Gravid for tredje (og sidste) gang Pernille fortæller om sine første to meget forskellige fødsler.
5590
Skrevet af Pernille, 35 år
Hej allesammen. Ja, nu er jeg gravid for tredje (og sidste!) gang, og da jeg er sygemeldt, har jeg både fået tiden og interessen for fødselshistorier tilbage. Så nu vil jeg også sende min historie om to meget forskellige fødsler.
I 1997 fødte jeg mit første barn 6 uger for tidligt. Jeg havde haft mange plukkeveer i graviditeten og havde også ligget ned for at aflaste livmoderen en enkelt uge. Desværre betød fejlagtig vejledning fra min jordemoder (og intet tilbud om at blive tjekket af en læge), at jeg ikke blev liggende.
Så en morgen vågnede jeg ved, at vandet gik. Det var dagen efter min mors 50 års fødselsdagsfest, og kl. 6 om morgenen var min daværende kæreste ikke ligefrem i stand til at køre bil. Heldigvis var min elskede kusine både frisk og ædru, så hun kørte bilen til fødegangen med den tømmermandsplagede halvsovende kommende fader udstyret med en halv liter cola på bagsædet.
På fødegangen viste det sig, at jeg var 4 centimeter åben - uden at have haft en eneste egentlig ve. Men der var ingen vej udenom en fødsel 6 uger før termin. Efter nogle timer fik jeg sat et vedrop, og blev tvunget til at ligge fladt på ryggen med overvågningsudstyr spændt om maven. For s... hvor det gjorde ondt. Mine veer gør kun ondt foran, og det blev MEGET værre af det stramme bælte og af at ligge på ryggen. Desuden skruede de op for vedroppet, indtil jeg havde veer konstant uden pause.
Efter 4 timer på den måde viste det sig, at barnets hoved stod skævt, så han ikke kunne presse sig ordentligt ned - og samtidig dykkede hjertelyden. Med et barn, der er på vej ud 6 uger for tidligt, tager man ingen chancer (heldigvis!), så de slukkede øjeblikkeligt for vedroppet (ikke at jeg nåede at mærke det), tippede min seng i en 45 graders vinkel, så jeg havde benene opad, hvorefter jordemoderen PRESSEDE barnet tilbage op i maven på mig, og så løb hele holdet af læger og sygepljersker, der pludselig var dukket op, ellers ind på operationsstuen med mig i sengen, hvor jeg blev lagt i narkose og fik et akut kejsersnit.
På det tidspukt var jeg bare glad for at slippe for smerterne. Desuden var alle eventuelle tanker om, at en fødsel skal være en stor og spændende oplevelse for livet, for længst blevet strøget (ikke at jeg egentlig havde forestillet mig noget særligt). Jeg tænkte kun på én ting: At de skulle redde mit barn. Og heldigvis viste det sig, at han vejede hele 3 kg og uden problemer kunne trække vejret selv - 6 uger før termin. Et lille mirakel! Alligevel lagde de ham på neonatalafdelingen den første nat, mens jeg sov narkosen væk, hvilket tog 15 timer. Der kan man vist tale om overdosering.
En dramatisk fødsel, som heldigvis aldrig blev en rigtig dårlig oplevelse for mig. Måske fordi jeg ikke engang havde nået at forestille mig den fødsel, jeg gerne ville have haft - 6 uger før terminen?
Nå, 7 år senere i 2004 fødte jeg mit andet barn. Og det var en helt helt anderledes og fantastisk oplevelse. Denne gang klarede jeg tiden ud ved at ligge vandret 10 uger på min sofa fra uge 27 til 37 - og jeg endte med at føde 3 kvarter før termin. Det gik sådan til:
Mens vi stod og lavede aftensmad ved 19-tiden, fik jeg de første svage veer. De var faktisk så svage, at jeg pure afviste min kærestes forslag om, at det kunne være veer. Efter aftensmaden gik jeg dog alligevel ind på soveværelset alene og tumlede lidt rundt i sengen. Jeg forsøgte også at tage tid på sammentrækningerne for at se, om det alligevel skulle være veer, selvom de ikke rigtig gjorde ondt. Men de var totalt uregelmæssige, så jeg afviste tanken igen. Det har vi grinet en del af siden, for det var trods alt dagen før min termin - og vel ikke HELT utænkeligt, at jeg skulle føde!
Efter flere ture på toilettet - og efter pludselig at have fået en vis forkærlighed for at stå op lænet ind over babysengen, når sammentrækningerne kom - kunne selv jeg godt regne ud, at jeg vist var i fødsel, selvom veerne hverken var regelmæssige, særlig hyppige eller gjorde særlig ondt. Jeg gik og tog af bordet, mens min kæreste lagde den store i seng. På det tidspunkt var der gået 2 timer fra den allerførste svage fornemmelse, og klokken var 21 om aftenen.
Da den store sov kl. 21.30, ringede vi til fødegangen, og jeg trodsede alle jordemoderens forsøg på at holde mig væk med forslag om varme brusebade (derhjemme) og formaninger om ikke at "forsvinde helt ind i smerten", og jeg erklærede, at jeg var ved at føde, og sådan var dét.
Bagefter ringede vi til min kusine, som endnu engang gav en hjælpende hånd. Hun tog en taxa og ankom heldigivs kort efter, for nu kunne jeg mærke, at det hastede!
Vi har cirka 10 minutter i bil fra hospitalet, og jeg fik de første presseveer på vej derud. Min kæreste parkerede lige foran indgangen til fødegangen, og jeg nærmest løb derind i bare tæer - og regnede med at blive modtaget af 5-6 jordemødre og en seng. Men der var fuldstændig tomt! Da min kæreste fik fat i en jordemoder, stod jeg og gispede op ad en lænestol, og jeg røg da også direkte ind på en fødestue, og fødte knap 3 kvarter senere min lille datter.
Det var en fantastisk oplevelse at prøve at være tilstede ved fødslen, og at føde helt uden elektroniske og medicinske hjælpemidler - og så var jeg jo altså bare heldig, at det gik så let og hurtigt. Efter den kaotiske fødsel første gang havde jeg ABSOLUT ingen forventninger - måske derfor var glæden og taknemmeligheden over den gode fødsel ekstra stor!
Og nu er jeg så gravid igen. Også denne gang skal jeg sandsynligvis ned og ligge. Men i modsætning til sidst, tager jeg nok afsted til fødegangen ved den første lillebitte sammentrækning. Så sjovt er det heller ikke at sidde omvendt på forsædet i en jeep uden at kunne se, hvor langt væk hospitalet er - og med presseveer!
Hvis der er en morale efter alle disse ord, er den vel, at jeg tror, man skal passe på med at have alt for mange rosenrøde forventninger om sin egen oplevelse af og sin egen præstation under fødslen. Det går, som det går - og det vigtigste er jo da, at man får en sund og rask lille baby!
Relaterede artikler
© 1999-2025