Min termin var sat til d. 14/10-05, men dagene gik, og intet skete. Jeg havde gennem lang tid haft mange plukkeveer, men de ville ikke rigtigt blive til mere.
Da jeg var gået 14 dage over tiden, skulle jeg til check på sygehuset. Jeg blev scannet, og der blev kørt en CTG på den lille. Alt så fint ud, og lægerne blev enige med jordemødrene om, at jeg skulle have lov til at gå weekenden over og se, om der ikke skete noget. Jeg var meget ambivalent, da jeg var nervøs for, om den lille blev ved med at have det godt. Men jo, egentligt ville jeg gerne have, det gik i gang af sig selv.
Weekenden var lang og blev brugt på at vente. Vi var dog også i biografen, da tiden jo skulle gå med noget. Mandagen kom, og der var intet sket. Vi kørte på sygehuset, hvor jeg fik lagt en stikpille, da jeg ikke var åben nok til, at de kunne tage vandet. Jeg tænkte, at så kom det da nok til at tage flere dage, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Vi blev sendt hjem igen med besked på at komme næste dag til ny stikpille.
Vi kørte ud og kiggede lidt på møbler og handlede ind til, at jeg kunne bage pølsebrød. Da vi kom hjem, havde jeg mange plukkeveer, og jeg følte mig lidt utilpas, så jeg besluttede mig for at ligge lidt på sofaen. Kæresten gik i kælderen og spillede computer.
Sådan gik eftermiddagen, hvor jeg ikke rigtigt kunne tage mig sammen til noget. Jeg overvejede, om det var rigtige veer, men blev enig med mig selv om, at det var det ikke, når jeg kunne være i tvivl. Jeg gik i bad omkring kl. 17 og fik lokket kæresten med op til mig. Badet gjorde, at plukkeveerne forsvandt. Jeg var noget irriteret på mig selv over, at jeg var gået i bad. Vi blev enige om, at han skulle hente mad udefra, så det kørte han afsted efter. Jeg følte, plukkeveerne kom igen, og jeg gik lidt rundt og prustede.
Da kæresten var hjemvendt, spiste vi, men jeg var nødt til at læne mig tilbage hver gang, der kom en plukkeve, som nu nok mere var små veer. Vi blev enige om, at vi ville tage tid, når vi var færdige med at spise, bare for at se. Jeg har lige rejst mig op, da vandet går. Jeg griner og fortæller kæresten, at vandet er gået. Vildt underlig fornemmelse.
Han panikker lidt og halvråber: "Så er det afsted!", men jeg får ham beroliget lidt og får ham til at hjælpe mig op på badeværelset. Klokken er nu omkring 19.15. Nu kommer veerne væltende, og jeg får ham til og tage tid. Jeg må stå og forklare ham, hvad det er, han skal måle, og det lykkes da til sidst.
Der går ca. 15 minutter med dette, og så beder jeg ham om at ringe til fødegangen. Veerne bider godt og kommer med ca. 1½-2 minutters intervaller og varer mellem 1-1½ minut. Jeg har derfor lidt svært ved at nå at snakke med fødegangen mellem veerne, så det klarer kæresten. De beder os da også om at komme med det samme.
Turen til sygehuset føles lang, selvom der kun er 25 km, men jeg når også at have en del veer, alt imens vandet fosser ud af mig.
Da vi ankommer, bliver vi hurtigt vist ind på en fødestue, hvor jeg bliver undersøgt. Det bliver konstateret, at jeg er 4 cm åben. Jeg er knapt nok kommet inden for døren, før jeg får bedt om at komme i badekar, så det findes frem. Det lindrer helt vildt godt, og jeg åbner mig 5 cm på et par timer.
Jeg føler mig virkelig afslappet mellem veerne og er slet ikke nervøs. Jeg begynder at få lidt presseveer og får lov til at presse lidt med, da der kun er en lille kant tilbage. Jeg får at vide, at det giver de ellers aldrig førstegangsfødende lov til.
Jeg kravler op af karret, og da jeg bliver undersøgt igen, er kanten blevet lidt større. Det ender med, at jordemødrene må stå og massere den væk under veerne. Jeg skal så gispe mig igennem presseveerne.
Så er der vagtskifte, og jeg får en ny jordemoder, som masserer, og til sidst er kanten da også væk. Desværre er mine veer også ved at være væk, og der lægges derfor vedrop. Dette har ikke den store effekt, så det bliver hurtigt øget. Jordemoderen bliver ved med at spørge mig, om jeg dyrker meget sport (hvilket jeg ikke gør), da min bækkenbund ikke vil give sig.
Hjertelyden er nu påvirket, og lægen tilkaldes. Imens lægger jordemoderen en lokalbedøvelse i skeden, da hun mener, et klip bliver nødvendigt.
Lægen kommer, og de bliver enige om at prøve med en sugekop. Der bliver hevet 4 gange, og koppen hopper af en enkelt gang. Det betyder, at alle på stuen har blod over det hele. I 4. træk bliver jeg klippet, og hovedet kommer endelig. I næst ve kommer kroppen, og vores dejlige datter bliver født kl. 00.55. Hun er 50 cm lang og vejer 3.200 gram.
Jeg får bagefter at vide, at hvis hovedet ikke var kommet senest i næst ve, var jeg røget til akut kejsersnit. Så det var dejligt, at jeg slap for det.
Fødslen var en dejlig oplevelse trods mindre komplikationer, og jeg håber på, at jeg må få lov til at prøve det igen engang.
14-03-2006
|
Relaterede artikler
© 1999-2025