Min lange fødsel Læs beretningen om den lange fødsel af Sophie time for time.
5100
Skrevet af L. Møller
Fredag den 15/8-2003
Klokken ca. 16.45 begynder det at murre i mit underliv. Det føles på en anden måde, end det jeg kender. De hårde plukkeveer (eller hvad det nu er) kommer med 8-15 minutters mellemrum og varer 20-45 sekunder. De niver lidt i lænden, underlivet og lidt ned i lårene.
Da klokken er ca. 17.30, kommer farmand hjem fra arbejde, og jeg er ved at lave mad. Jeg siger til ham, at jeg tror, at han bliver far i weekenden. Det blev han vist lidt overrasket over. Vi spiser og slapper af resten af dagen.
Da klokken er ca. 00.30, går jeg i seng, da jeg gerne vil være frisk, hvis der nu skulle ske noget mere. Jeg fik sovet lidt men ikke meget. Jeg lå og "lyttede" til signalerne fra min krop, og alle mulige tanker røg igennem mit hoved.
Lørdag morgen
Da klokken er ca. 3.30, skal jeg tisse. Jeg har været vågen et stykke tid, da jeg ikke kan finde ro. Mens jeg sidder på toilettet, går slimproppen, og der er en lille smule blod på papiret, da jeg tørrer mig.
Klokken bliver ca. 6.30. Det niver noget mere i mit underliv. Jeg kan stadig holde det ud, men jeg har stadig svært ved at finde ro. Jeg tager tøj på og går til bageren og køber morgenmad. I kiosken køber jeg taletid til min mobil, da jeg har tænkt mig at bruge den til at ringe rundt, når fødslen er overstået.
Da klokken bliver 10.30, kommer veerne med 6-10 minutters mellemrum og varer 30-50 sekunder. Jeg ringer til fødegangen for at høre, hvad jeg kan gøre, da det nu har været sådan her siden i går ved 17-tiden. Jeg skal tage 2 Panodil og gå i seng. Så det må jeg jo gøre og vente på, at veerne bliver mere regelmæssige.
Da klokken var ca. 13, var jeg vågen igen. Jeg ringede til min søster. Hun skulle køre os til Roskilde, og jeg spurgte hende om, hvad hun skulle lave den dag. Hun skulle et eller andet sammen med min anden søster, men hun ville aflyse det og afvente, at jeg ringede igen. Da klokken var ca. 17, kom min søster herned. Vi snakkede, hvilede og tog tid på veerne.
Da klokken nåede 22, blev jeg sendt i bad, for nu ville min søster gerne afsted for at undgå at blive fødselshjælper på vejen til Roskilde (vi havde 50 km). Der var på dette tidspunkt 6 minutter imellem veerne.
Vi ankom til Roskilde Amts Sygehus (RAS), da klokken var cirka 23.40. Inden turen i elevatoren op til fødeafdelingen skulle vi lige tisse. Jeg tog dametoilettet, og min søster gik ind på handicaptoilettet. Da jeg var færdig, kunne jeg høre, at hun baksede med at få døren op. Den var gået i baglås, så jeg måtte ud i informationen og fik dem til at tilkalde en vagt, som kunne få hende ud. Så det startede rigtig godt.
Oppe på fødeafdelingen blev jeg mødt af den jordemoder, som vi havde gået til fødselsforberedelse hos. i kom ind i et undersøgelsesrum. Hun spurgte til veerne og undersøgte mig indvendigt. Hendes konklusion var, at jeg ikke var begyndt at åbne mig overhovedet.
Det kunne jeg slet ikke bære, så jeg knækkede sammen og græd. Det var en virkelig hård besked at få, syntes jeg. Det ville jo så sige, at de veer, jeg havde knoklet med i de sidste mange timer, overhovedet ikke var til nogen gavn.
Jeg fik 2 Panodil og noget sovemedicin og blev sendt hjem igen. Vi var hjemme omkring klokken 01.45. Min søster kørte hjem, men vi måtte ringe, hvis der nu skete noget.
Søndag
Om morgenen er veerne der stadig. Jordemoderen, der undersøgte mig i går, sagde, at de ikke ville "skubbe bagpå", når jeg ikke var begyndt at åbne mig. Men for fanden hvor gør det ondt, for veerne er bestemt ikke blevet bedre at holde ud, når man nu har fået at vide, at de ikke hjælper.
Min søster kom igen, da klokken var ca. 14.30. Hende og farmand spiste pizza – jeg var ikke sulten og spiste kun to stykker knækbrød.
Da klokken var ca. 17, ringede jeg igen til fødegangen og sagde, at nu kørte vi altså derop for at få kørt en strimmel for at finde ud af, om der var gang i noget.
Klokken lidt over 6 ankommer vi til RAS. Vi bliver tjekket, og de vælger at beholde os. Vi bliver kørt ind på en stue, hvor der ligger en anden med veer og venter på at blive kørt ned på fødestuen.
Da klokken er omkring 22.30, bliver vi hentet af en portør og bliver kørt til fødegangen. Min søster kører hjem. Jeg fik min seng ind på fødestuen, og farmand fik fødebriksen til at sove på. Resten af min beretning er taget meget ud fra fødselsjournalen, da min tidsfornemmelse er væk.
Mandag
Klokken 0.45 kommer jordemoderen ind og snakker med os om smertelindring. Hun tilbyder mig morfin, men jeg har det skidt og er i tvivl, om jeg vil blive mere dårlig af det, så jeg vælger at tænke lidt over det.
Klokken 01.30 Er beslutningen taget. Jeg skal have det morfin i håb om, at jeg kan få bare lidt søvn.
Klokken 02.00 får jeg kørt en CTG. Den viser veer med 3-5 minutters mellemrum. Jeg er på dette tidspunkt ca. 2 cm åben.
Klokken 02.30 kaster jeg op og er stadig i tvivl om morfinen.
Klokken 02.40 får jeg 10 mg morfin i låret. Der går ikke længe, før jeg kan mærke virkningen. Jeg føler mig lidt omtåget, men kan bestemt stadig mærke veerne. AV!
Klokken 08.10 får Thomas nok og ringer efter personalet. Vi har sovet lidt mellem veerne, som nu er tiltaget i styrke, men er meget trætte. Jeg er 5-6 cm åben.
Klokken 08.20 får jeg akupunktur, en nål i hver hånd og en i hver fod, samt en varmepude på lænden.
Klokken 08.30 bliver vi tilbudt morgenmad, men jeg er bestemt ikke sulten. Jeg bliver lagt på siden og får en sækkepude mellem mine ben.
Klokken 09.00 er der effekt af nålene, og veerne kommer nu med 3 minutters interval og varer ca. 60 sekunder.
Klokken 09.45 bliver nålene taget ud, og jeg kommer i karbad. Det syntes jeg bestemt ikke er rart. Mens jeg sidder der, ankommer min søster igen med morgenmad, hvilket var til stor glæde for Thomas, som var træt og efterhånden ret sulten. Min søster og far forsyner mig med kolde klude på panden og brystet. Det var vildt dejligt.
Klokken 10.20 beder jeg om at komme op af badet.
Klokken 10.40 ligger jeg igen på briksen med en sækkepude og får lattergas.
Klokken 11.05 er der god effekt af lattergassen, og veerne kommer med 5 minutters interval.
Klokken 12.00 tager de fostervandet. Jeg hørte dem snakke om det, men mærkede det overhovedet ikke. Jeg kaster igen op flere gange.
Klokken 12.40 bliver jeg lagt på knæ-albue leje over en sækkepude. Veerne er uændrede, og jeg har stadig svært ved at slappe af, da det gør pisse ondt.
Klokken 14.00 står hovedet i bækkenindgangen. Der bliver lagt ve-drop.
Klokken 14.05 får jeg kørt CTG. Veerne er med 2½ minuts interval. Fostervandet er klart. Jordemoderen tømmer min blære. Jeg er cirka 6-7 cm åben. Jordemoderen går og vil lave en ny vurdering en time senere. Hvis det er uændret, så er der dømt kejsersnit.
Klokken 14.50 viser første presseve sig. Jeg siger til min søster, at jeg skal skide. Hun kigger på mig og siger: "Lige et øjeblik, jeg henter lige en jordemoder". Hun går ud og henter jordemoderen med besked om, at nu har jeg vist presseveer.
Klokken 15.00 får jeg lavet endnu en CTG. Veerne er med 2 minutters interval. De prøver at tage en blodprøve på barnets hoved for at se, om det får ilt nok. Prøven mislykkes og kan ikke analyseres, så nu skal babyen ud. Jeg får lov at presse, og får stadig lattergas i pauserne.
Mandag den 18/8-2003 klokken 15.32 blev vores lille Sophie født. Hun vejede 3.085 gram og målte 50 cm.
Da det hele var overstået, lovede jeg mig selv, at jeg ALDRIG ville udsætte mig selv for tortur af den slags igen. Men men men - Sophie skal være storesøster i august 2006.
Relaterede artikler
© 1999-2025