Gravide drikker for meget alkohol 80 procent af de gravide kvinder drikker alkohol under deres graviditet.
2990
80 procent af de gravide kvinder drikker alkohol under deres graviditet, og næsten hver femte har indtaget mere end 7 genstande på én gang.
Hidtil har Sundhedsstyrelsen sagt, at gravide godt må drikke et enkelt glas om dagen, hvis man ikke kan lade være. Nu overvejer man at anbefale, at gravide helt skal holde sig fra alkohol.
"Vi overvejer at stramme budskabet, for det er uklart", siger specialkonsulent Kit Broholm fra Sundhedstyrelsen.
"Man kan dokumentere stor forskel på børns udvikling, når mødrene drikker tre genstande om ugen, men man kender ikke den nedre grænse for, hvor lidt alkohol der egentlig skal til for at skade barnet", siger overlæge May Olofsson fra Hvidovre Hospital.
Hvis man er gravid, gælder Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på maksimum 14 genstande om ugen ikke. I stedet anbefales det, at man helt undgår alkohol. Hvis man som gravid alligevel drikker alkohol, må man ikke drikke mere end 1 genstand i døgnet og ikke hver dag.