Fødsler kan anmeldes til en postboks Nyt forslag giver frit valg, når barnets fødsel skal anmeldes.
3136
Folk, der føler sig krænkede over at skulle via folkekirken for at registrere deres barns fødsel, får nu mulighed for at sende anmeldelsen til en postboks.
Det fremgår af et forslag til ny bekendtgørelse om anmeldelser af fødsler og dødsfald, som kirkeminister Bertel Haarder (V) netop har sendt i høring.
Planen er, at de nye regler skal træde i kraft den 1. februar 2006.
Ændringen kommer, efter at blandt andre baptistforældre har nægtet at anmelde deres børns fødsel, fordi de finder det diskriminerende, at de skal kontakte folkekirkens kordegnekontor.