Luccas fødsel Hanna fortæller som sin 2. fødsel, der endte med akut kejsersnit i fuld narkose.
4935
Skrevet af Hanna
Den 9. april 2007
Dagen startede helt almindeligt. Jeg stod tidligt op, som jeg plejede, fordi jeg ikke kunne holde til at ligge i sengen mere. Og så var der jo det obligatoriske toiletbesøg. Jeg havde stadig den der murrende fornemmelse i maven, men ikke værre end det havde været den sidste uges tid.
Om eftermiddagen skulle vi lige ud at handle ind, da Brian og din far skulle komme til aften. Det var også dagen, dine søstre kom hjem fra ferie hos deres far.
På vej ud til bilen møder vi naboen og står og snakker lidt. Jeg får nogle plukkeveer, der river lidt, og jeg læner mig lidt op af deres postkasse. Bo (naboen) får fyret af, at jeg nok føder om et par timer.
Til aften kom pigerne og Brian og far. Vi fik noget lækkert aftensmad, som Didde stod for, og lidt senere blev dine søstre puttet. Jeg havde stadig "plukkeveer", men ikke så regelmæssigt, som jeg kunne ønske mig. Vi sad alle sammen og hyggede i sofaen, så film og spiste popcorn.
Din far og Didde holdt nøje øje med veer, minutter, styrke osv. Veerne tog til, og da klokken var omkring 22, blev vi enige om at ringe til fødegangen. Vi blev bedt om at komme ind til et tjek. Vi fik pakket børn og tasker og så af sted. Dine søskende skulle passes hos bedste og bedstefar.
Da vi ankom til fødegangen, blev jeg vist ind i et undersøgelsesrum. Der var noget trangt, da vi jo kom en hel flok. Jeg fik målt blodtryk og lavede urinprøve, der skulle stixes. Derefter kom der en jordemoder og en studerende.
De undersøgte mig og kunne desværre konstatere, at jeg kun var 1 cm åben og havde ca. 2 cm livmoderhals tilbage. Så der var lang vej endnu. Jeg blev bedt om at gå en lille tur og så komme tilbage efter en time. Så ville de undersøge, om der var sket noget mere.
Vi gik ud, og så blev jeg ellers sat til at gå på trapper. Op og ned og op og ned og så lige en pause, når der var en ve. Didde, din far og Brian stod og heppede på mig, mens de stod og røg smøger og drak cola. Hmmmmm!
Efter en time på trapper blev jeg undersøgt, men desværre var der ikke sket mere. Jeg blev sendt hjem med 2 piller og fik besked på at forsøge at sove lidt. Din far og Brian kørte hjem til Frederikshavn, da ingen af os regnede med, at der ville ske mere den aften/nat.
Den 10. april 2007
Da vi kom hjem, hjalp Didde mig op i seng og fik givet mig de piller, jeg havde fået fra sygehuset, og så ville jeg forsøge at få sovet lidt. Hun gik ned på sofaen, for hun ville ikke forstyrre mig. Jeg ved ikke hvor, lang tid der gik, men jeg har en fornemmelse af, at jeg fik blundet lidt mellem veerne.
Pludselig "vågnede" jeg op badet i sved og var meget ulykkelig. Jeg var overbevist om, at jeg ikke kunne gennemføre fødslen, da der var en test, jeg skulle gennemføre først. Jeg skulle simpelthen kravle igennem en skildpadde? Og det kunne bare ikke lade sig gøre. Ydermere var hele soveværelset fyldt med lianer, som jeg jo også skulle kravle i? Jeg græd som pisket, for jeg kunne simpelthen ikke overskue at skulle gennemføre alle de prøvelser.
Didde kom styrtende op til mig og var helt forstyrret over at se mig på den måde. Hun hjalp mig ned på toilettet og fik derefter ringet til vores veninde Anette. Hun havde seriøst brug for assistance. Klokken var på det tidspunkt 4.30.
Anette ankom, og de fik mig bakset ud i bilen, hvilket efter sigende ikke var så nemt. Da klokken var 5, var vi klar til at køre mod fødegangen. Jeg tror nok, Didde var lidt i panik, for kl. 5.11 holdt vi foran indgangen til sygehuset. Det skal lige nævnes, at det altså er en strækning på knap 25 km.
Hvad der herefter skete, kan jeg ikke rigtig huske. Jeg blev vel undersøgt osv., og der blev ringet efter Far og Brian, som ankom ret hurtigt efter. Veerne gav stadig ikke en helt masse, så jeg fik en indsprøjtning for at få sovet lidt. Far og Brian kørte hjem til vores hus for at sove, og Anette kørte med dem. Didde fik en drømmeseng ved siden af mig, og så skulle vi altså have lidt søvn.
Kl. 10.50 havde jeg sovet i ca. 1½ time og havde tiltagende veer. Livmoderhalsen var udslettet, og jeg var på det tidspunkt 2 fingerbredder åben. Jeg havde tegnblødning men ikke vandafgang.
Din far og Brian var kommet, og kort tid efter kom Anette. Hun ville nemlig også rigtig gerne være med til fødslen. Efter en halv times tid blev jeg tilbudt at komme i badekar for at dulme smerterne lidt. Der lå jeg så i 1½ time, og det hjalp lidt på smerterne.
Didde sad ved mig det meste af tiden, men blev dog af og til afløst af din far og Anette. Den jordemoderstuderende sad hos mig hele tiden for at tage tid på mine veer og holde øje med min mave. Da jeg tidligere havde fået kejsersnit, var der en lille risiko for, at det gamle ar kunne springe op.
Efter 1½ time kunne jeg ikke holde ud til at ligge i badet længere. Veerne var noget kraftige og meget onde, syntes jeg. Jeg kom op og blev tørret efter meget besvær, og kom så ind på fødestuen igen.
Kl. 12.45 blev jeg undersøgt igen og var 4-5 cm åben. Pyha, der var stadig lang vej endnu. Jeg fik tilbudt en epiduralblokade, og jeg takkede ja. Kl. 13.50 var epiduralen lagt, og den virkede super godt. Jeg kunne dog stadig mærke veerne, men det var slet ikke noget at snakke om i forhold til før. Bare jeg huskede at koncentrere mig om vejrtrækning osv., så gik det rimeligt glat.
Kl. 14.25 begyndte jeg at føle et pres mod endetarmen, og jeg blev herefter undersøgt og var på det tidspunkt 5 cm åben. Efter ½ time havde jeg yderligere pressetrang, men det var stadig for tidligt, for jeg var kun 6-7 cm åben.
Efter en time var jeg 9 cm åben, og der valgte jordemoderen at prikke hul på fostervandet, da der skulle en elektrode på dit hoved. På det tidspunkt stod jeg op, da jeg havde meget lyst til at stå op og føde. Jeg fik lov til at presse lidt med, men du var ikke så ivrig efter at synke længere ned i bækkenet.
Kl. 15.40 havde du det ikke så godt, når jeg pressede, så jeg skulle op og ligge i sengen igen for at tage lidt af presset. Jeg måtte på det tidspunkt ikke presse med, og det var meget svært.
Jeg blev bedt om at skifte stilling igen (knæ/albueleje) for at se, om det kunne hjælpe dig lidt længere ned i bækkenet, og samtidigt måtte jeg kun gispe, når der var en ve. Hold fast, det var svært. Det føltes som om, jeg skulle sprænges. Pressetrangen var enorm, og det var bare så hårdt at undertrykke den.
Kl. 16.39 blev afdelingsjordemoderen tilkaldt, og hun forsøgte at få dig ud med sugekop, men heller ikke det lykkedes. Du var efterhånden ved at være noget medtaget, og kort efter blev det bestemt, at du skulle ud med det samme, da din hjertelyd faldt. Så det betød altså akut kejsersnit, og jeg blev kørt på operationsstuen og lagt i fuld narkose.
Kl. 17.10 den 10. april 2007 så du dagens lys. Din Apgarscore var 9/1, 10/3 og 10/5. Du vejede 3.250 gram og var 51 cm lang. Den dejligste lille skat, man kunne ønske sig.
Relaterede artikler
© 1999-2025