Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 NYT!  LÆS DET NYE "MIN BABY" GRATIS

Læs den nye udgave af MIN BABY - et GRATIS magasin til dig med alt om det bedste vi har. Læs det gratis her
Magnus' hurtige ankomst til verden Magnus' hurtige ankomst til verden

Vandet gik i elevatoren på vej op til fødegangen.
 4334 

Da jeg havde fulgt min store dreng i børnehave om morgenen tirsdag den 10. januar havde jeg på fornemmelsen, at han ville blive storebror samme dag, da jeg havde haft kraftige plukkeveer i et par timer. Det skete også første gang, jeg skulle føde.

Jeg sendte en sms til min mand ved 15-tiden om, at mine plukkeveer ikke længere var så kraftige, så det var måske ikke så tæt på endnu (vi blev klogere!).

Da jeg så hentede min søn ved 16-tiden, jokede jeg lidt med nogle af de andre forældre om, hvor langt tid det ville tage, da jeg var blevet advaret af min jordemoder om, at fødslen nok kun ville tage et par timer, da jeg havde én styrtfødsel i bagagen.

Kl. 18 fik jeg rigtige veer, og ca. kl. 18.15 ringede jeg til min mor, der skulle passe den store. Min mor siger så, at hun smider, hvad hun har i hænderne, og kommer med det samme, hvortil jeg bare svarer, at hun skal tage det stille og roligt, mine veer er ikke regelmæssige, så det varer nok noget tid endnu. Hun lovede så at være der en time senere.

Jeg begynder at lave mad, men mine veer begynder faktisk at gøre temmelig nas allerede en halv time efter, at de er begyndt, så maden bliver færdiggjort og indtaget i etaper, mens min mand og jeg prøver at forklare sønnen, at han nok snart bliver storebror.

Da min mor kommer kl. 19.15, har jeg de ondeste udvidelsesveer, og min mor bliver temmelig bekymret for, om vi kan nå at komme på sygehuset. Min mor kommanderer mig op af sofaen og ud af døren i en vis fart, men da jeg rejser mig fra sofaen, kan jeg mærke, at babyens hoved falder helt ned på bækkenbunden, og jeg får pressetrang.

Kl. 19.30 får manden smidt mig ind i bilen, og kl. 19.45 kører han op foran indgangen til fødegangen. Manden sætter mig af i mellem to presseveer og kører hen for at parkere. Imens hænger jeg i dørhåndtaget til forhallen, da en dame kommer forbi og spørger, om hun kan hjælpe (hun tror, at jeg er alene). Jeg får fremstammet, at jeg er i gang med at føde, og damen spæner ind i børnemodtagelsen (den nærmeste afdeling).

En sygeplejerske og min mand får slæbt mig med ind i forhallen, hvor der lynhurtigt er et hav af kitler omkring os. En af kitlerne prøver at få mig til at gispe, mens en seng bliver hentet, og fødegangen bliver kontaktet. Jeg bliver nærmest kastet op i sengen, og afsted går det. I elevatoren går vandet, og jeg tænker, at vi måske ikke når ind på fødegangen, men det gør vi dog.

Kl. 19.50 kommer vi nærmest flyvende ind på fødegangen, og inde på fødestuen når jeg lige at sige til jordemoderen, at nu er han altså på vej ud. Jordemoderen flår bukserne af mig, mens min mand får resten af tøjet af mig. Så siger jordemoderen, at hun kan se hovedet, og at jeg gerne må presse.

Kl. 19.55 kommer Magnus til verden i en enkelt presseve, flot og glat og helt igennem perfekt. Han vejer 3.400 gram og er 52 cm. Først nu, da fødslen er overstået, kommer jeg over på fødebriksen, da jordemoderen gerne vil have en ordentlig arbejdsstilling, når hun skulle sy mig. 4 sting blev det til.

Kl. 20.30 kommer den nybagte storebror så på besøg, og først dér går det egentlig op for mig, at jeg lige har bragt endnu en dejlig dreng til verden. Så det var en rigtig god, nem og meget hurtig fødsel.

30-09-2006

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Få din fødselsberetning i GRAVIDA

GRAVIDA #2

Fortæl om din fødsel

Silles lynfødsel

En fars fødselsberetning

Fødslen af mit andet barn - endnu et mirakel

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

lynfødsel

fødselsberetning

Læs mange flere spændende fødselsberetninger og skriv din egen:

Din historie









Vi er eksperter i privat pasning og tilbyder erfarne børnepassere til familier, som I en periode kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi kan også passe børnene, hvis I skal til fest, eller bare har brug for en aften uden børn.

 PVB Pædagogisk Vikarbureau





Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn





På Babysutten.dk hjælper vi dig med at finde en personlig gave. En gave der er en glæde at give og en glæde at modtage. Kom ind og se vores store udvalg af sutter med navn, sengetøj med navn og mange andre personlige babyting.

 Babysutten.dk






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook