Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 NYT!  LÆS DET NYE "DIT BARN" GRATIS

Læs den nye udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig med alt om de skønne unger. Læs det gratis her
Legetøj Legetøj

Der er nogle ting, som er vigtige at tage højde for, når du køber legetøj til dit barn. Du skal især lægge stor vægt på sikkerheden.
 9976 

Der er nogle ting, som er vigtige at tage højde for, når du køber legetøj til dit barn. Du skal især lægge stor vægt på sikkerheden.

Vælg legetøj med omhu

Husk på barnets alder, interesser og færdighedsniveau. Gå efter kvalitetsdesign og -konstruktion for alt legetøj til enhver alder. Sørg for at du selv - og når tiden kommer også barnet - forstår alle vejledninger og instruktioner. Indpakninger af plastik bør fjernes med det samme, før de bliver til dødbringende legeting.

Læs på etiketterne

Se efter og respekter aldersforslag på pakken, så som "Uegnet for børn under 3 år". Se efter om der er andre sikkerhedsetiketter, som "brandhæmmende" eller "modstandsdygtigt overfor ild" på stofprodukter og "vaskbart/hygiejnisk materiale" på tøjdyr og -dukker.

Vedligeholdelse og reparation

Check alt legetøj med mellemrum for revner og potentielle farer. Et ødelagt eller farligt stykke legetøj bør kasseres eller repareres øjeblikkeligt. Kanter på trælegetøj, der kan være blevet skarpe, eller overflader med splinter bør slibes jævnt med sandpapir. Hvis du maler legetøj eller legetøjskasser, så lad være med at bruge en rest maling, du har stående, med mindre den er købt for nyligt, da ældre maling kan indeholde mere bly end ny maling, fordi der nu er regler herfor i lovgivningen. Undersøg alle udendørs legeredskaber jævnligt for rust og svage dele, der kan blive farlige for barnet.

Opbevaring

Lær børnene at sætte deres legetøj sikkert på plads på hylder eller i legetøjskasser, når de er færdige med at lege med det, for at undgå, at de snubler eller falder i det. Legetøjskassernes sikkerhed bør også checkes. Brug en slagbænk eller kiste, som har et låg, der vil blive stående åbent i en hvilken som helst position det er åbnet til, og som ikke lige pludselig falder ned over barnet. For en sikkerheds skyld bør du sikre, at der er ventilationshuller til frisk luft. Hold øje med skarpe kanter, man kan skære sig på, og hængsler, der kan klemme eller mase. Sørg for, at legetøj der bruges udendørs bliver sat ind efter legen - regn og dug kan ruste og ødelægge en række legetøjsredskaber og dele af dem og dermed gøre dem farlige.

Skarpe kanter

Nyt legetøj til børn under 8 år skal ifølge loven være fri for skarpe glas- og metalkanter. Men med tiden kan ældre legetøj gå i stykker og efterlade skarpe skærende kanter.

Små dele

Ældre legetøj kan gå i stykker og kan indeholde dele, der er små nok til, at de kan sluges eller stoppes ind i et barns luftrør, ører eller næse. Loven forbyder smådele i nyt legetøj beregnet til børn under 3 år. Dette indbefatter små øjne og næser, der kan gå af tøjdyr og -dukker, og små "pibe-indretninger" indeni pibedyr.

Høje lyde

Knaldhætter og nogle støjende skydere samt andet legetøj kan støje på så højt niveau, at det kan skade hørelsen. Loven kræver advarsel udenpå pakninger med legetøj, der kan lave lyde over et vist støjniveau, som f.eks. "Kun til udendørs brug" - eller "Advarsel - må ikke affyres tættere end 30 cm fra øret". Hatte med knaldhætter, der kan ødelægge et barns hørelse er forbudte.

Ledninger og snore

Legetøj med lange snore eller ledninger kan være farlige for spædbørn og meget små børn. Ledningerne kan blive viklet rundt om et spædbarns hals og forårsage kvælning. Hæng aldrig legetøj med lange snore, ledninger, løkker eller bånd i tremmesengen eller kravlegården, hvor børn kan blive viklet ind i det. Fjern elastikker spændt ud på skrå over seng eller kravlegård, når barnet kan rejse sig op på hænder og knæ. Børn er blevet kvalt, når de faldt forover ovenpå sådanne elastikker.

Skarpe spidser

Legetøj der er gået i stykker kan have fået farlige spidser eller tænder. Tøjdyr kan have stålbøjler indeni, som man kan skære eller stikke sig på, hvis de kommer frem. En ny lov forbyder skarpe spidser i nyt legetøj og andre ting beregnet til børn under 8 år.

Flyvende objekter

Projektiler (fjernbetjente missiler og lignende flyvende legetøj) kan forvandles til farlige våben og kan ødelægge især øjne. Børn bør aldrig have lov til at lege med de voksnes dartpile eller andet hobby- og sportsudstyr, der har skarpe spidser. Pile eller dartpile til børn bør have bløde korkspidser, gummisugekopper eller anden beskyttelse på spidserne, så man undgår ulykker. For en sikkerheds skyld så check, at beskyttelses anordningerne sidder ordentligt fast. Undgå skydevåben eller andet legetøj, der måske kan affyre ting, der ikke er beregnet til at blive affyret i legetøjet, såsom blyanter eller søm.

Ikke alt legetøj kan bruges af alle børn

Sørg for, at legetøj der er beregnet til større børn holdes udenfor små børns rækkevidde. Følg alders-anbefalingerne på brugsanvisningerne. Noget legetøj er anbefalet til større børn, fordi det kan blive farligt, hvis mindre børn leger med det. Lær ældre børn at hjælpe til med at holde deres legetøj væk fra mindre brødre og søstre. Selv balloner, der ikke er pustet op eller er i stykker kan et lille barn få galt i halsen eller blive kvalt i, hvis det prøver på at sluge dem. Der er flere børn, der er blevet kvalt i uoppustede eller ødelagte ballonner, end i noget andet legetøj.

Elektrisk legetøj

Elektrisk legetøj, der ikke er ordentligt konstrueret, ledningsført eller bliver brugt forkert kan give stød eller brændsår. Elektrisk legetøj skal være godkendt og overholde de lovbefalede normer for maksimum overflade-temperatur, elektrisk konstruktion og ordentlige advarselsetiketter. Elektrisk legetøj med varmelegemer anbefales kun til børn over 8 år. Børn bør lære, at de skal behandle elektrisk legetøj ordentligt, med forsigtighed og under voksent opsyn.

Legetøj til spædbørn

Babylegetøj såsom rangler, pibedyr og bideringe skal være så store, at de ikke kan komme ned i eller sætte sig fast i et spædbarns hals.

Dit ansvar

At beskytte børn mod farligt legetøj er alle voksnes ansvar. Den bedste måde at beskytte børn mod skader forårsaget af legetøj er stadig - og vil altid være - at udvælge legetøjet med omhu og holde ordentligt øje med legende børn.

Kvælning i kravlegården

Fjern alt legetøj fra tremmesengen eller kravlegården, der er hængt op diagonalt, så snart dit barn begynder at kunne rejse sig op på hænder og knæ, eller når barnet er 5 måneder gammelt (hvad der nu kommer først).

Kvælning i låg til legetøjskasse/slagbænk

En fjeder anordning til at holde låget åbent kan sørge for, at låget ikke falder ned over et barns hals, og at det ikke smækker i og spærrer barnet inde, hvis det er kravlet ned i kassen. Sådan en anordning kan købes for under 50 kroner og bør monteres på alle større ting, hvor der opbevares legetøj.

Plastikposer

Børn er blevet kvalt i plastikposer, når de har trukket dem over hovedet og således har blokeret for mund og næse. Det gælder renseriposer, skraldeposer og indkøbsposer af plastik. Hold alle plastikposer langt væk fra barnet og lad være med at lægge løst plastik på madrassen for at beskytte den mod at blive våd.

Ting børn kan få galt i halsen

Lad aldrig børn under 6 år lege med uoppustede ballonner uden opsyn. Saml omgående alle stumperne fra en knaldet ballon og smid dem væk et sted, hvor små børn ikke kan få fat i dem.

Hold små bolde, glaskugler og andre glatte runde ting væk fra små børn, der har en tendens til at putte alting i munden.

Rangler

Fjern rangler, pibedyr, bideting og andet legetøj fra sengen og kravlegården når barnet sover, for at undgå, at det bliver kvalt i et stykke legetøj.

Forbud mod phtalater

Fra den 1. april 2000 er det blevet forbudt at sælge legetøj, der indeholder blødgørere (phtalater), der blandt andet bruges til at blødgøre PVC med. Phtalater skader vandmiljøet, og hvis børn sutter på plast indeholdende disse blødgørere, kan det få en skadelig indvirkning på barnets forplantningsevne senere i livet. Forbudet gælder legetøj til småbørn fra 0 til 3 år samt småbørnsartikler, som er beregnet til eller man normalt må forvente, at små børn putter i munden, såsom sutter og hagesmække.

28-09-1999

Kommentarer

Emma.Schmidt  25-01-2016 kl. 13:55 Anmeld

Rigtig gode råd til hvad man skal være opmærksom på, når man køber legetøj til børn. Nu skrives der det med, at legetøj ikke må indeholde skarpe spidser/kanter til børn under 8 år, og at man aldrig må lade børn lege med ens hobbyudstyr såsom dart, men handler det ikke også om at lade børnene bruge eksempelvis dartpile i selskab med voksne, så de bliver komfortable med dem og irrettesat ved forkert brug?
Man kan få softtip dartpile beregnet til elektronisk dart, og man kan derfor ikke skære/stikke sig på dem som med almindelig ståldartpile. Måske bør man stadigvæk ikke lade børn lege med dem uden opsyn, men under voksent opsyn burde det vel ikke være et decideret problem? Eller hvad er den generelle holdning til dette?


Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Indkøbsguide: Legetøj

Advarsel: Pas på denne farlige hagesmæk

Skønt legetøj til fantasifulde børn

Pas på mug i populært babylegetøj

Nordens største babyshop

Vind en sjov tumletop

Denne autostol er klart den bedste

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

legetøj

sikkerhed

Læs mange flere artikler med gode råd om, hvad du skal være opmærksom på, før du køber en lang række produkter til dig og dit barn:

Før du køber









Læs den nyeste udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig, med alt om den positive graviditet og fødsel.

 Gravida





Læs den nyeste udgave af magasinet MIN BABY - et GRATIS magasin til dig, med alt om det bedste vi har!

 Min Baby





Copenhagen Fertility Center behandler alle former for barnløshed. Ring og få en uforpligtende samtale med en speciallæge, eller besøg vores hjemmeside med de mange oplysninger til ufrivilligt barnløse.

 Copenhagen Fertility Center





Vi er eksperter i privat pasning og tilbyder erfarne børnepassere til familier, som I en periode kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Vi kan også passe børnene, hvis I skal til fest, eller bare har brug for en aften uden børn.

 PVB Pædagogisk Vikarbureau






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook