Skrevet af Mia
Jeg har en rigtig god veninde, som hedder Lisbet. Men hun er ikke kun en veninde, hun er også min kollega og ikke mindst supervisor på vores arbejdsplads. Så et eller andet sted kan man vel også kalde hende min chef.
Lisbet har en lillebror, der hedder Jon, som arbejder i samme firma men i en anden bygning. Jeg har mødt ham et par gange og har altid været lidt nervøs i hans nærvær. Jeg siger tit til Lisbet, at en eller anden dag, så bliver han min. Men jeg siger det mest i sjov, for jeg er jo egentlig godt klar over, at det kan blive meget farligt at betræde min venindes og chefs territorium.
Så er der endelig firmafest, som min veninde har arrangeret. Selvfølgelig er hendes bror der også. Jon står et par meter fra mig, og jeg suser hen til ham. Jeg siger ingenting, men tager bare fat i ham og giver ham et laangt varmt kys! Han står helt paf, og jeg siger: "Undskyld mig", og så går jeg.
Jeg vil have fat i Lisbet for at høre, om hun synes, det ville være i orden, hvis jeg kyssede mere med Jon. Det synes hun var helt fint, så jeg gik tilbage og gav ham endnu et kys. Ikke længe efter tog vi hjem. Det var den 30. april 2005.
Den 6. maj 2005 blev vi officielt kærester, og omkring den 10. maj talte vi om at få børn! Vi blev faktisk enige om, at der ikke var nogen grund til at vente. Lad os springe ud i det!
Den 20. maj fik jeg menstruation. Men måneden efter var der ingen menstruation. Dagen INDEN min forventede menstruation havde jeg en positiv graviditetstest! Vi blev meget glade og skyndte os at fortælle alle om det. Først familien og dernæst alle vennerne.
Der var forskellige reaktioner, men de fleste blev glade på vores vegne - nok fordi vi fortalte det med så stor begejstring, at de ikke rigtig turde andet. Der var intet, der kunne skyde igennem os. Selvom der var et par stykker, der prøvede, fik de ikke lov. Nogle mente ikke, at det var forsvarligt at få et barn, når vi ikke kendte hinanden bedre, end vi gjorde.
Det kunne de måske også have ret i, men den følelse, man har i maven og hjertet, når to mennesker er forelskede og overbeviste om, at der ikke findes nogen anden i verden, der er bedre skabt for én - den følelse er svær at forklare.
Vi er af den opfattelse, at uanset om man har været sammen i 3 måneder, 3 år eller 30 år for den sags skyld, så er det aldrig nogen garanti for, at man forbliver sammen resten af livet, efter man har fået børn. Jeg kender en del par, som er gået fra hinanden, efter de har fået
børn, og de ventede alle mindst i nogle år med at blive gravide.
Jon og jeg mener faktisk, at får man børn tidligt i forholdet, så er oddsene lidt bedre. Fordi vi stadig er forelskede, kan barnet mærke kærligheden mellem mor og far tydeligere. Det vil give os en lidt bedre start på en meget besværlig og tung periode af barnets første år.
Desuden blev mine forældre gravide indenfor det første ½ år af deres forhold, og de er stadig sammen i dag 29 år efter. Det er også med til at give mig en positiv indstilling.
Nu er jeg i 35. uge. Jeg glæder mig mere end en 8-årig, der venter på juleaften. Min kæreste og jeg er stadig dybt forelskede og elsker at vise det.
02-03-2006
|
 |
Læs mange flere spændende fødselsberetninger og skriv din egen:
 Din historie
|
|
|
 |
GRAVIDA - gratis magasin til dig
Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.
|
 |
MIN BABY - gratis magasin til dig
Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.
|
 |
DIT BARN - gratis magasin til dig
Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.
|
|
|
 |
© 1999-2025