Skrevet af Tanja
Ja, så skriver jeg igen. Det har efterhånden udviklet sig til en hel føljeton. Jeg synes bare, at dette forum er helt kanon. Og når man selv gennem to graviditeter har haft glæde af
andres historier og tanker omkring det største, man kan opleve, så må man jo også selv give noget.
Jeg har som sagt været igennem to graviditeter, det har resulteret i to dejlige piger, en på 6 år og en på 7 måneder.
Fødslerne endte desværre med akutte kejsersnit. Den første på grund af barnet, og den sidste fordi mit ar i livmoderen fra min første fødsel delvist sprang op under veerne med den sidste.
Så det var nogle hårde omgange. Først timer med veer og så lige et kejsersnit under fuld bedøvelse oveni. Men vi er alle kommet os helt og nyder vores familie.
Efter to akutte kejsersnit har både lægerne og vi sagt stop for flere fødsler "ad naturlig vej". Nu har jeg jo to ar og dermed dobbelt risiko for, at det springer op igen.
Der er heldigvis ikke noget, der skulle hindre os i at få flere, bare jeg ikke får veer (dem kan jeg nu også godt undvære).
Nu går snakken herhjemme så om en eventuel nr. 3. Vores nr. 2 lod vente på sig, så det var ikke helt planlagt, at der skulle være så langt imellem dem. Men det går nu fint, og de er meget glade for hinanden.
Legekammerater bliver de nok trods alt aldrig, og det piner os da lidt. Så med en eventuel ventetid i tankerne taler vi altså (allerede) nu om nr. 3. Vi vil gerne have, at ihvertfald de to sidste "vokser op sammen" og følges lidt mere ad.
Mange har sagt, at hvis man vælger at få nr. 3, så er meget anderledes fra starten. Rent fysisk kender man jo turen, men psykisk er det meget anderledes. Man er bange for, at man ikke kan være så heldig igen. Kan det virkelig gå godt 3 gange? Hva' nu hvis nr. 3 er et sygt barn, er der egentlig overskud til nr. 3, eller skal vi holde, mens legen er god?
Ja, tankerne er mange og meget anderledes. Ud over det er der selvfølgelig de rent praktiske ting, så som kan bilen rumme os alle, er der et børneværelse mere, skal vi så også bygge til eller flytte? Listen er uendelig.
Min graviditetstest er ikke positiv endnu. Men bare ved vores ellers hyggelige samtaler om nr. 3 kan jeg godt mærke forskellen. Jeg kender jo turen og ved allerede nu, at det bliver et planlagt kejsersnit 2 uger før termin. Så det er ligesom allerede på plads. Men alligevel...
Hverdagen er bestemt fyldt op med 2 børn, og kan man byde dem, hvis det går galt 3. gang? Hvor voldsomt vil det ikke være for dem, hvis man kommer hjem med et sygt barn? På den anden side, hvorfor skulle det ikke gå godt?
Bortset fra sidste etape af fødslen, så leverer jeg jo nogle særdeles sunde og levedygtige børn, og hvorfor skulle jeg ikke kunne det igen - bare lige en sidste gang?
Jo, jeg tror sgu bare jeg springer ud i det. Alle gode gange 3. Så kære gud, hvis du er deroppe, bare lige én til hva'? Og så en dreng tak.
Held og lykke til alle, uanset om det er nr. 1, 2 eller 3.
08-11-2006
|
Kommentarer
© 1999-2025