Skrevet af Dyveke
Ja, så vender jeg tilbage. Jeg har tidligere skrevet om min fødsel af Jamie, og der fortalte jeg også, at jeg til vores forbavselse og et mirakel var gravid igen. Nu vil jeg gerne fortælle om Eriks fødsel.
Torsdag den 2. november gik vandet pludselig kl. 3.30. Jeg fik kaldt Allan op. Han skulle køre kl. 4, der skulle han på arbejde. Jeg havde ingen veer, men da jeg er en hurtig føder, så måtte jeg hellere ringe.
Under min graviditet med Erik havde jeg desværre fået graviditetssukkersyge og måtte så ikke føde på Roskilde, som jeg egentligt skulle have gjort. Jeg havde gået til kontrol på Rigshospitalet og skulle så føde derinde.
Jeg fik insulin på sprøjte i de sidste 3 måneder af graviditeten, men Erik havde det godt nok. Vandet gik, men jeg havde ingen veer. Jeg ringede til Rigshospitalet, og jordemoderen sagde, at jeg jo var 4. gangs fødende og i uge 37+0, så jeg skulle bare sove og komme derind kl. 9.
Jeg sagde til hende, at aftalen med lægen var en anden, og at jeg i øvrigt mente, jeg havde født inden kl. 9. Hun var vedholdende, sagde jeg skulle gå i bad, og hvis jeg da virkelig ikke stolede på hende, så kunne jeg da godt begynde at køre langsomt der ind, så ville jeg få en seng, og så ville der komme en kl. 9 og tilse mig.
Som sagt så gjort. Det var en anden jordemoder, der modtog mig. Jeg havde små veer men intet bemærkelsesværdigt. Jeg kunne puste det væk. Allan kørte og ville komme igen senere. Hun anviste en seng og sagde så, at hun ville komme igen om en halv time, og det gjorde hun også.
Jeg havede lidt mere ondt, men ikke mere, end det kunne pustes væk. Hun kiggede på mig og sagde: "Ja, 5 cm, hmm". Jeg følte, jeg skulle presse lidt. Så sagde hun: "Det føles som om, der står noget i tarmene. Du må godt gå på toilettet. Jeg kommer igen om en halv time".
Jeg nåede at sætte mig på toilettet, da jeg kunne mærke, at noget var galt. Jeg fik ondt og en enorm pressetrang, og jeg ringede på klokken. Jeg blev meget bange nu. Hun kom med det samme. Hun kiggede kort og sagde så: "Vi skal ind på fødestuen. Det er lige ved siden af. Du er i fødsel".
Jeg nåede ud på gangen. Erik var på vej. Hun holdt en hånd under mig, alt imens hun råbte på hjælp, og to mænd med en båre kom løbende ned af gangen. Jeg kunne ikke stoppe det, selv om jeg pustede, alt hvad jeg havde lært.
Jeg kunne ikke nå ind på fødestuen, så nu snakkede hun pludselig om, at jeg skulle ned og ligge på gulvet. "Nul, det gør jeg ikke", fik jeg sagt. Jeg nåede ikke helt op på båren, de svingede den ind på stuen, og så var Erik født.
  Kl. 6.10 fik jeg presseveer, og kl. 6.12 var Erik født. Allan nåede aldrig tilbage til sin søns fødsel, men jeg må sige, at de to jordemødre og sundhedshjælperer og lægen, der var til stede, bare var så søde.
Efterfølgende fik jeg desværre en fødselsdepression, måske på grund af fødslen, og jeg kom i en speciel mødregruppe. Det har bare været godt, og Erik og jeg har fået et meget specielt forhold. Jamie, ja han er bare dejligt som altid. Det er da lidt hårdt men også dejligt, men nu har jeg børn nok - smil.
25-05-2007
|
Kommentarer
© 1999-2025