Skrevet af Louise
Det hele startede mandag ved 14-tiden, hvor jeg var begyndt at have ondt i maven og lænden. Jeg var ikke sikker på, om det kunne være veer, da min jordemoder havde sagt til mig, at når jeg fik rigtige veer, så ville jeg ikke være i tvivl. Men det var jeg.
Kl. 15.00 tog min kæreste på arbejde. Han har aftenarbejde, og jeg havde, allerede inden han tog af sted, sagt, at han for en sikkerheds skyld skulle holde mobilen på sig, hvis der nu skulle ske noget.
Jeg skrev med ham næsten hvert 10. minut, efter han var taget af sted, da han var en smule bekymret. Jeg fortalte ham, at smerterne var blevet stærkere, og at jeg ikke længere var i tvivl om, at det var rigtige veer. Jeg prøvede at tage tid på dem, og der var 7-8 minutter imellem, men de var ret uregelmæssige.
Kl. 16.20 kom min kæreste hjem for at være hos mig og følge udviklingen på mine veer, og han var godt klar over, at der ikke ville gå lang tid, før det var rigtig i gang, men alligevel jokede han med, at det altså ikke var nu. Han var nok lidt i chok over, at det var så tæt på. Jeg havde også taget et brusebad for at se, om det ville hjælpe, men jeg havde det ikke godt med at stå op, så det måtte jeg hurtigt droppe.
Kl. 18.30 havde vi taget tid på mine veer, og der var præcis 5 minutter imellem dem, så jeg ringede til fødegangen, og jordemoderen, som jeg snakkede med, syntes, at jeg skulle se tiden lidt an med at komme, da jeg stadig kunne snakke i telefon under veerne. Der gik kun en times tid, før jeg ringede derind og meldte min ankomst. For veerne var begyndt at gøre rigtig ondt. Av.
Kl. 20.00 ankom min kæreste, min mor og jeg så til fødegangen på Viborg Sygehus, hvor jordemoder Eva tog imod os og viste os ind i et undersøgelsesrum. Jeg havde på det tidspunkt åbnet mig 4 cm og fik at vide, at der ca. ville gå en time for hver cm, så der var ca. 6 timer igen. Puha.
Kort efter fik jeg vemåler, sådan en der måler barnets hjertelyd, sat på maven i en halv time og kom derefter ind på fødestuen. Jeg havde bedt om at føde i kar, så efter nogle timer begyndte hun at fylde det store kar, så det kunne blive gjort klar.
Kl. 00.30 blev jeg igen tjekket, og jeg var på det tidspunkt åbnet 8-9 cm og fik at vide, at jeg godt kunne komme i karret, men inden da fik jeg en ve, og det var en presseve. Eva sagde, at det ikke gjorde noget, hvis jeg pressede, men jeg skulle forsøge at trække vejret så langt i veen, som jeg nu kunne.
Jeg kunne ikke lade være med at presse, og det var som en ballon, der sprang imellem benene på mig. Det var vandet, der gik. Det var klart, så det var jo godt.
Kl. 00.40 kom jeg i karret. Utrolig dejligt afslappende, kan kun anbefales. Jeg slappede meget mere af der i og havde nemt ved at arbejde med presseveerne.
  Den 20/6-2006 kl. 01.18 kom lille Rebecca til verden. Godt nok lidt blå, men en sund og velskabt lille pige med masser af mørkt hår, og med en vægt på 3.150 gram og en længde på 52 cm. En apgar på 9/1, 10/5 og 10/10.
Vi er i dag kommet hjem og har det super godt, og jeg er rigtig glad for de to jordemødre, der var der - Eva og Stina, som kom til sidst og lappede mig sammen.
Det var en fantastisk oplevelse, og dem, der endnu ikke har født, har noget at glæde sig til. Selvfølgelig gør det ondt - pisse ondt - men når du ser guldklumpen, er det glemt.
19-09-2006
|
Relaterede artikler
© 1999-2025