Skrevet af Theresa
Jeg ventede med glæde vores 4. barn. Jeg havde termin den 1. marts 2006. Graviditeten havde ikke været nem. Jeg var indlagt flere gange med truende for tidlig fødsel, så jeg regnede absolut ikke med at gå over tid. Det havde jeg gjort med alle 3 drenge. Denne gang vidste vi, at vi ventede en pige, og allerede der havde jeg sat næsen op efter at føde 1-2 uger før termin. Optimist er man vel.
Jeg startede onsdag aften den 28. februar med veer, der tog til i styrke, så vi ringede til min far og hans kone, som skulle komme til de store. De bor i København og har ca. 100 km herop.
Kl. 3.40 om natten mener jeg, at det er ved at være tid, så vi kører på fødegangen. Jeg bliver undersøgt, og livmoderhalsen er ½-1 cm, og jeg er 2 fingre åben. Efter en time går det i stå. Vi vælger at gå en tur rundt på gangene i håb om, at der sker noget, men ingenting sker.
Da vi kommer tilbage, bliver jeg undersøgt igen, og nu er der ingen livmoderhals, men jeg stadig kun 2 fingre åben. Vi får lov at sove lidt. Jeg får et par veer, men jeg kan sagtens sove imellem indtil kl. 9, så gør de nas, og jordemoderen gør alt klar til fødslen. Hun ved, at lige pludselig går det stærkt hos mig. Men det hele går i stå igen, så vi vælger endnu en gåtur, som ingen effekt har, så vi tager hjem.
Det sidste jordemoderen siger er, at hvis jeg mener, det er NU, så skal Falck hente mig. Vi kommer hjem, og resten af dagen går med småveer, hvor jeg har en enkelt eller 2 pr. time. Da både min far og hans kone skal på arbejde fredag, kører de hjem. På turen hjem siger hun til min far, at jeg ikke holder natten over.
Jeg går i seng kl. 22, og det er stadig det samme. Kl. 24 starter veerne med at gøre rigtig nas, men jeg har kun 4 på en time. Kl. 1 får jeg en, som har ændret karakter, så selv manden opfanger det. Jeg rejser mig for at ringe og få tøj på, men veerne vælter ind over mig. Jeg får genboen over til drengene og får ringet til fødegangen og sagt, at de må sende Falck.
  Da de kommer, er der 3-4 minutter imellem, fordi jeg sidder ned, men lige så snart, jeg står op, er der ingen pauser imellem. Op på briksen og så afsted. Vi ankommer på fødestuen kl. 2.22. Jeg kommer op på briksen på alle 4. De hjælper mig af med tøjet, og jeg vender mig om på ryggen. Der går vandet, og Nathali kommer flyvende. Den jordemoderstuderende når ikke at få handsker på, før hun griber hende. Moderkagen bliver født 7 minutter efter.
På grund af den hurtige fødsel er hun blå og slap, så der kommer en børnelæge og tjekker hende samt giver hende ilt. 10 minutter efter får jeg hende over, og hun er helt fin og tager fat på brystet med det samme.
Jeg bliver tjekket for bristninger, og jordemoderen er i tvivl, om min ringmuskel er ødelagt, så hun bliver nødt til at hente en læge. Det er den heldigvis ikke, så den jordemoderstuderende for lov at sy mig. Det tager en hel time, men til gengæld blev det pænt, proklamerede jordemoderen. Hun bliver vejet til 3.850 gram og måler 52 cm.
 Efter nogle timer kommer vi over på en barselsstue, hvor jeg har valgt at blive i et par dage for at få ro til at lære den lille at kende. Drengene kommer selvfølgelig ind og hilser på os, og de er vildt stolte af lillesøster.
Nu er hun en dejlig glad pige på 9½ uge, som både smiler og pludrer med hele familien.
13-07-2006
|
Relaterede artikler
© 1999-2025