Skrevet af Louise
  Torsdag morgen den 15. december gik min slimprop, og jeg havde tegnblødning. Jeg ringede til fødeafdelingen på Holbæk Sygehus og fik at vide, at de gerne ville se mig.
Jeg blev undersøgt af en jordemoder, og hun sagde, at jeg roligt kunne tage hjem igen, da jeg kun havde åbnet mig en halv finger, og at der kunne gå op til en uge endnu, inden jeg fødte.
Da dette var min første graviditet, og jeg ikke havde haft plukkeveer, vidste jeg jo af gode grunde ikke, hvordan de føltes, og hvor ondt de gjorde. Men om aftenen og om natten havde jeg det, som jeg troede var plukkeveer.
Fredag formiddag havde jeg stadig plukkeveer, men de var nu lidt kraftigere men ikke regelmæssige, så det kunne jo ikke være veer. Jeg ville gerne lige bekræftes i, at det ikke var veer, så jeg ringede igen til fødeafdelingen og fortalte, hvordan jeg havde det.
Jeg fik at vide, at jeg ikke ville være i tvivl, når de rigtige veer kom, og at de skulle være regelmæssige med 5 minutter imellem, før de ville se mig. Min kæreste og jeg skulle senere fredag eftermiddag til Holbæk for at hente vores nye bil.
På vej til Holbæk syntes jeg, at det begyndte at gøre noget mere ondt, men jeg blev ved med at sige til mig selv, at det jo kun var plukkeveer, og at det jo ikke var noget i forhold til de rigtige veer.
Hos forhandleren sad jeg meget uroligt på stolen, og jeg blev ved med at tænke, at det da ikke kunne være rigtigt, at plukkeveer skulle gøre så ondt. Jeg sad og tog tid, men de var langt fra regelmæssige. Jeg smilede og prøvede at lade som om, at det ikke gjorde ondt.
Men det klarede jeg åbenbart ikke særlig godt, for forhandleren sagde, at jeg lignede en, der ikke havde det særligt godt. Jeg fortalte ham, at jeg godt nok også syntes, at det gjorde ondt. Derefter sagde jeg til min kæreste, at jeg lige ville ringe til fødeafdelingen igen. De måtte da undersøge mig, for jeg kunne ikke holde ud at gå sådan her i en uge.
Jeg ringede til fødeafdelingen og fortalte, at jeg ikke havde regelmæssige veer, men at jeg havde ondt, og jeg ville gerne have, at de undersøgte mig, nu hvor jeg var i Holbæk alligevel. Jeg fik af vide, at jeg bare kunne komme, så skulle de se på mig.
På vejen dertil sagde jeg til min kæreste, at jeg næsten ikke kunne klare tanken om, at jeg måske slet ikke havde åbnet mig mere, og at hvis det her kun var plukkeveer, så ville jeg nødig tænke på, hvor ondt de rigtige veer måtte gøre.
Jeg kom ind på en undersøgelsesstue med det samme, hvor en rigtig sød jordemoder undersøgte mig. Hun fortalte mig, at hun var meget glad for, at jeg var kommet, for jeg havde åbnet mig 6 cm og var i fødsel. Jeg var lige ved at græde af lettelse. Så havde smerterne da ikke været forgæves.
Jeg kom med det samme ind på en fødestue, og min kæreste og jeg snakkede om, at så var det virkelig nu, at det skete. Jeg blev tilbudt at komme i karbad, og det takkede jeg ja til. Det var rigtig hyggeligt at ligge der i vandet, og nu hvor jeg var klar over, at jeg var i fødsel, gjorde mine veer ikke nær så ondt.
Min kæreste sad ude på toilettet og underholdt mig. Vi hørte musik og snakkede og grinede. Jordemoderen gik fra fødestuen, da hun ikke mente, at hun var til meget hjælp, så fint som jeg klarede det.
 Da der var gået lidt over en time, syntes jordemoderen, at det var ved at være tid til, at jeg skulle op og undersøges igen. Jeg blev undersøgt og fik at vide, at jeg var helt åbnet, og at jeg kunne presse, når jeg fik lyst.
Jeg pressede i næsten en time, og så kom Oliver til verden fredag den 16/12-2005 kl. 20.54.
Det er simpelthen den mest fantastiske oplevelse og en langt bedre fødsel, end jeg overhovedet havde turde håbe på.
16-03-2006
|
Relaterede artikler
© 1999-2025