Skrevet af Rebecca
Vandet gik kl. ca. 6.30 om morgenen. Det var grønt og slimet, hvilket vil sige, at den lille havde været stresset inde i maven og derfor havde det skidt.
Vi ringede ind til Herlev og blev bedt om at komme derind, så de kunne holde øje med den lille via en hjertelydsmåler.
Mens vi lå der, blev veerne stærkere og stærkere, og ved 14-tiden havde jeg åbnet mig 10 cm og var klar til at føde. Jeg lå og ventede på, at presseveerne gik i gang, men det gjorde de aldrig.
Jeg fik en rygmarvsbedøvelse for at tage de værste smerter, og inden den havde jeg fået en bedøvelse, der hedder bistik, hvor man bliver bedøvet på 4 punkter i ryggen.
Kl. 16.30 fik jeg at vide, at jeg godt måtte prøve at presse, selv om presseveerne ikke var gået i gang, så det gjorde jeg.
Da klokken var omkring 17.15, prøvede de at få hendes hoved fri med sugekop, for hovedet havde sat sig fast, og vi fik at vide, at det var derfor, presseveerne ikke gik i gang.
Men da det ikke lykkedes, blev de enige om, at de måtte lave et akut kejsersnit på mig, da både Sarah og jeg var meget stressede.
De kørte mig ned på operationsgangen ved 18-tiden og lagde en ny rygmarvsbedøvelse på mig. Da den ikke lå ordentligt, måtte de lægge endnu en.
Da klokken var 18.37, hørte jeg gråd, og min pige var født. Hun kom direkte over til sin far, hvilket var et dejligt syn, da fædre jo ikke plejer at være de første, der får deres barn i armene.
Da der var gået et døgn, fik vi at vide, at Sarah havde en infektion i blodet, og det samme havde jeg. Så vi blev overflyttet til Glostrup.
Sarah skulle sove oppe på afdeling L56, som er observation for spædbørn. Så allerede den 2. nat sov vi ikke sammen med hende. Vi måtte sove på barselsgangen uden vores pige.
Vi fik en stue nede på L52, hvor man kan sove sammen med sine børn, selvom de er under observation. Vi fik at vide, at hendes infektion var gået væk, men hun skulle stadigvæk have penicillin til mandag den 16/7.
Den 12/7 fik vi lov at tage hjem med hende, hvis bare vi kom ind på hospitalet 3 gange i døgnet, så hun kunne få penicillinen. Men allerede den 13/7, da vi var der inde kl. 18, måtte vi blive der.
Jeg havde haft feber derhjemme, så de ringede efter en gynækologisk læge, der skulle kigge på mit ar. Da hun kom og kiggede, fik jeg den dårlige nyhed, at de måtte åbne mig igen, for jeg havde fået en betændelsesbyld i mit ar.
Jeg blev kørt ned, og de rensede såret. De holdt såret åbent weekenden over til mandag den 16/7, hvor det ville blive lukket igen.
I mellemtiden var jeg nede og få skiftet de klude, der lå i såret, 2 gange. Jeg lå i fuld narkose alle 4 gange, jeg var nede.
Vi kom så endelig hjem den 21/7, og vi har været hjemme siden. Det har været hårdt, men hun har været det hele værd.
Det har været en hektisk oplevelse, men Sarah er her, og det er positivt, og det skal ikke holde mig fra at få flere børn senere hen.
28-08-2007
|
Relaterede artikler
© 1999-2025