Skrevet af Linda
Da min første søn var 5 måneder, opdagede jeg, at jeg var gravid igen, og vi var glade, selv om vores planer nu var, at barn nr. 2 først skulle være kommet, når Philip var 4-5 år. Men nej, sådan skulle det ikke være.
Da jeg var 6 uger henne, begyndte jeg at bløde, og jeg tog på skadestuen, og de scannede mig og kunne intet se. Puha, det var hårdt, men de ville så se mig igen om en uge. En uge er altså længe at vente, og man vidste jo ikke, om man var købt eller solgt.
Endelig skulle jeg scannes igen, og der kunne de se et lille hjerte blinke, og det var bare dejligt. Nu kunne jeg klare det hele.
Jeg havde termin den 20. juli 2004, men den 14. maj - jeg kan huske datoen så godt, fordi det var under det kongelige bryllup - gik min slimprop, og jeg begyndte at åbne mig. Jeg blev indlagt på Herlev Sygehus, hvor jeg så skulle ligge i 3 måneder, og jeg måtte ikke engang gå på WC.
Jeg fik så heldigvis lov til at komme hjem til Philips 1 års fødselsdag den 27. juni, men jeg var bare så bange for at skulle føde, for jeg syntes, at det ville være så synd, hvis han skulle dele fødselsdag med sin bror. Heldigvis kom lillebror ikke den dag.
Den 18. juli 2004 var jeg på kræmmermarked med Philip, svigermor og min mand. Det var et skønt vejr, og der var mange mennesker, og vi fik da også købt en masse. Pludselig gik vandet. Jeg troede bare, jeg tissede, og jeg gik på wc og fik skiftet mit bind. Men jeg blev ved med at tisse, så vi begyndte at gå hjem.
Det var kl. 18, jeg fik enormt ondt i maven, men jeg tænkte, at det sikkert ikke var noget, så da vi kom hjem, ringede vi efter pizza. Mens vi ventede på maden, fik jeg mere og mere ondt, så vi blev enige om, at jeg nok lige skulle tjekkes en gang på Herlev Sygehus.
Jeg tog en taxi der ind. Kl. 19.30 var jeg på sygehuset, og jordemoderen tjekkede mig og sagde, at nu måtte jeg godt ringe til min mand, for det var vandet, der var gået, og jeg havde veer.
Kl. ca. 20 kommer min mand, og der tog vi nogle runder rundt på sygehuset.
Kl. ca. 23 kommer jeg ned på fødegangen, og der ligger jeg med enormt slemme veer og havde ingen pauser imellem. Da jeg havde ligget der længe, tjekkede jordemoderen lige barnets hjertelyd og sagde, at nu ville hun ud og få sig en kop kaffe, for der ville gå lang tid endnu, før barnet kom.
  Pludselig kan jeg mærke, at nu skal jeg presse, og jeg tager fat i min mand og siger: "Nu sker det, du må hente hende". Han løber ud på gangen og råber om hjælp (stakkels mand), og hun kommer så løbende, og idet de tager mine underbukser af, ryger Emil ud. Det var godt, at jeg havde underbukser på, for ellers havde Emil fået sig en flyvetur.
Emil kom til verden den 19. juli 2004 kl. 0.30. Han var 51 cm lang og vejede 3.450 gram. En fin lille mand, som kunne skrige noget så højt.
I dag er Emil 2 år. Han er en dreng med stort D, og han lever rigtig op til sit navn, for han er fræk. Det er dejligt at have to drenge så tæt på hinanden.
14-02-2007
|
Relaterede artikler
© 1999-2025