Skrevet af Sara
Jeg har læst så mange beretninger om fødsler herinde, og alle er virkelig gode, så nu er det vist min tur til at komme med en.
Jeg havde termin den 10/8. Min slimprop gik tirsdag den 8/8 om formiddagen, så jeg søgte straks gode råd i august terminsgruppen her på Netbaby.
Der skete dog ikke noget før tirsdag aften, hvor jeg fik nogle kraftige plukkeveer omkring kl. 23, men jeg forsøgte at sove fra dem, hvilket var helt umuligt midt på natten, fordi de nev godt i mig.
Jeg tog tid på dem, og de var ikke særlig lange, og de kom med 10-12 minutters mellemrum. Jeg trissede rundt det meste af natten og flyttede ind på sofaen, så min kæreste kunne få sin søvn.
Men ak ak. Ved 3-tiden ringede jeg til fødegangen for at høre, om jeg kunne tage noget smertestillende, for varmt bad hjalp ikke. 2 Pamol, lød svaret, og så skulle jeg bare gå i seng. De hjalp da også, selv om jeg ikke var vild med at tage dem.
Onsdag sov jeg indtil midt på formiddagen, og jeg syntes engeligt, jeg havde det fint. Men ved 14-tiden begyndte de rigtige veer at tage til, og av for pokker hvor de bed.
Kæresten havde fri kl. 15.20 fra arbejde, så jeg skrev en SMS til ham, at nu kunne han godt kører lige hjem fra arbejde, for der var noget i gære.
Indtil spisetid var veerne til at holde ud, og de kom med 6 minutters mellemrum, men da vi havde spist, ringede jeg igen til fødegangen og forklarede, at nu bed mine veer altså. Men jordemoderen var ikke interesseret i at se mig, og hun bad mig tage 2 Pamol igen. De hjalp ikke en dyt. Det eneste, der virkede, var at sidde på wc og få massage på lænden under hver ve.
Kl. 23 kunne jeg ikke mere. Jeg ringede til fødegangen og sagde, at nu kom jeg altså. Så gik det ellers stærkt med at finde tasken og kamera og få mig bugseret ud i bilen. Vandet gik, ligesom jeg satte mig ind i bilen, og veerne kom med 3 minutters mellemrum.
Vi nåede sygehuset lige over midnat, og jeg kunne næsten ikke gå fra bilen og op på fødegangen, men op på fødegangen kom jeg da. Det var heldigvis en ny jordemoder, Marie, der tog imod mig, og hun fik lidt af et chok, da jeg var 9 cm åben og førstegangsfødende, og hun undskyldte meget på den anden jordemoders vegne, at hun ikke ville se mig før.
Mens hun gjorde klar på briksen, sad jeg og kæmpede for ikke at presse ude på WC'et, og da jeg sagde, at jeg bare ville presse nu, bad hun mig komme ind på briksen, for hun ville ikke til at fikse Ditte op af et WC.
Jeg pressede og pressede, men kræfterne begyndte at slippe op, og vi blev enig om et ve-drop, som hjalp. Da det blev lagt, var klokken 01.30, og vupti kl. 01.50 den 9. august kom vores smukke pige til verden.
Jeg kunne nøjes med 1 sting, og jeg var lettet over, at fødslen var så nem, da jeg havde frygtet det væreste.
Kæresten var fødselshjælper/heppekor til UG+, og han er begyndt at snakke om nr. 2, men jeg synes nu lige, jeg vil nyde vores datter lidt først.
26-09-2007
|
Relaterede artikler
© 1999-2025