Skrevet af Camilla
Sidst jeg skrev om min første fødsel, var jeg gravid i 27. uge med min lille pige. Jeg var ikke spor nervøs omkring det at skulle føde, da min første fødsel gik nemt og hurtigt. Men da min søn blev født 5½ uge for tidligt, var jeg noget utålmodig, jo længere vi kom frem.
Men der skulle heldigvis ikke gå alt for længe. I uge 38+5 havde jeg om formiddagen mange plukkeveer. Da de begyndte at komme hvert andet minut, dog uden overhovedet at gøre ondt, ringede jeg ind på Glostrup for lige at høre, hvordan jeg skulle forholde mig.
Da min søn er født for tidligt, syntes de lige, vi skulle komme forbi ved lejlighed. Vi var ved at bygge hus, så min mand syntes, det var dybt godnat, da vejret var fint, og han var i gang med at sætte sternbrædder op.
Men afsted kom vi dog alligevel iført arbejdstøj og uden kamera. Vi troede jo 100%, at jeg bare skulle hjem igen. Vi kom derind kl. 12.55 og undskyldte mange gange for ulejligheden. Vi syntes, det var vildt pinligt, da de havde travlt, og jeg stod der frisk som en havørn og uden veer.
Kl. 13.10 kom en sød jordemoder og sagde, hun lige ville se, om jeg var begyndt at åbne mig, og så bagefter køre en strimmel for at se, om det var veer, jeg havde. Men den strimmel blev der ikke noget af.
Jeg var 7 cm åben, og hun blev helt febrilsk og sagde, hun lige skulle nå at gøre en fødestue klar, inden jeg fødte. Hold da op, vi troede, det var løgn. Der stod vi så med alle vores talenter og kunne slet ikke fatte det.
Jeg havde ikke skyggen af smerter, og jeg vidste ikke helt, om jeg skulle tro på hende. Hun kom dog tilbage, og vi blev vist ned på en fødestue. Da jeg havde det så fint, ville hun lige kigge til nogle andre, men jeg skulle bare hive i snoren, hvis vandet gik.
Som sagt så gjort. For bedst som min mand og jeg stod og snakkede, gik vandet, og jeg lagde mig så op på sengen og hev i snoren. Klokken var nu 13.20, og det var totalt surrealistisk at ligge der og have det så godt og få at vide, at man er i fødsel.
Da jeg ved min første fødsel ikke fik presseveer (i hvert fald ikke nogen, jeg kunne mærke), gjorde vi jordemoderen opmærksom på dette. Hun sagde, jeg bare kunne presse, når jeg følte for det, så det gjorde jeg.
Min kære mor som skulle være med til fødslen, kom ind af døren kl. 13.25, og heldigvis havde hun taget et kamera med. Kl. 13.33 var vores lille pige født. Hun var bare så fin. Det var helt utroligt at føde så nemt og hurtigt.
Mia er i dag 1 år og 4 måneder, og hun er bare den sødeste og nemmeste lille pige. Hun er altid glad og velfornøjet. Der er præcis 1½ år mellem hende og storebror, og de er ritig glade for hinanden.
09-12-2007
|
Relaterede artikler
© 1999-2025