Min graviditet
Jeg har brugt p-piller siden 1996 og har kun holdt pause i 2-3 måneder i løbet af de 8 år, så jeg har aldrig været gravid eller haft abort i mit liv. Jeg havde hørt, at det er svært at blive gravid, når man har brugt p-piller i længere tid, så jeg og min mand aftalte, at jeg skulle stoppe med at tage p-piller, og at vi skulle prøve at få et barn.
Vi havde tænkt os, at det ville tage omkring ½ år til 2 år, men 14 dage efter jeg holdt op med at tage p-piller, var graviditetstesten positiv :o) Så min graviditet var halvt planlagt, da vi først havde regnet med at blive gravide lidt senere.
Men ønskebarnet blev ikke mindre ønsket. Vi var ret overrasket over, at det gik så hurtigt, men vi var mest glade. Jeg holdt op med at ryge med det samme, selvom jeg røg meget, før jeg blev gravid, så det var meget godt, at jeg kunne holde op for barnets helbreds skyld. Jeg ønskede så meget, at barnet skulle være sundt og raskt, at jeg ikke engang kunne være i et rygerum eller bare et sted hvor folk røg, så jeg ikke skulle indånde røg og skade barnet, og jeg prøvede at spise så meget sundt mad som muligt.
Jeg tabte ca. 3 kg de første 3 måneder. Selvom jeg ikke kastede op, havde jeg bare ikke lyst til at spise. Efter 3 måneder begyndte min ryg at gøre mere ondt, end den plejer, for jeg havde en gammel snowboard skade, som gør, at jeg hele tiden har ondt i ryggen. Jeg tog til lægen og fik undersøgt min ryg, men de kunne ikke rigtig gøre noget, da de ikke ville tage et røntgenbillede på grund af barnet, så jeg havde virkelig ondt i ryggen hele min graviditet, især de sidste måneder.
Jeg fik mærket min første plukkeve i uge 17, og de var stærke fra første gang. Andre gravide jeg kender, kunne ikke engang mærke deres plukkeveer, men mine blev stærkere og stærkere.
Jeg og min kæreste tog til Danmark for at holde ferie, inden jeg fødte, og vi havde bestilt tid hos en privat jordemoder i København for at blive scannet, og vi ville gerne finde ud af, hvad kønnet var på vores barn, for jeg havde ikke rigtig tålmodighed til det og ville gøre alt parat, til barnet kom. Vi fandt så ud af, at vi skulle have en lille prinsesse, og tog på kæmpe indkøb.
Jeg havde gået meget, da vi var i Danmark, og da vi tog tilbage til Grønland, var mine plukkeveer blevet stærkere. Til sidst blev jeg undersøgt af lægen, og det viste sig, at jeg var åbnet en finger 2 måneder før min termin, så jeg blev indlagt. Jeg havde det virkelig dårligt, og jeg var meget bange for at miste barnet.
Lægen syntes, at der var for lidt fostervand, og jeg havde for mange plukkeveer tæt på hinanden. Jeg var indlagt under en uge, og lægen undersøgte mig igen, og alt var i skønneste orden, og han sendte mig hjem.
Jeg begyndte på arbejdet igen, og alt gik, som det plejede, indtil mine plukkeveer blev stærkere og gjorde lidt ondt, og der var 5 minutter imellem. Jeg ringede straks til jordemoderen for at spørge, hvad det kunne være, og hun sagde, at jeg skulle ned til sygehuset med det samme.
Jeg var ikke særlig bekymret, da jeg ringede, men efter jeg havde snakket med jordemoderen, var jeg lidt nervøs. Jordemoderen undersøgte mig, og hun syntes, at mine plukkeveer lignede rigtige veer, og jeg fik dråber, så det kunne stoppe veerne, og så blev jeg igen indlagt.
Efter jeg slappede af i 2 dage, var mine plukkeveer/veer blevet normale igen, men jeg skulle være på sygehuset, indtil de var helt sikre på, at alt var i orden. Jeg var allerede træt af at være indlagt, og jeg havde ikke engang født endnu. Lægerne besluttede endelig at sende mig hjem, men jeg skulle blive sygemeldt, indtil jeg skulle føde, for det var for hårdt for mig til sidst, og jeg skulle slappe af.
Det var virkelig hårdt den sidste måned, og jeg kunne ikke rigtig gøre andet end at blive hjemme og kede mig. Der var ikke noget at gøre rent til sidst, og jeg kunne ikke vente længere, men stadig ingen fødsel.
Min fødsel
Jeg var til jordemoderen den 11. august, 4 dage før min termin, for jeg blev undersøgt af hende hver uge den sidste måned. Det var, som det plejede, og jordemoderen sagde, som hun plejede, at jeg bare skulle vente på fødslen. Hun undersøgte også, hvor meget jeg havde åbnet mig, og det var stadig en finger.
Vi tog så hjem og ventede som sædvanligt. Jeg havde det som om, jeg snart skulle have menstruation de sidste 2 uger, og jeg havde lidt mere ondt den aften. Det begyndte omkring kl. 22 om aftenen, da vi gik i seng.
Jeg vågnede hele tiden op den nat og kunne ikke sove på grund af de "menstruationssmerter", og da Nike skulle på arbejde, havde jeg stadig ondt, men jeg gad ikke tage ned til sygehuset, fordi jeg var så træt af at tage ned til sygehuset, og de ville sikkert indlægge mig igen, så jeg ville blive hjemme og sove lidt.
Men min mand skulle køre en kollega på arbejde og hente mig og tage mig ned til sygehuset, for han var lidt bekymret. Jeg tog så et langt bad, indtil han hentede mig. Da vi kom til sygehuset, undersøgte jordemoderen mig, og hun sagde, at jeg allerede havde åbnet mig 4 fingre. Jeg blev meget overrasket over, at jeg havde veer, for jeg troede, at de ville gøre mere ondt.
Jordemoderen sagde, at jeg skulle vente, og at hun skulle komme og undersøge mig hver time, da det ville tage tid. Vi tog til sygehuset omkring kl. 9, og jeg åbnede mig en finger hver time. Da jeg havde åbnet mig omkring 10 cm, da klokken var omkring 13, blev jordemoderen nødt til at prikke fostervandet, og da vandet gik, gjorde mine veer mere ondt, og der var jeg ikke mere i tvivl om, at det var rigtige veer.
Jeg skulle vente lidt, før jeg skulle presse, og det gjorde så ondt, at jeg bare ville have det overstået. Jeg var bange, men jeg var glad for, at det endelig startede, og det eneste jeg tænkte på var at få det overstået.
Jeg fik pressetrang, og jeg pressede omkring 10 gange, før hovedet kom ud, og efter en presseve kom den dejligste pige ud og var total perfekt. De lagde hende på mit bryst, mens jeg skulle presse igen for at føde moderkagen. Hun lå der og græd, og hun føltes så tung og dejlig, og far klippede navlestrengen, mens hun lå der.
Vi havde ringet til min mor, da vi fandt ud af, at jeg havde veer, og hun tog det første fly til Nuuk fra Maniitsoq for at nå at være med. Men da jordemoderen sagde, at min mor var landet og ventede udenfor, var jeg allerede ved at føde, og hovedet var ved at komme ud, men jeg ville ikke have hende i samme rum, for hun bliver så let bekymret. Men på den anden side ved jeg ikke rigtig, hvorfor jeg ikke ville have hende under fødslen.
Men ½ time efter hun kom, fødte jeg vores dejlige datter, og hun kom ind lige efter, jeg havde født. Hun var med til at se faren klippe navlestrengen. Min veninde var også med til fødslen, da vi allerede havde aftalt, at hun skulle med, og hun filmede det hele, og jeg er meget glad for, at det hele blev filmet, så jeg kan se det igen og igen.
Efter fødslen skulle jordemoderen sy mig indvendig, da jeg var sprækket lidt, men jeg var så optaget af den dejligste lille pige, at jeg ikke mærkede det. Hun kunne ikke finde ud af, hvor jeg blødte, så hun tilkaldte lægen, og han undersøgte mig. Han kunne heller ikke stoppe blødningen, og de så meget bekymrede ud i ansigtet lige pludselig, og jeg var helt bleg.
Jeg fik dråber for, at min livmoder kunne trække sig sammen, og hvis det ikke virkede, skulle jeg på operationslokalet og blive opereret, men heldigvis virkede det og stoppede blødningen. Jeg var stadig meget bleg de næste 2 dage, og lægen spurgte, om jeg var imod at tage blod, for jeg havde mistet meget blod, og det ville tage tid at komme over det. Jeg fik så blod og fik det meget bedre, men jeg var stadig meget svimmel i den næste uge.
Vi tog hjem 5 dage efter fødslen, fordi lægerne skulle være sikre på, at alt var i orden, men jeg fik det bedre, og vi kunne endelig tage hjem.
Det har været en meget dejlig men hård oplevelse, og jeg glæder mig til at opleve det igen, når næste barn kommer, men det bliver nok om et par år, når jeg har "glemt" lidt af den hårde fødsel.
09-10-2006
|
Relaterede artikler
© 1999-2025