Historien om Lasses fødsel 2 timer efter ankomsten til fødegangen havde Pia født en lille dreng på 2.520 gram.
4911
Skrevet af Pia
Min kæreste og jeg havde snakket frem og tilbage i noget tid og var blevet enige om, at nu var det ved at være tid til at få børn. Der var dog ingen af os, der havde turdet drømme om, at det skulle lykkedes os at blive gravide så hurtigt. Allerede efter første ægløsning var der gevinst, og så kunne vi begynde at glæde os til at blive en lille familie.
Min graviditet forløb helt fint, og jeg var heldig med helt at kunne undgå gener i forbindelse med den. Jeg mærkede liv efter 18 uger og var omkring 6 måneder henne, da man kunne se på mig, at jeg var gravid.
Da jeg var 38 uger henne, havde jeg en fornemmelse af, at sandsynligheden for at gå over tiden ikke var stor. Jeg fortalte min mor det, men da hun fik sit første barn, gik hun 14 dage over tiden. Ud fra det faktum ville vi jo nok alligevel komme til at vente lidt endnu.
Men en uge før termin om morgenen kl. 6 kunne jeg mærke, at nu var der ved at ske noget. Veerne var så småt begyndt at komme, men vandet var ikke gået. Så jeg stod ud af sengen, tog et bad og vækkede min søvndrukne kæreste og fortalte ham, at det temmelig sikkert ville blive i dag, vi skulle være forældre.
Jeg havde nogle småveer i løbet af dagen, men ikke noget der gjorde specielt ondt. Omkring kl. 21 tog vi dog kontakt til fødegangen på Aalborg Sygehus og fortalte, at nu var veerne ved at være regelmæssige, men vi fik den besked, at vi godt kunne blive hjemme lidt endnu. Vandet var stadig ikke gået.
Kl. 23 ringede vi igen til fødegangen. Nu ville jeg godt undersøges, og de bad os om stille og roligt at komme ind på sygehuset. Kl. 23.45 ankom vi til sygehuset. Veerne var ved at være kraftige nu med ca. 4 minutters interval og 45 sekunders varighed.
Jeg blev undersøgt indvendigt og blev noget skuffet, da jeg kun var 1 cm åben. Vi var på nippet til at blive sendt hjem igen, men på grund af, at mit blodtryk var så højt (165/113), beholdte de os alligevel.
Jo tættere veerne kom på hinanden, jo mere steg mit blodtryk, så jeg fik noget medicin, som skulle få det til at falde. Veerne var meget slemme nu, og jeg kunne ikke sanse ret meget andet end at trække vejret. Jordemoderen prikkede nu hul på fosterhinden, og ud kom en skylle lysegrønt fostervand, og så kunne jeg endelig få lov at presse. Hvilken lettelse selv at få lov at gøre noget aktivt.
Efter 2 presseveer var det hele overstået, og kl. 2.05 den 14/4-2003 havde vi fået en lille dreng på 2.520 gram og 49 cm. Godt 2 timer efter, at vi var kommet ind på sygehuset, blev Lasse født. Det var helt fantastisk, at vi skulle være så heldige at få så perfekt en lille dreng.
Dette var endnu et eksempel på, at førstegangsfødsler ikke behøver at trække ud. På grund af mit høje blodtryk og Lasses størrelse blev vi overflyttet til barselsgang B. Der fik vi en rigtig god behandling og al den hjælp, vi havde brug for. 5 dage efter kunne vi tage hjem igen.
Nu har vi en sund og rask dreng på 3 år, der skal være storebror her til juli, så vi er meget spændte på, hvordan det hele kommer til at gå. Men vi vil nok stå fast på at komme ind på sygehuset så tidligt som muligt. Man har jo hørt, at andengangsfødsler går hurtigere end førstegangsfødsler.
Relaterede artikler
© 1999-2025