, kunne han ikke finde mig, for der sad jeg i bilen og ventede! Vi ankom til sygehuset kl. 22.30.
Jeg var kun 5-6 cm åben, så vi blev "efterladt" alene på en fødestue med en lattergasmaske. Men så skal jeg love for, der skete noget.
Kl. 22.45 måtte min mand hive i snoren, og da jordemoderen kom, troede hun sikkert, jeg var hysterisk, for jeg sagde: "Jeg skal føde nu". Men jeg havde ret.
Kl. 23.01 kom Jonas til verden. 3.800 gram og 53 cm. Dvs. en fødsel på i alt 1½ time. Så nu sidder jeg her med termin 20/12 og håber, at det bare vil gå næsten lige så let denne gang.
25-12-2005
|
Relaterede artikler
© 1999-2025