Far styrer barnets sprog Fædrenes snak er afgørende for børns sprogudvikling, viser undersøgelse.
3730
Det er fædrenes snak med deres børn, der er afgørende for små børns sprogudvikling. Det tyder en ny undersøgelse fra University of North Carolina på.
Forskerne studerede 92 familier, og hvordan de voksne talte med børnene, og det viste sig, at hvis fædrenes ordforråd var stort, blev børnene bedre til at tale.
Overraskende nok havde mødrenes ordforråd ikke den store betydning, selv om de i gennemsnit talte mere med børnene.
Forskerne har ikke håndfaste forklaringer på, hvorfor det er sådan, men de spekulerer i, at fædrene taler på en anden måde til børnene, eller at mødrene taler så meget til børnene, at de under alle omstændigheder stimulerer dem så meget, som de kan klare.