Skrevet af Mathilde
Min fødsel gik ret godt, synes jeg. Vandet gik kl. 03.30 lørdag nat den 11/12-2005, og veerne startede ved 05.30-tiden. Vi tog på fødegangen og blev tjekket.
Vi tog hjem og fik lidt søvn, da veerne ikke gjorde ondt i starten. Kl. 9.00 vækkede jeg kæresten, og vi ringede til familien for at aflyse min fødselsdag, som jeg skulle holde kl. 14 samme dag. De blev selvfølgelig elle-vilde!
Herefter havde jeg "bare" veer, og vi tog tid. Der var 5-6 minutter imellem. Men det kunne ikke passe, tænkte jeg, for man skal jo have veer i 10-20 timer, før man er åben - i hvert fald som førstegangsfødende.
Mellem kl. 12 og 13 gjorde veerne bare HAMMER ondt, og jeg kunne slet ikke holde ud at være nogen som helst steder. Desuden var der ca. 3 minutter mellem veerne, men igen tænkte jeg, at det ikke kunne passe.
Jeg ringede til fødegangen og sagde, at nu blev de altså nødt til at hjælpe mig og give mig noget smertelindring. Vi tog ind på fødegangen, og det værste øjeblik var turen fra bilen og derop - puuuh det var slemt, og de dumme veer gjorde bare SÅ ondt!
Men vi kom derop, og jeg blev undersøgt af en jordemoder, der spørger mig, hvor meget jeg tror, jeg er åben. Jeg tænker "sikken et dumt spørgsmål", fordi jeg er overbevist om, at vi er taget for tidligt derind. "Du er helt åben", siger hun så! "Jamen, skal jeg så presse?", spørger jeg helt rundt på gulvet. Hi-hi. Og det skulle jeg. Hun kunne godt forstå, at mine veer havde gjort så ondt, når jeg havde åbnet mig så hurtigt.
Jeg kom ind på en fødestue med højt humør - jeg var bare SÅ glad for, at jeg ikke skulle sendes hjem. Så jeg fødte uden smertelindring, da jeg ikke kunne nå at få det.
Jeg pressede i 1 time og 16 minutter. Presseveerne var slet ikke så slemme, men det var hårdt, og der skulle godt nok bruges mange kræfter.
  Jeg prøvede forskellige stillinger, på alle fire, på ryggen og på siden. I næstsidste presseve satte hovedet sig fast - aaaavvvv - så her skulle jeg bare vente på en presseve mere, så han kunne komme helt ud. Og i den sidste fødte jeg hovedet og resten af den lille krop.
Det bedste under fødslen var en iskold klud på lænden og så en i panden - og dem stod kæresten klar med, og det kunne kun gå for langsomt ;o)
Han kom op på mit bryst, og blev pakket ind. Vi fik at vide, at det var en dreng, og det kom godt nok bag på os. Herefter var vi på fødestuen i 2½ time, hvor vi bare nød vores søn, hinanden og at det hele var overstået. Det var et fantastisk øjeblik, som desværre aldrig kommer igen.
 Jeg synes faktisk ikke, at det var så slemt at føde. Udvidelsesveerne var den sidste time det værste, men at føde ham var slet ikke slemt.
Vi hyggede os der på stuen og grinte lidt af det hele. Jordemoderen var bare så sød og omsorgsfuld - ja, i det hele taget alle jeg har mødt før, under og efter forløbet har været top-professionelle med hjertet på det rigtige sted. Hurra for Aalborg Sygehus Nord!
22-01-2006
|
Relaterede artikler
© 1999-2025