Skrevet af Jeanette Nielsen
Vandet gik tirsdag den 14. marts kl. 5 om morgenen. Jeg var spændt og kunne næsten ikke vente med at ringe til fødeklinikken kl. 8 og til mine forældre, da min mor skulle være med til fødslen.
Fødeklinikken ville gerne se mig mellem kl. 10 og 12, så jeg gik ind for at sove igen, da jeg ikke havde veer. Ca. kl. 10 vækkede jeg manden. Vi kørte derefter til Hvidovre, hvor jeg var 1 cm åben og ½ livmoderhals tilbage, men stadig ingen veer. Vi kørte hjem igen med besked om at ringe kl. 8 onsdag, hvis der ikke var sket noget.
Veerne begyndte så småt kl. 23 og varede hele natten med først 20 minutter imellem, dernæst 10 minutter og så 8 minutter, og de varede ca. 45 sekunder af gangen. Kl. 8 onsdag ringede jeg til fødeklinikken, som sagde, at jeg skulle sove nogle timer og så ringe igen.
Jeg havde dagen før fået penicillin, som jeg skulle tage 24 timer efter vandafgang, men den havde jeg kastet op.
Ca. kl 10 gik veerne i stå, og fødeklinikken henviste mig til fødegangen, som gerne ville se mig. Vi kørte afsted, da jeg og manden havde været i bad og pakket en taske, da vi ikke regnede med, at de ville sende mig hjem.
Da jeg blev undersøgt, var jeg kun 2 cm åben, så de ville give mig lavement og derefter drop. veerne begyndte så småt igen, men de var til at holde ud. Droppet blev lagt ca. kl. 14, og derefter kom veerne uafbrudt. Det gjorde fandme ondt. Jeg fik lagt saltvandspapler, men det gjorde det hele værre.
Min mand vidste ikke, hvad han skulle gøre, og jeg var så forpint, at jeg ikke ænsede andet end at passe min vejrtrækning. Ca. kl. 14.30 kom mine forældre, og min mand byttede omgående plads med min mor og gik ud på gangen sammen med min far.
Når man får drop, skal man være tilsluttet en maskine, der måler babys hjerteslag og veerne, så min mor kunne holde øje med, at jeg, da jeg fik lattergas, holdt de pauser, jeg skulle. Hun var helt kanon. Hun kom med en kold klud, da jeg havde brug for det, men ikke vidste det. Jeg kunne ikke have gjort det uden min mor.
Ca. kl. 15.15 bad jeg om epidural og fik den ca. kl. 16.20, og derefter var de næste 5 timer ren afslapning. Det kan jeg kraftigt anbefale. Jeg fik sovet, slappet af, spist og drukket lidt, og min mand og min far kunne så komme ind på fødestuen.
  Jeg blev undersøgt hver 2. time, og jordemoderen kunne konstatere, at det gik den rigtige vej. Kl. 20.55 var jeg helt åben, og kl. 21.05 pressede jeg den dejligste sorthårede dreng ud. Jeg sprang fra ende til anden og måtte syes af lægen, men jeg har ingen mén af det i dag.
Min mand var ikke med til selve fødslen efter eget valg, men han så vores søn umiddelbart efter. Jeg mener, at man ikke skal tvinge en mand med til et forløb af den karakter. Det kan virke meget voldsomt på nogle mænd, og argumentet "kan han lave barnet, kan han også være med til fødslen" holder ikke.
Det er vigtigere med en person, der er en god støtte, og som har prøvet det samme og ved, hvad man har brug for. Min fødsel var perfekt, og min mor var en stor støtte. Min mor skal helt sikkert med næste gang også, og jeg vil bestille epidural med det samme, jeg ankommer.
19-06-2006
|
Relaterede artikler
© 1999-2025