Skrevet af Sanne
Ja, så er det min tur til at dele mine oplevelser med jer, som læser med. Lørdag den 1. juni 2002 havde jeg termin med vores lille datter, som vi havde valgt skulle hedde Louise.
Jeg vågner omkring kl. 6 lørdag morgen med småveer. Jeg kan godt mærke dem. De snerrede forneden. Vi tager tid på dem, da vi ikke vil komme over på fødegangen for at blive sendt hjem igen. Vi bor da 45 km fra fødestedet. Der er mellem 5 og 8 minutter imellem, så vi ringer til dem og siger, at vi kommer, da jeg er en smule utryg ved det hele.
Vi ankommer til sygehuset kl. 13.30. Jeg bliver undersøgt og er 2 cm åben. Men mine veer er ikke særligt gode, så de siger, vi kan gå en tur rundt i byen for at få lidt mere skub i fødslen. Puha, tak siger jeg bare. Op og ned ad gågaden med veer. Det er ikke lige den bedste tur, jeg kan mindes.
Men vi får os en rigtig hyggelig stund sammen, da det nok er sidste gang, vi er os selv. På vej tilbage til fødegangen skulle min mand lige se noget, så vi skulle lige en tur over brostenene i Sønderborg by. Og jeg skal love for, der så kom gang i fødslen.
Jeg har veer med 3 minutters mellemrum, og da vi kommer op på sygehuset, er jeg 5 cm åben. Klokken er da 18.30. Puha, 3 cm på 4 timer. Lang fødsel, tænker vi begge bare.
Veerne giver ikke rigtig noget, så jeg får et lavement kl. 19.30 og bliver undersøgt indvendigt igen. Der er ikke rigtig sket noget. Vi kommer tilbage på fødestuen omkring kl. 23.15, og mine veer er rigtig gode nu. Jeg lægger mig på fødebriksen og bliver undersøgt indvendigt. Jubii, jeg er 8 cm åben, så der begynder at ske noget nu.
Kl. 1.30 tager de mit vand, og herefter husker jeg ikke det store. Jeg får fortalt, at kl. 2 er jeg 10 cm åben og får presseveer. Jeg kan ikke rigtig presse med, og det gør bare ondt af h... til.
Jordemoderen siger, jeg skal presse nu, for ellers får jeg vedroppet sat til. Puha, jeg hader nåle. Men kl. 3.52 den 2. juni 2002 kommer vores lille Louise til verden. Vi græder begge af lykke.
Hun er blå, og skriger ikke med det samme. Hun har navlesnoren om halsen og var stjernekigger, derfor tog det så lang tid. Men hun får top point i Apgar efter 1 minut og 5 minutter. Hun vejede 3.000 gram og var 48 cm lang. Et fantatisk lille vidunder.
Vi tager hjem den 5. juni 2002. Jeg havde lidt bøvl med amningen, men den kom godt igang. Hun fik, til hun var 15 måneder.
I januar 2004 synes vi, Louise skal være storesøster, så vi begynder på projekt baby. I marts 2004 har jeg en positiv test. Jeg får termin den 23. oktober 2004. Vi får at vide ved en scanning, at det er en lille pige igen.
Dagen for terminen kommer men uden veer. Vi venter spændt, men der sker intet. Jeg får en tid til igangsættelse fredag den 29. oktober, men torsdag aften præcis kl. 21 kommer den første ve. De kommer egentlig meget regelmæssigt, så vi får ringet til Farmor, da hun skal passe Louise.
Vi ankommer på sygehuset kl. 01.15 og kan vælge og vrage mellem, hvilken stue jeg vil føde på. Jeg vælger den stue, Louise blev født på. Vi kommer ind, og jeg bliver undersøgt indvendigt og er 8 cm åben. Jeg har veer med 2 minutters mellemrum, og de bider rigtig godt.
Klokken er 2.15, og jordemoderen tager mit vand, da det står i en boble dernede. Kl. 2.45 får jeg presseveer, og kl. 03.04 bliver vores lille Sophie født. Hun skriger med det samme. Endnu et lille vidunder er født.
Hun vejede 3.880 gram og var 51 cm. Eendnu engang en nem fødsel. Vi tager hjem kl. 12.30 for at komme hjem til hverdagen og slappe af. Jeg har igen bøvl med amningen men får da gang i den, og Sophie vælger selv, at hun ikke gider brystet mere, da hun er 11 måneder.
I marts 2006 syntes jeg, pigerne skulle have en lillebror eller søster. Pigernes far og jeg er gået fra hinanden i januar 2005, så jeg har fået en ny kæreste. Han har ingen børn, men har taget mine 2 dejlige tøser til sig, som var de hans egne. Vi bliver enige om at prøve på projekt baby.
I maj 2006 har jeg en positiv test, og jeg får termin den 2. februar 2007. Vi får at vide ved en scanning, at der gemmer sig en lillebror. Vi bliver enige om navnet Noah.
Dagen for terminen kommer, men igen sker der ikke noget. Jeg har mange falske veer, som bare kommer og går, som de vil. Meget træls, da jeg gerne vil have det overstået.
Men tirsdag den 6. februar vågner jeg kl. 5.00 med veer. De niver lidt meget, så jeg får vækket den kommende far, da vi skal have pigerne kørt hjem til deres far. Og da det gik hurtigt med Sophie, ville jeg ikke tage nogen chancer.
Vi ankommer på sygehuset kl. 7.30, og jeg bliver undersøgt indvendigt. Jeg er 4 cm åben. Vi kommer på en fødestue kl. 8, og jeg vil gerne i vand denne gang. Karret bliver fyldt op, og jeg har bare veer hele tiden, synes jeg selv. Jeg har min veninde og kæreste med, og jeg har det faktisk godt og er tryg ved det hele.
Jeg passer mig selv i vandet med mine veer, men kl. 9.15 får jeg det dårligt af at ligge i vandet, så jeg kommer ind på briksen at ligge og bliver undersøgt indvendigt. Jeg er da 9 cm åben. Hold da op, det går stærkt igen, tænker jeg. Men nej, min livmoderhals driller lidt og sidder i vejen forneden.
Imens får jeg presseveer, men jeg må ikke presse på grund af den kant, så jordemoderen prøver at skubbe lidt til den, for at der kan komme gang i det hele. På det tidspunkt er mine veer begyndt at aftage, og den lille har det ikke for godt. Så kl. 9.50 beslutter hun at tage mit vand. Det er grønt og tykt, så nu skal der ske noget.
Hun får fundet et vedrop frem, og jeg går i panik. Jeg kan bare ikke tåle de der grimme nåle, så jeg får bakset mig selv op på knæ ved hjælp af sengekanten og presser med alle min kræfter, som jeg troede var forsvundet.
  Kl. 10.25 bliver vores lille søn født. Han siger ikke rigtig noget og er meget blågrøn i det. Han kommer over og får noget ilt. Det hjælper på det. Han var meget stresset på grund af fødslen.
Han bliver vejet og undersøgt. Han vejede 3.640 gram og var 53 cm lang. Han har sammenvoksede tæer på 2. og 3. tå på begge fødder, og på sin venstre hånd er 2. og 3. finger også sammenvokset. Det skal skilles omkring hans 1 års fødselsdag.
Da Noah er 3 uger, har han tabt sig 300 gram, og han gylper ekstremt meget. Vi bliver indlagt, og det viser sig, at han har slap mavemundslukning. Vi er indlagt i 3 uger. Da vi bliver udskrevet, er Noah 7 uger og vejer 4 kg - ikke meget, men det er han kommet godt efter i dag. Han er i skrivende stund 6 måneder og vejer nu 8,2 kg og er 73 cm lang. Så han er godt med.
Nu sidder jeg med følelsen af gerne at ville have en lille mere på et tidspunkt, men jeg synes, at 3 dejlige, sunde og raske børn er perfekt. Hvad mere kan man ønske sig? Tak fordi du læste med.
19-09-2007
|
Kommentarer
© 1999-2025