Skrevet af Birgit
Min beretning starter mandag den 19. juni. Vi skal til vægtscanning på Odense Universitetshospital, da vores baby ikke vokser helt, som den skal ifølge vores jordemoder.
Ved scanningen viser det sig, at den lille vejer 2.108 gram, som er lidt i underkanten af, hvad den skal veje i uge 34 men ikke "kriminelt".
Vi kommer ind til en jordemoder for at snakke. Jeg nævner, at jeg har mange plukkeveer, og hun vil da lige mærke efter, om de gør noget. Det viser sig, at jeg er 2 cm åben, og har næsten ingen livmoderhals tilbage, og hun får blod med, da hun har pillet.
Om aftenen går vandet, og jeg ringer på fødegangen, som lover, at de vil ringe efter en ambulance, da jeg kun er i uge 34, og derfor skal transporten foregå liggende.
På fødegangen får jeg kørt en CTG, som viser, at jeg ikke har veer, og at den lille har det fint. Jeg kommer i antibiotikabehandling for en sikkerheds skyld, da det er for tidligt.
Der sker ikke mere, og jeg bliver kørt på svangerklinikken til observation med strenge ordrer på kun at rejse mig, hvis jeg skal tisse.
Sådan lå jeg frem til onsdag, hvor jeg jævnligt fik kørt en kurve, som viste, at den lille havde det fint, og jeg havde begyndende veer.
Om onsdagen fik jeg kørt en kurve ved 14-tiden. Den viser sammentrækninger regelmæssigt, men da jeg ikke ligner en, der har ondt, tolker jordemoderen det som plukkeveer. Men et kvarter efter, at jeg ringede til manden og sagde, at han gerne måtte komme, da der jo nok snart ville ske noget, fik jeg presseveer.
Jeg ringede efter en sygeplejerske, der hurtigt fik kaldt en jordemoder. I forvirringen mente jordemoderen, at vi da godt kunne nå fødegangen, men da hun mærkede efter, sagde hun: "Nej, du føder bare". Så kom der 3 jordemødre og en børnelæge, og 4 presseveer efter var han født.
Børnelægen gik hurtigt med ham, da han ikke havde det godt. Han kom i kuvøse med c-pap sonde i næsen og sat-måler på foden. Jeg så ham, da han var 30 minutter gammel. Mærkeligt at se sådan en lille størrelse. Han vejede 2.118 gram og var 47 cm.
De første 2 døgn måtte han ikke komme ud af kuvøsen, da for meget berøring ikke var godt for ham. Da jeg endelig måtte få ham ud, nød vi det begge to. Han lå tit på brystet af mig, og vi nød det. Desværre fik han gulsot, så han kom i lys i en uge.
Da han var 8 dage gammel, begyndte han at sutte ved mig til måltidet, og han kom ud af sin kuvøse og over i en vugge kun med en apnø-alarm og ind på vores egen stue.
Vi kom hjem, da han var 14 dage gammel. Desværre fik han børnesår med hjem, så vi nåede 3 dage hjemme, og så var vi indlagt igen i en uge. Nu er han 3 måneder gammel og vejer 5,5 kg.
15-11-2006
|
Relaterede artikler
© 1999-2025