Skrevet af Heidi
Natten til onsdag fik jeg voldsomme plukkeveer. Jeg vågnede nogle gange i løbet af natten, men tænkte ikke videre over det. Onsdag morgen havde jeg stadig voldsomme plukkeveer men med lange mellemrum.
Jeg havde tidligere i min graviditet haft plukkeveer og mavesmerter, som resulterede i en tur på hospitalet til undersøgelse, hvor det heldigvis viste sig, at alt var i skønneste orden.
På grund af tidligere erfaringer, tænkte jeg, at jeg hellere måtte tage en afslapningsdag og ringe til min sundhedsplejerske senere på dagen.
Om formiddagen tog jeg på biblioteket og ned og handlede, så jeg rigtig kunne komme hjem og hygge på sofaen og slappe af resten af dagen. Da jeg stod i Netto, fik jeg mavesmerter, som gjorde rimeligt ondt, og jeg måtte støtte mig op af en hylde.
Jeg skyndte mig hjem og ville ringe til min jordemoder, men jeg havde husket forkert af, hvilket tidspunkt hun kunne træffes på, klokken var over 13, og det var mellem 12-13, hun kunne kontaktes.
Jeg lagde mig på sofaen og slappede af. Smerterne blev ved at komme, og jeg blev urolig over, om noget var galt. Derfor ringede jeg til min kæreste, Jacob. Han sagde, jeg skulle ringe til hospitalet og snakke med dem, da han også var bekymret.
I troen om, at jeg skulle ud til undersøgelse som sidste gang, ringede jeg til hospitalet. Jeg fik fat i en jordemoder og fortalte hende, at jeg var i uge 38, og hvordan jeg havde det. Hun sagde, jeg skulle tage det roligt og arbejde med veerne og ringe igen, når veerne blev kraftigere.
Jeg var i chok! Veer? Det kunne da ikke være veer. Der var stadig 12 dage til min termin, og jeg havde forberedt mig på at skulle gå en uge over tid. Det kunne ikke passe. Jeg spurgte, om hun var sikker på, at det var veer, og om det ikke kunne være andet. Hun kom med et lille grin og sagde meget sødt, at hun ikke var i tvivl om, at det var veer.
Klokken var nu omkring 16, og jeg måtte ligge ned, når veerne kom. Jeg tænkte, at der var lang tid endnu, da veerne ikke var meget voldsomme - det skulle vise sig, at jeg tog fejl.
Jacob skulle til eksamen om torsdagen, og pludselig gik det op for ham, at han nok ikke var i stand til at gå op. Han måtte ringe rundt til skole og eksaminator og fortælle, at jeg skulle føde. Han fik aftalt, at han skulle ringe næste morgen inden kl. 9 og fortælle, om han var i stand til at gå op.
Kl. 16.30 begyndte mine veer at gøre rigtig meget ondt, og de kom hurtigt efter hinanden. Jacob tog tid og ringede til hospitalet. Vi fik at vide, at vi skulle vente nogle timer endnu. Ca. 1 time efter var der 4-5 minutter imellem veerne, og de varede omkring 45-60 sekunder. Jacob ringede igen til hospitalet, og de sagde, vi skulle komme ind.
Jeg fik pakket tasken til hospitalet færdigt og givet en masse ordrer til Jacob imellem veerne om de sidste praktiske ting, blandt andet at huske at fodre katten, huske min mobil og nøgler, som lå på skrivebordet, og jeg fik sendt ham op i en kiosk efter kiks til fødestuen. Jeg havde nemlig læst, at det var godt at have noget med, hvis fødslen skulle blive lang.
Det kan stadig undre mig, at jeg i en situation med så voldsomme smerter, som veer nu engang er, var i stand til at være så praktisk og organiseret.
Da vi ankom til hospitalet kl. 19.15, blev jeg undersøgt og havde åbnet mig 6 cm. Jeg havde så kraftige veer nu, at jeg ikke kunne gå, da vi skulle på fødestuen.
Da der var mange fødende, var der ikke flere kørestole, så jeg blev placeret på en kontorstol, som Jacob skulle køre. Det tog dog sin tid at komme ned ad gangen, da jeg ikke var i stand til at løfte mine ben, hver gang der kom en ve.
Da vi endelig kom ind på fødestuen, blev jeg lovet, at jeg kunne komme i karbad for smerterne, lige så snart jeg var blevet undersøgt igen. Jeg var nu åbnet 9 cm, og derfor var der ikke tid til andet end at gøre helt klar til selve fødslen.
Jeg begyndte at få presseveer, men jeg måtte ikke presse, og aldrig i mit liv har jeg oplevet noget så svært - at holde sådan en kæmpe trang til at presse tilbage, er noget af det sværeste, jeg har prøvet. Heldigvis måtte jeg presse efter 2 presseveer, og det var fantastisk forløsende. Efter 3 presseveer var Maya kommet til verden. En dejlig pige på 2.740 gram og 49 cm.
Efter en time, hvor Maya var blevet lagt til brystet, vi havde fået taget billeder, og Maya var blevet undersøgt og gjort klar, begyndte jeg at bløde voldsomt. Min mor hentede jordemoderen, da hun syntes, det så lidt voldsomt ud. Jeg kunne ikke selv mærke eller se noget. Pludselig fornemmede jeg, at alting skulle gå meget hurtigt.
De tilkaldte en læge, som undersøgte mig og besluttede, at jeg skulle opereres. Min jordemoder havde overset en rift inde under dem, hun havde syet, og der havde samlet sig en masse blod, som nu væltede ud.
De pressede, skubbede og flåede i min mave for at få alt blodet ud, de tømte min blære og undersøgte mig. Det var ikke det, jeg havde mest lyst til efter en fødsel, og det gjorde forfærdeligt ondt.
Min mor tog Maya, og jeg blev kørt ned på en operationsstue sammen med Jacob. Jeg fik en rygmarvsbedøvelse, og de sprættede de sting op, som jordemoderen havde syet, og syede den lille rift, der var skyld i, at jeg mistede en liter blod.
Vi blev kørt op på en stue på gynækologisk afdeling, da alt på barselsgangen var optaget. Da vi endelig var alene, så vi på hinanden og kunne slet ikke forstå alt det, der var sket på så få timer. Fra vi fandt ud af, at jeg havde veer, til Maya var kommet til verden, var der gået 6 timer.
Alt var gået så hurtigt den dag, og der var sket så meget, at vi slet ikke kunne falde til ro. Jeg kunne ikke lide at lægge mig til at sove, hvis nu der skulle ske Maya noget, så Jacob spurgte natsygeplejersken, om hun ikke ville kigge ind i løbet af natten. Det ville hun gerne, og det hjalp os begge til at få lidt søvn.
Jacob tog af sted næste morgen til sin eksamen for at få den overstået, og han fik et 8-tal.
Alt taget i betragtning var han glad for at få sin sidste eksamen overstået og få en middel karakter.
16-12-2006
|
Relaterede artikler
© 1999-2025