Skrevet af Ditte
Den 4. juni 2007 havde jeg så meget overskud, at jeg fik gjort hovedrengøring i hele vores hus, da jeg gerne ville have gjort det, inden den lille ny kom. Jeg tænkte også lidt på, om det kunne hjælpe veerne på vej, men det virkede ikke sådan, da der ikke skete noget.
Den 5. juni var min kæreste og jeg til jordemoder, og alt så ud, som det skulle. Hun vurderede junior til at veje godt 4 kg, og jeg tænkte bare, jamen så er det da ingen baby. Hun sagde godt nok, at det, at jeg havde gjort rent, sagtens kunne have sat fødslen i gang, men nu måtte vi se.
Jeg havde termin den 7. juni efter sidste menstruations første dag, men efter scanningen havde jeg termin den 14. juni. Så vi fik en tid igen den 22. juni, hvor jeg skulle sættes i gang, hvis der ikke var sket noget inden da.
Min kæreste og jeg snakkede meget om, at der godt nok var længe til den 22., så vi gik og håbede på, at det blev inden den dag. Min kæreste havde taget fri den dag, så vi hyggede os ved at tage på besøg hos familien. Om aftenen var vi hjemme ved min svigerfar og snakkede om, at vi nu håbede, at junior snart kom.
Vi tog hjem, og jeg gik i seng, for jeg var så træt. Jeg lå lidt i sengen og så fjernsyn, og som ud af det blå var der en ve, men jeg var jo ikke sikker. Der kom en til, og så stod jeg op og fortalte min kæreste det. Men så skete der ikke mere, så vi gik i seng igen.
Jeg vågnede den 6. juni kl. 5.30 ved, at det bare gjorde mega ondt, og jeg skulle bare sådan på toilettet. Her tænkte jeg, at nu måtte det da være veer. Det kom og gik 3 gange indtil klokken 7, og det blev værre og værre.
Min kæreste tog af sted på arbejde. Jeg ville ikke sige noget, hvis det ikke passede, men nu begyndte veerne at komme med 6 minutter imellem. Kl. 8 ringede jeg til min kæreste og fortalte det.
Bagefter ringede jeg til fødeafdelingen, og sjovt nok fik jeg min egen jordemoder i telefonen. Det grinte vi lidt af. Hun spurgte mig, om jeg ville derud, men det ville jeg ikke, så hun sagde, at når der var 4 minutter imellem, skulle jeg ringe igen. Jeg tænkte, at jeg ville da ikke derud for at blive sendt hjem igen.
Min mor ringede, og vi snakkede lidt. Lige pludselig gik det op for hende, at jeg havde veer, og hun begyndte at tage tid. På under en halv time var der 4 minutter imellem, så hun sagde, at nu skulle jeg altså ringe igen, men jeg skulle lige ringe til min søster, som jeg havde lovet. Hun arbejder om aftenen, så jeg havde lovet at ringe, så hun kunne prøve på at få fri.
Kl. 9 ringede jeg igen til fødegangen, og vi aftalte, at vi skulle komme der ind kl. 10. Derefter ringede jeg til min kæreste og sagde, at han skulle komme hjem. Jeg skyndte mig i bad, og da kæresten så var kommet hjem og havde været i bad, kørte vi.
Min anden søster skulle med til fødslen, så jeg skulle have fat på hende, og hun kunne være der ca. kl. 11.
Kl. 10 var vi på sygehuset, og vi blev vist ind af en rigtig sød assistent. Da jordemoderen kom, sagde hun som det første, at hun lige ville undersøge mig, og så kunne det være, vi skulle hjem igen eller måske lige gå et smut rundt på gågaden. Vi tænkte bare "åh nej", da vi har over en halv times kørsel til sygehuset.
Men da hun så undersøgte mig, blev hun noget forbavset, fordi jeg havde åbnet mig 4 fingre, så vi blev vist hen på en fødestue. Vi gik lige en lille tur, men nærmest for hvert skridt kom der en ve, så vi gik tilbage igen, og fra da af gik det stærkt.
Kl. 10.45 havde jeg åbnet mig 7 fingere. Veerne tog til. Kl. 11.15 gik vandet, og det syntes jeg, var en underlig følelse. Jeg havde bedt om at komme i vand, og nøj hvor var jeg glad for det!
Tiden fløj af sted, og kl. 12.30 fik jeg trang til at presse. Jeg ville gerne op af vandet, så det kom jeg. Min søster kom lige idet, jeg kom op af vandet, så det var ikke mere end lige, at hun nåede at komme.
Kl. 13.15 kom Hannah til verden, men der gik længe, inden det gik op for mig, at hun var en pige. Jeg var lige pludselig så træt, men det gik hurtig væk igen.
Det værste ved fødslen var, at moderkagen ikke ville komme ud, så det tog en time, og nøj det var slemt!
I dag er Hannah 3 måneder, og vi nyder bare dagene herhjemme.
24-10-2007
|
Relaterede artikler
© 1999-2025