Skrevet af Diana
Min graviditet med Nikolaj har bestemt ikke været en af de nemmeste, men det var vi jo nok lidt forberedte på. Jeg har diabetes, og har haft det, siden jeg var 9 år, og de mange år har jo nok sat sine spor. Især da jeg aldrig har været god til at passe den, som man skal.
Jeg testede positiv i starten af juni 2005 og kontaktede Herning Sygehus, hvor jeg har gået til kontrol de andre gange, jeg har været gravid. Jeg har englen Natasja fra 1994 født i 34. uge, Daniel fra 1997 født i 32. uge og Bianca fra 2000 født i uge 30.
Jeg blev scannet af en læge, men de kunne ikke se noget foster. De kunne kun se et lille mørkt hul, som er tegn på en graviditet, så jeg blev bedt om at komme igen om 1 uge og blive scannet. Der var stadigvæk ingen lille baby, kunne de se, så der skulle tages blodprøver med 2 dages mellemrum for at se, om de hormomer man får, når man er gravid, ville stige. Men næ nej, det gjorde de ikke, de faldt.
Vi var naturligvis kede af at få at vide, at heller ikke denne gang lykkes det. Når man ikke var længere henne, end jeg var, afstøder kroppen selv det døde foster, fik vi at vide. Men følelsen af ikke at skulle være gravid virkede forkert, så efter nogle dage derhjemme bad jeg om at blive scannet igen, da jeg følte mig gravid.
Jeg blev scannet - og hovsa, der var et lille hjerte, der bankede. Jeg blev med det samme henvist til Skejby Sygehus, da det var der, de havde tjek på sukkersyge og graviditet. Sådan gik nu rigtig mange uger med kontrol på Skejby hver 2. uge. Mine øjne blev dårligere for hver uge, der gik, og øjenlægen bad mig overveje at få afbrudt min graviditet, men det ville jeg ikke.
I 12. uge skulle jeg have en nakkefoldsscanning. Det var et dårligt svar, vi fik der. Vi havde 22% risiko for at få et barn med Downs syndrom. Vi fik lavet en moderkagebiopsi og fik svar 2 dage senere. Vi skulle have en dreng, og der var ingen tegn på Downs, men prøven viste, at vores baby sikkert havde dværgvækst, da der var 3 kromosomer af nr. 7.
Både Max og jeg skulle have taget blodprøve for at se, om fosteret have lige mange kromosoner fra os begge. Også der ville der gå 2 dage, inden der kom svar. Jeg var i 12. uge. I 17. uge ringede de med svar efter 5 ugers dyrkning af prøven. Babyen var sund og rask.
I uge 26 var jeg mere eller mindre blind i perioder på grund af denne graviditet. Øjenlægen krævede fosteret ud, men det var som at vælge mellem pest eller kolera. Skejby ville se tiden an til uge 30, men i uge 27 (den 23. november 2005) var navlestrengsflowet dårligt, og jeg blev indlagt. Den 26. november var flowet meget dårligt, og babyen fik ikke næring til hjernen, så vi fik at vide, at om 6 tiner tog de ham ud ved kejsersnit.
Kl. 19.09 kom Nikolaj til verden i uge 28+1 med en vægt på 1.065 gram og 37 cm.
Vi tilbragte 5 dage på afdeling A5 på Skejby, og den 1. december blev vi overflyttet til C1 på Herning Sygehus. Det var nogle meget svære og hårde dage at komme igennem for hele familien den 1 måned. Hver dag var et mareridt at komme over. Der var scanning af hjernen, som viste en blodansamling, scanning af maven, som ikke ville fungere, øjenlæge tjek, ekstra scanninger af hjernen, fejl på hjertet, og læger fra Skejby kom og scannede hjertet. Sådan gik dagene den første måned.
Den anden måned gik bedre. Scanninerne af hjernen viste, at blodansamlingen var væk, og maven var begyndt at virke. Øjnene var lidt umodne, men det er de tit på for tidligt fødte. Scanningen af hjertet var okay. Der var ingen huller eller fejl. Men det var stadigvæk hårdt at være på sygehuset. Der var jo mange ting koblet på vores lille dreng for at se, om han havde det godt.
Den 23. januar 2006 kom vi hjem på orlov. Nikolaj klarede sig rigtig godt og klarede sig på modermælkserstatning. Den 26. januar blev vi udskrevet. Det var virklig lykkens dag.
I februar skulle vi til ørelæge, da screeningen ikke var gået igennem på C1. Vi fik kørt hjernestammetest, og den viste, at Nikolaj var døv og aldrig ville komme til at snakke, og vi skulle til at lære tegnsprog. Det var det svar, vi blev sendt hjem med, og så skulle vi komme igen om 3 måneder.
3 svære måneder gik, og vi var til kontrol den 11. maj til endnu en hjernestammetest. Og heldigvis viste testen, at han var helt normal. Jeg brokede mig over det sidste svar og fik at vide, at det måtte vi undskylde, da de havde lavet en fejl. Sikken en fejl at sige til forældre til en nyfødt baby.
Nå, men nu er alt godt. Nikolaj er 5½ måneder og vejer nu 5,4 kg og er 59 cm lang.
27-07-2006
|
Relaterede artikler
© 1999-2025